Bekendtgørelse nr. 414 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Dokumentdato: 5. maj 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Regionsrådet nedsætter i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen et sundhedskoordinationsudvalg.

Stk. 2. Sundhedskoordinationsudvalget består af repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. Den nærmere sammensætning kan aftales mellem regionsrådet og kommunekontaktrådet i regionen. Dog skal mindst ét medlem udpeges af praksisudvalget for almen praksis i regionen.

Stk. 3. Hvor ikke andet aftales, jf. stk. 2, består sundhedskoordinationsudvalget af 1) 3 medlemmer udpeget af regionsrådet, 2) 5 medlemmer udpeget af kommunekontaktrådet i regionen og 3) 2 medlemmer udpeget af praksisudvalget for almen praksis i regionen.

Stk. 4. Sundhedskoordinationsudvalget vælger sin formand blandt regionsrådets repræsentanter i udvalget.

§ 2.§-link ↗

Sundhedskoordinationsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Sundhedskoordinationsudvalget skal afholde mindst fire møder om året.

Stk. 3. Funktionsperioden for udvalgets medlemmer følger den kommunale valgperiode.

Stk. 4. Sundhedskoordinationsudvalget kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper, bl.a. med henblik på faglig rådgivning eller inddragelse af brugersynspunkter.

Stk. 5. Regionen sekretariatsbetjener sundhedskoordinationsudvalget.

§ 3.§-link ↗

Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder et generelt udkast til de sundhedsaftaler, der efter sundhedslovens § 205 skal indgås mellem regionen og de enkelte kommuner i regionen.

Stk. 2. Sundhedskoordinationsudvalget følger og drøfter efter behov sundhedsaftalernes praktiske gennemførelse og stiller sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne.

Stk. 3. Sundhedskoordinationsudvalget vurderer udkast til regionens sundhedsplan og kan fremkomme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommuner.

Stk. 4. Sundhedskoordinationsudvalget drøfter i øvrigt emner, der er relevante for sammenhængen i behandlingsforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommuner.

Stk. 5. Sundhedskoordinationsudvalget informerer sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold vedrørende samarbejdet mellem sygehuse, praksissektor og kommuner i regionen, hvor kendskab hertil kan fremme koordinationen af behandlingsforløb, der omfatter flere regioner.

§ 4.§-link ↗

Regionsrådet og en kommunalbestyrelse kan nedsætte et fælles kontaktforum på sundhedsområdet, hvor der er et særligt behov herfor.

Stk. 2. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen fastlægger i fællesskab kontaktforummets sammensætning og opgaver samt de nærmere vilkår for kontaktforummets arbejde.

§ 5.§-link ↗

Regionsrådet skal med hver kommunalbestyrelse i regionen indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå aftaler vedrørende 1) udskrivningsforløb for svage ældre patienter, 2) indlæggelsesforløb, 3) træningsområdet, 4) hjælpemiddelområdet, 5) forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, og 6) indsatsen for mennesker med sindslidelser.

Stk. 2. De nærmere krav til de enkelte aftalers indhold fremgår af bilag 1-6 til denne bekendtgørelse.

§ 6.§-link ↗

Når en sundhedsaftale er indgået, sender regionsrådet aftalen til sundhedskoordinationsudvalget til orientering.

Stk. 2. Regionsrådet indsender sundhedsaftalerne på de områder, der er nævnt i § 5, til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Indsendelsen skal ske inden for valgperiodens første år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For de regionsråd, hvis funktionsperiode er påbegyndt som forberedelsesudvalg i 2006, er fristen for indsendelse af aftalerne til Sundhedsstyrelsen den 1. april 2007.

§ 7.§-link ↗

Sundhedsstyrelsens godkendelse beror på, om der er indgået aftaler på de områder, der er nævnt i § 5, i overensstemmelse med de krav, der er angivet i bilag 1-6 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Væsentlige ændringer af aftalerne indsendes løbende til Sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse. Sundhedsstyrelsen vejleder om, hvilke ændringer, der kræver fornyet godkendelse, jf. § 9.

Stk. 3. Såfremt Sundhedsstyrelsen ikke inden 2 måneder fra modtagelsen af en sundhedsaftale har gjort indsigelse, betragtes aftalen som godkendt.

Stk. 4. Kan Sundhedsstyrelsen ikke godkende en aftale, tilkendegiver Sundhedsstyrelsen over for aftaleparterne, hvori manglerne består. Det påhviler herefter regionsrådet og kommunalbestyrelsen at ændre aftalen og indsende den til godkendelse inden for en af Sundhedsstyrelsen fastsat tidsfrist.

§ 8.§-link ↗

Regionsrådet og kommunalbestyrelsen kan indgå sundhedsaftaler ud over de aftaler, der er nævnt i § 5.

Stk. 2. De aftaler, der er nævnt i stk. 1, skal ikke godkendes af Sundhedsstyrelsen.

§ 9.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen udsender en vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, herunder om de nærmere rammer og procedurer for indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsens godkendelse, jf. § 7.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.