Bekendtgørelse nr. 1365 · 2005

Gældende

Bekendtgørelse om offentlig adgang til visse oplysninger i Fiskeridirektoratets registre

Bekendtgørelse om offentlig adgang til visse oplysninger i Fiskeridirektoratets registre

Dokumentdato: 15. dec. 2005Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Følgende oplysninger om fiskerfartøjer, der er optaget i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister, er offentligt tilgængelige på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.dk : 1) Havnekendingsnummer. 2) Fartøjsnavn. 3) Radiokaldesignal eller ftj.nr. 4) EU-identifikation. 5) Fartøjstype. 6) Byggeår, værft og fiskestartår. 7) Bruttotonnage (BT). 8) Maksimal effekt (kW). 9) Nedbremset effekt (kW). 10) Dimensioner (længde overalt, bredde og dybde). 11) Vigtigste fangstredskaber. 12) Basishavn. 13) Kontaktperson. Kendes kontaktpersonen ikke, oplyses fartøjets ejer. 14) Evt. bemærkninger vedrørende særlige forhold om fartøjet. Slettede fiskerfartøjer

§ 2.§-link ↗

Følgende oplysninger om fiskerfartøjer, der efter bekendtgørelsens ikrafttræden er slettet i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister, er offentligt tilgængelige på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.dk : 1) Havnekendingsnummer. 2) Fartøjsnavn. 3) Radiokaldesignal eller ftj.nr. 4) EU-identifikation. 5) Fartøjstype. 6) Ophørsdato, dvs. den dag, fartøjet er slettet i Fartøjsregistret. 7) Fartøjsejer på ophørstidspunktet. 8) Nedbremset effekt (kW). 9) Bruttotonnage (BT) på ophørstidspunktet. 10) Bruttotonnage (BT), der er genanvendt i henhold til bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, og dato for tilladelse til genanvendelsen. 11) Maksimal effekt (kW) på ophørstidspunktet. 12) Motoreffekt (kW), der er genanvendt i henhold til bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, og dato for tilladelse til genanvendelsen. 13) Evt. bemærkninger vedrørende bruttotonnage og motoreffekt (disponibel kapacitet).

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt der opstår disponibel kapacitet i forbindelse med, at et fartøj slettes i Fartøjsregistret, afgøres af Fiskeridirektoratet i henhold til bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand. Generelt

§ 3.§-link ↗

Oplysninger, som offentliggøres på Fiskeridirektoratets hjemmeside, jf. §§ 1og 2, er hovedsageligt baseret på oplysninger og indberetninger, som er modtaget af Fiskeridirektoratet i henhold til fiskeriloven og bekendtgørelser udstedt i henhold hertil i forbindelse med registrering mv. af fiskerfartøjer og ansøgninger om genanvendelse af disponibel kapacitet. Fiskeridirektoratet kan ikke indestå for, at oplysningerne på hjemmesiden, jf. §§ 1 og 2, er korrekte eller ajour.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. december 2005.