Bekendtgørelse nr. 1335 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Dokumentdato: 14. dec. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Energistyrelsen er en styrelse under Transport- og Energiministeriet.

§ 2.§-link ↗

Energistyrelsen bistår transport- og energiministeren og andre myndigheder i spørgsmål inden for energiområdet og varetager opgaver inden for produktion, forsyning, forbrug og forskning på energiområdet samt vurderer den danske og den internationale udvikling på energiområdet. Beføjelser

§ 3.§-link ↗

Hvor transport- og energiministeren i henhold til nedenstående lovgivning tillægges beføjelser, jf. dog §§ 7-11, udøver Energistyrelsen disse beføjelser på ministerens vegne samt modtager underretning og materiale på vegne af ministeren, for så vidt disse beføjelser ikke er delegeret til Energitilsynet: 1) Lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 2) Lov om kontinentalsoklen. 3) Lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat. 4) Lov om visse havanlæg. 5) Lov om elforsyning. 6) Lov om naturgasforsyning. 7) Lov om varmeforsyning. 8) Lov om CO2 -kvoter. 9) Lov om CO2 -kvoter for elproduktion. 10) Lov om tilskud til elproduktion. 11) Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. 12) Lov om oplysnings- og salgspligt vedrørende kulbrinter. 13) Lov om forsyningsmæssige foranstaltninger. 14) Lov om fremme af besparelser i energiforbruget. 15) Lov om Elsparefonden. 16) Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. 17) Lov om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr. 18) Lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger. 19) Lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger. 20) Lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme. 21) Lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser. 22) Lov om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på energiområdet. 23) Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. 24) Lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme. 25) Lov om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet. 26) Lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler. 27) Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder. 28) Lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.

Stk. 2. Energistyrelsen varetager forvaltningen af statens højhedsret over søterritoriet, for så vidt angår anbringelse af ledningsanlæg (rørledninger, sø- og luftledninger m.m.) til energitransport.

Stk. 3. Energistyrelsen udøver de beføjelser, der er tillagt ministeren i tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter samt beføjelser, der er tillagt ministeren i henhold til: 1) Aftale af 19. maj 1981 mellem energiministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund. 2) Tilladelser af 8. december 1983 til Dansk Olie og Naturgas til at efterforske og indvinde geotermisk energi. 3) Eneretsbevillingen af 1. november 1963 (Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 380 af 29. november 1963), som ændret ved Energiministeriets brev af 28. maj 1993 om eneretsbevilling til indvinding af salt (natriumklorid) ved opskylning.

§ 4.§-link ↗

Hvor transport- og energiministeren i henhold til de i § 3 nævnte love er tillagt beføjelser til at fastsætte administrative forskrifter, udøver Energistyrelsen disse beføjelser på ministerens vegne.

Stk. 2. Energistyrelsen skal under udøvelsen af de i stk. 1 nævnte beføjelser inddrage Transport- og Energiministeriets departement i spørgsmål af væsentlig betydning for energiområdet.

§ 5.§-link ↗

Følgende opgaver og beføjelser i henhold til lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, udøves for så vidt angår energiområdet af Energistyrelsen: 1) Energistyrelsen varetager forhandling med skatteministeren i forbindelse med kulbrintefradrag, jf. lovens § 17, stk. 4.

§ 6.§-link ↗

Følgende opgaver og beføjelser i henhold til beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, udøves for så vidt angår energiområdet af Energistyrelsen: 1) Gennemførelse af planlægning og foranstaltninger til udførelse af opgaver inden for den civile sektor, jf. lovens § 24. 2) Fastsættelse af vejledende retningslinier for amtskommunernes og kommunernes civile beredskabsplanlægning, jf. lovens § 27. 3) Meddelelse af pålæg til offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner om at yde bistand ved planlægning eller udførelse af opgaver inden for den civile sektors beredskab, jf. lovens § 28, stk. 1. 4) Meddelelse af pålæg til offentlige og private virksomheder og institutioner om at træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer, tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab, jf. lovens § 28, stk. 2. 5) Iværksættelse af eller for så vidt angår ikkestatslige foranstaltninger tilladelse til iværksættelse af ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskabsopgaver, jf. lovens § 38, stk. 2. 6) Meddelelse af pålæg om pligt til at meddele oplysninger, der er nødvendige for planlægningen af den civile sektors beredskab, jf. lovens § 45. Beføjelser der ikke delegeres til Energistyrelsen Generelt

