Dokumenttekst
Dokumenttekst
Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 13. september 2005 Torsk i Nordsøen Fra torsdag den 1. september 2005 og indtil videre er det for alle fartøjer tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kalendermåned: Fartøjer under 6 meter 450 kg Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 1.250 kg Fartøjer på 9 meter og under 12 meter 2.400 kg Fartøjer på 12 meter og under 16 meter 4.000 kg Fartøjer på 16 meter og under 20 meter 4.200 kg Fartøjer på 20 meter og under 24 meter 4.600 kg Fartøjer på 24 meter og derover 5.350 kg Det er for fartøjer med en længde på 9 meter og under 12 meter og som lander direkte på stranden, efter ansøgning til Fiskeridirektoratets lokale afdelinger muligt at opnå tilladelse til at fiske, medbringe og lande en rationsmængde, der svarer til den længdekategori, der ligger umiddelbart over den længdekategori, hvortil fartøjet hører. Ved industrifiskeri er det i rationsperioden tilladt at fiske, medbringe og lande 450 kg torsk fra Nordsøen. Tunge i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne Fra fredag den 16. september 2005 og indtil videre er det for alle fartøjer tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder tunge pr. halve kalendermåned: Fartøjer under 6 meter 100 kg Fartøjer på 6 meter og under 12 meter 700 kg Fartøjer på 12 meter og derover 1.050 kg Fangster af tunge fra Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne må ikke uden tilladelse fra Fiskeridirektoratet medbringes i andre farvande og landes i havne beliggende ud til andre farvande. Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2004, § 2, jf. bilag 6. Fiskeridirektoratet, den 13. september 2005 Mik Jensen