Bekendtgørelse nr. 409 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om register over pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering (Hvidvaskregistreringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om register over pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering (Hvidvaskregistreringsbekendtgørelsen)

Dokumentdato: 18. apr. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder for virksomheder, som i henhold til § 31 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et register over de i stk. 1 nævnte virksomheder. Oplysninger i § 2 er offentligt tilgængelige. Oplysninger i registret

§ 2.§-link ↗

Registret indeholder oplysning om: 1) virksomhedens CVR-nr. og for forretningssteder desuden deres eventuelle P-nummer, 2) virksomhedens navn og adresse, 3) eventuel tilknytning til agentur- eller franchisegiver samt 4) virksomhedstype. Optagelse i registret

§ 3.§-link ↗

Ved anmeldelse om optagelse i registret skal de i § 2 omhandlede oplysninger angives.

Stk. 2. For virksomhedens reelle ejere, den registrerede eller anmeldte ledelse og den eventuelle daglige bestyrer skal følgende oplysninger angives: 1) navn, 2) adresse og 3) CPR-nr.

Stk. 3. For personer uden dansk CPR-nr. skal tillige oplyses fødselsdato samt indsendes kopi af pas eller anden ID-kort. Ændring af oplysninger

§ 4.§-link ↗

Ved ændring af de i § 2 og § 3 nævnte oplysninger skal der ske anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved anmeldelsen skal virksomhedens navn, adresse, CVR-nr. og eventuelle P-nr. angives, sammen med de oplysninger, der skal ændres. Sletning fra registret

§ 5.§-link ↗

De i § 1 nævnte virksomheder har pligt til at meddele til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når de ikke længere er omfattet af lovens § 31, stk. 1. Ved sletning af virksomheden eller forretningsstedet fra registret, skal de i § 2, nr. 1-2, nævnte oplysninger angives. Anmeldelse til registret

§ 6.§-link ↗

Anmeldelse af virksomheder efter §§ 3, 4 eller 5 skal foretages på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens særlige anmeldelsesblanket til registrering i hvl-reg.dk eller online på www.hvl-reg.dk. Anmeldelsen skal foretages af indehaveren af virksomheden, eller hvis virksomheden er et selskab af ledelsen, eller af den indehaveren eller ledelsen bemyndiger hertil. Anmeldelse skal ske senest 2 uger efter, at virksomheden er begyndt, eller ændringen i de registrerede forhold er indtruffet.

Stk. 2. Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har begrundet formodning om, at oplysninger i registret er ukorrekte, kan styrelsen, efter høring af virksomheden, rette eller slette oplysningerne.

Stk. 3. Anmelder indestår over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for, at de anmeldte oplysninger er korrekte, herunder at der foreligger behørig fuldmagt. Undersøgelse af ledelse og ejere

§ 7.§-link ↗

I henhold til § 31, stk. 2, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undersøge virksomhedens ledelse og reelle ejere. Til brug herfor indhenter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straffeattest på de i § 3 nævnte personer i henhold til § 22, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregister). Endelig registrering

§ 8.§-link ↗

Endelig registrering af virksomheden kan først ske, når den i § 7 nævnte undersøgelse er tilendebragt. Straf

§ 9.§-link ↗

Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 3-6 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. maj 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 837 af 2. september 2005 om optagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for virksomheder, der overfører penge eller andre værdier.