§ 7.§-link ↗

Følgende beføjelser delegeres ikke til Energistyrelsen 1) fastsættelse af tidspunkt for loves ikrafttrædelse, 2) ministerens bemyndigelse til delegation af beføjelser til andre statslige myndigheder eller private organisationer, 3) bemyndigelse til at fastsætte regler om klage over Energistyrelsens afgørelser, 4) udnævnelse af medlemmer til Energiklagenævnet, Energitilsynet, Elsparefonden, Bemandingsnævnet eller Olienævnet samt 5) drift, finansiering og fastlæggelse af regler for disse organer. Undergrundsloven

§ 8.§-link ↗

Følgende beføjelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund delegeres ikke til Energistyrelsen: 1) Meddelelse af tilladelse med eneret til efterforskning og indvinding af råstoffer, jf. lovens § 5, stk. 1. 2) Spørgsmål vedrørende omfanget af udvalgets tavshedspligt, jf. loven § 6, stk. 2. 3) Indgåelse af internationale aftaler vedrørende efterforskning og indvinding, jf. lovens § 11, stk. 3. 4) Afgørelse om at produktionsafgift skal erlægges i form af indvundne kulbrinter, jf. lovens § 18. 5) Afgørelse om hvorvidt staten eller et af staten ejet selskab skal have ret til at købe op til 50 pct. af en rettighedshavers løbende produktion af flydende kulbrinter, jf. lovens § 19, stk. 1. 6) Meddelelse af tilladelse til, at undergrunden anvendes til lagring eller andre formål end indvinding, jf. loven § 23, stk. 1. 7) Fastsættelse af nærmere regler for tilsyn, jf. lovens § 25, stk. 2. Rørledningsloven

§ 9.§-link ↗

Følgende beføjelser efter lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat delegeres ikke til Energistyrelsen: 1) Ministerens bemyndigelse til udvidelse af aktiekapitalen i DONG, jf. lovens § 1, stk. 1-3. 2) Ministerens bemyndigelse til at bestemme om rørledningsafgiften eller tilslutningsafgiften skal erlægges i form af råolie eller kondensat, jf. lovens § 3, stk. 6. Elforsyningsloven

§ 10.§-link ↗

Følgende beføjelser efter lov om elforsyning delegeres ikke til Energistyrelsen: 1) Statens købepligt efter lovens § 35, stk. 1 og 2, jf. § 35, stk. 5. 2) Statens overtagelse af transmissionsnet på 200 kV eller derover, netforbindelser til udlandet og systemansvarlige virksomheder jf. lovens § 35 a. 3) Ministerens mulighed for at påbyde ændringer af regler eller metoder efter lovens § 85 d. Naturgasforsyningsloven

§ 11.§-link ↗

Statens købepligt efter § 34, stk. 5, i lov om naturgasforsyning delegeres ikke til Energistyrelsen. Klageadgang

§ 12.§-link ↗

Afgørelser, som Energistyrelsen træffer i medfør af de i § 3, stk. 1, nr. 5-11, 14, 16-18, 23 og 28 nævnte love, kan ikke indbringes for transport- og energiministeren. Ikrafttræden m.v.

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 171 af 17. marts 2003 om delegation af visse opgaver til Energistyrelsen og bekendtgørelse nr. 1192 af 17. januar 2002 om delegation af opgaver til Energistyrelsen i medfør af elforsyningsloven og lov om CO2 -kvoter for elproduktion ophæves.