Ændringsbekendtgørelse nr. 229 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Dokumentdato: 22. mar. 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 1 I bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer: 1. § 20, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. 2. Efter § 48 indsættes: »Særligt vedrørende samtale og indsats i forbindelse med kontrolaktioner § 48 a. Modtager arbejdsformidlingen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet af § 2, nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge, aktiveringsydelse e.l., skal arbejdsformidlingen straks indkalde personen til en individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget. Stk. 2. Modtager kommunen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, som er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal kommunen straks indkalde personen til en individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget. Stk. 3. Arbejdsformidlingen eller kommunen skal inden for en uge efter samtalen nævnt i stk. 1 og 2 sørge for, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, 1) bliver formidlet til et ordinært job, 2) søger særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken) eller 3) får udarbejdet en jobplan og herefter inden for 2 uger får et tilbud efter kapitel 9-11. Stk. 4. Indsatsen efter stk. 3, nr. 3, kan efter behov indledes med et tilbud om vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger. Stk. 5. Har indsatsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, ikke inden for 3 uger efter samtalen nævnt i stk. 1 og 2 ført til, at personen har påbegyndt et job, skal arbejdsformidlingen eller kommunen umiddelbart herefter iværksætte en indsats efter stk. 3, nr. 3.« 3. § 91 affattes således: » § 91. Ved etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte. Stk. 2. Af virksomhedens tilbud om at etablere virksomhedspraktik skal det fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen. Stk. 3. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.« 4. § 93, stk. 1, affattes således: »Antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud efter kapitel 11 må maksimalt udgøre 1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0‑50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 2) 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Forud for etableringen af virksomhedspraktik skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.« 5. § 119 affattes således: » § 119. På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå 1) om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, 2) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og 3) om de ansatte er positive overfor at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen. Stk. 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Hvis der ikke er enighed, og den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter endvidere fremgå. Stk. 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse om, 1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, 2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og 3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. 6. § 120 affattes således: » § 120. På offentlige ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen. Stk. 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Stk. 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse om, 1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, 2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og 3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. 7. § 122, stk. 1, affattes således: »Antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 10 må maksimalt udgøre 1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0‑50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 2) 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.« 8. § 177 affattes således: » § 177. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette 1) når personen er påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. § 150, og 3) når personens ret til dagpenge er ophørt, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter aftale med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte nærmere retningslinier for yderligere indberetninger fra arbejdsløshedskasserne til Arbejdsformidlingen. Stk. 3. Arbejdsløshedskasserne skal på anmodning fra Arbejdsformidlingen generelt oplyse om et ledigt medlems ledighedsforløb og dagpengeret. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for 1) optælling af sammenlagt ledighed på grundlag af de i stk. 1 og 2 anførte indberetninger og genbrug af allerede eksisterende data om ledighed, sygdom m.v., og 2) etablering af datagrundlaget for sammenlagt ledighed, hvis de i stk. 1 og 2 anførte oplysninger ikke foreligger.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2006. Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 22. marts 2006 Marie Hansen /Kim Svendsen-Tune