§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse på transmissions-, distributions-, lager og LNG-selskaber samt brugere af naturgastransmissionsnettet.
§ 2.§-link ↗
Transmissionsselskaber skal videregive oplysninger til udenlandske transmissionsselskaber i det omfang, det er nødvendigt for samarbejdet mellem disse eller varetagelsen af det modtagende transmissionsselskabs opgaver.
Stk. 2. Pligten til at videregive oplysninger, som nævnt i stk. 1, gælder kun i det omfang, det modtagende transmissionsselskab er underlagt tilsvarende regler om videregivelse af oplysninger.
Stk. 3. Distributions-, lager- og LNG-selskaber samt brugere af transmissionsnettet skal videregive oplysninger til transmissionsselskaberne i det omfang, det er nødvendigt for transmissionsselskabernes udarbejdelse af forskrifter og planlægning, jf. kapitel 3 og 4, samt transmissionsselskabernes pligt til at offentliggøre informationer, jf. § 3.
§ 3.§-link ↗
Transmissionsselskaber skal offentliggøre informationer indenfor selskabernes ansvarsområde, der kan have betydning for prisdannelsen på naturgasmarkedet.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte informationer skal være tilgængelige for alle brugere og potentielle brugere af naturgasforsyningssystemet.
§ 4.§-link ↗
Parter, som har ret til reservation af transmissionskapacitet, skal medvirke til, at transmissionskapaciteten udnyttes fuldt ud.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte parter samt brugere af naturgasforsyningssystemet skal efter forskrifter fastsat af transmissionsselskabet i medfør af § 5, stk. 1, anmelde planer for udnyttelse af transmissionskapaciteten til transmissionsselskabet, således at transmissionsselskabet efterfølgende har mulighed for at tilbyde uudnyttet og ledig kapacitet til anden side.
§ 5.§-link ↗
Transmissionsselskaberne skal efter drøftelse med distributions-, lager- og LNG-selskaber samt andre relevante markedsaktører udarbejde forskrifter for benyttelsen af naturgasforsyningssystemet, som er nødvendige for, at transmissionsselskaberne kan varetage deres opgaver. Forskrifterne skal indeholde følgende: 1) Forskrifter for adgang til og benyttelse af naturgasforsyningssystemet (Regler for Gastransport). 2) Forskrifter for aktørernes forpligtelser, som sætter transmissionsselskabet i stand til at opretholde den tekniske kvalitet, forsyningssikkerhed, gaskvalitet og balance inden for det sammenhængende naturgasforsyningssystem.
Stk. 2. De forskrifter, som fastsættes i medfør af stk. 1, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af naturgasforsyningssystemet. Forskrifterne skal anmeldes til Energitilsynet.
Stk. 3. Klager over forskrifter, som fastsættes efter stk. 1, kan indbringes for Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.
§ 6.§-link ↗
Transmissionsselskaberne skal efter drøftelse med distributions-, lager- og LNG-selskaber samt andre relevante markedsaktører udarbejde en fælles måleforskrift til såvel afregnings- som systemdriftsformål, som er nødvendig for varetagelsen af transmissionsselskabernes opgaver. Måleforskriften skal indeholde krav til transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskabernes målinger af forbrug og naturgasudveksling, herunder krav til 1) Omfanget af de målinger som selskaberne skal foretage, herunder i hvilken grad naturgasforbrug skal måles. 2) Nøjagtigheden af de enkelte målinger under hensyntagen til regler fastlagt i medfør af anden lovgivning. 3) Formidling af målinger til berørte parter, herunder inden for hvilke tidsfrister målingerne skal videreformidles.
Stk. 2. De forskrifter, som fastsættes i medfør af stk. 1, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af naturgasforsyningssystemet. Forskrifterne skal anmeldes til Energitilsynet.
Stk. 3. Klager over forskrifter, som fastsættes efter stk. 1, kan indbringes for Energitilsynet. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.
§ 7.§-link ↗
Transmissionsselskaberne skal gennemføre en sammenhængende, helhedsorienteret planlægning, som kan danne grundlag for en vurdering af de aktuelle og fremtidige markedsforhold og forsyningssikkerheden samt vurdering af behovet for etablering af nye transmissionsnet samt ændring og sløjfning af eksisterende transmissionsnet.
Stk. 2. Planlægningen udføres med en tidshorisont på mindst 10 år og kan belyse alternative udviklingsforløb.
Stk. 3. Planlægningen udmøntes i en eller flere årlige planer som indsendes til Energistyrelsen.
Stk. 4. Transmissionsselskaberne offentliggør planerne og stiller dem til rådighed for brugerne af nettet.
§ 8.§-link ↗
Transmissionsselskaberne og Energistyrelsen drøfter hvert år det nærmere indhold i de i § 7, stk. 3, beskrevne planer. Energistyrelsen kan stille krav om, at planerne skal indeholde eller belyse yderligere emner, hvis dette er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af Energistyrelsens tilsyn med transmissionselselskabernes virksomhed.
§ 9.§-link ↗
Transmissionsselskaberne er ansvarlige for de nødvendige ændringer, sløjfninger og nyetablering af transmissionsnet i henhold til planlægningen, jf. § 7.
Stk. 2. Energistyrelsen udøver på transport- og energiministerens vegne de beføjelser, som ministeren tillægges i medfør af § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet Danmark, for så vidt angår udbygninger og ændringer af transmissionsnet, hvor omkostningerne vurderes at være mindre end 100 mio. kr.
§ 10.§-link ↗
Klage over de afgørelser, som Energistyrelsen træffer i medfør af § 9, stk. 2, kan ikke indbringes for transport- og energiministeren.
§ 11.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.