Ændringsbekendtgørelse nr. 16 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.

Dokumentdato: 11. jan. 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v. § 1 I bekendtgørelse nr. 876 af 3. oktober 1996 om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v., som ændret ved bekendtgørelser nr. 369 af 19. juni 1998 og nr. 515 af 11. juni 2004, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i bekendtgørelsen ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«. 2. I § 1 indsættes som stk. 3 : »Stk. 3. § 2, stk. 1-2, §§ 5, 8, 11, 13-15, 19, 20, 24-27 og §§ 29-32 finder tilsvarende anvendelse på selvejende institutioner, der ejer almene ungdomsboliger.« 3. I § 3, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. : »Socialministeren kan godkende en begrænset udvidelse af et eksisterende lejemål, når udvidelsen er nødvendig som følge af offentlige myndighedskrav til arbejdsmiljø, affaldshåndtering, brandsikring eller lignende.« 4. Efter § 3 indsættes: »§ 3a. Ud over de pr. 31. december 2005 eksisterende muligheder for udlejning til andet end beboelse kan en afdelings ejendom med kommunalbestyrelsens godkendelse udlejes til andet end beboelse, såfremt der er et boligsocialt behov herfor. Omfanget af arealer, der udlejes til andet end beboelse efter 1. pkt., skal stå i forsvarligt forhold til boligarealet, og det er en forudsætning, at boligorganisationen sandsynliggør, at det i stk. 3 nævnte selskab kan leje ejendommen ud til den i stk. 3 nævnte leje. Stk. 2. Der kan kun i meget begrænset omfang ske nyopførelse af byggeri med henblik på udlejning til andet end beboelse efter stk. 1. Der kan ikke ske udlejning af ubebyggede arealer med henblik på byggeri på lejet grund. Stk. 3. Areal, der lejes ud efter stk. 1, skal udlejes til et aktie- eller anpartsselskab, som boligorganisationen ejer alle aktier eller anparter i. Boligorganisationen kan indskyde op til 1 mio. kr. af sin arbejdskapital eller dispositionsfond i selskabet. Selskabet må udelukkende behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører udlejning efter stk. 1. Boligorganisationen udlejer arealet til selskabet til en leje, der svarer til balancelejen med tillæg for værdien af eventuel grundkapital og offentlig lånegaranti, hvorefter selskabet fremlejer arealet til markedslejen.« 5. I § 10, stk. 2 , ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 6«. 6. I § 12, stk. 1 , ændres »Bolig- og Byministeriets« til: »Socialministeriets«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. januar 2006. Socialministeriet, den 11. januar 2006 Eva Kjer Hansen /Pia Mørch