Ændringsbekendtgørelse nr. 441 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.\n(Foder til drøvtyggere)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.\n(Foder til drøvtyggere)

Dokumentdato: 18. maj 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. 1) (Foder til drøvtyggere) § 1 I bekendtgørelse nr. 244 af 2. april 2004 om økologisk jordbrugsproduktion m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 600 af 21. juni 2004 og bekendtgørelse nr. 517 af 21. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 30, stk. 1 og 2, affattes således: » § 30. Hvis producenten ikke kan skaffe foder, der udelukkende er økologisk produceret, gælder de i rådsforordningen fastsatte regler om, at en vis procentdel ikke-økologisk foder er tilladt, jf. dog § 32 a. Stk. 2. Beregningen skal ske pr. dyr pr. dag, som en procentdel af tørstofindholdet i foderstoffer af landbrugsoprindelse.« 2. Efter § 32 indsættes: »Foder til drøvtyggere » § 32 a. Når drøvtyggere fodres med foder af landbrugsoprindelse, skal dette være økologisk, dog finder bestemmelserne i § 29 tilsvarende anvendelse på foder til drøvtyggere. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, kan følgende ikke-økologiske foderstoffer anvendes, hvis disse ikke kan fremskaffes som økologisk produceret 1) fodermidler, der anvendes som bærestoffer i forblandinger, der indeholder vitaminer og mikromineraler, 2) pulvere og udtræk af planter. Stk. 3. Plantedirektoratet kan dispensere fra bestemmelsen stk. 1, hvis det kan godtgøres, at 1) det nødvendige foder ikke kan skaffes økologisk, og 2) foderet er nødvendigt for, at dyrenes foderbehov på de forskellige fysiologiske stadier tilgodeses.« 4. § 33, stk. 2, nr. 1, affattes således: »1) dyrene har let adgang til fodringssteder og til frisk drikkevand.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2006. Plantedirektoratet, den 18. maj 2006 Ole P. Kristensen /Sigrid Floor Toft