Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om huseftersynsordningen § 1 I bekendtgørelse nr. 190 af 14. marts 2006 om huseftersynsordningen, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 2 , ændres »sekretariatet for huseftersynsordningen« til: »fællessekretariatet for eftersyns- og mærkningsordningerne«. 2. I § 3, stk. 1 , udgår: »Forbrugerrådet,«. 3. I § 7 indsættes som stk. 4 : »Stk. 4. Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør navne på og firmatilknytningsforhold for bygningssagkyndige, der har fået tildelt en advarsel eller fået inddraget beskikkelsen som følge af alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne. Offentliggørelsen sker på en liste på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www. boligejer.dk, hvor datoen for meddelelsen af advarslen eller inddragelsen tillige anføres. Offentliggørelsen sker tidligst 4 uger efter, at Erhvervs- og Byggestyrelsens afgørelse i sagen er meddelt den pågældende. Hvis afgørelsen indbringes for domstolene, kan offentliggørelsen ikke ske, førend der foreligger endelig dom i sagen. Navne på bygningssagkyndige og firmaer slettes 3 år efter optagelsen på listen.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006. Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 23. juni 2006 Jesper Rasmussen /Lars Green Lauridsen