§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse omfatter regler om prøveudtagningsprocedure og EF-analysemetode i forbindelse med kontrol af dybfrosne fødevarers temperatur.
Stk. 2. Regler om temperaturkontrol i forbindelse med transport, opbevaring og oplagring af dybfrosne fødevarer er reguleret i Kommissionens forordning (EF) Nr. 37/2005 af 12. januar 2005 om temperaturkontrol i forbindelse med transport, opbevaring og oplagring af dybfrosne levnedsmidler.
§ 2.§-link ↗
Ved dybfrosne fødevarer forstås fødevarer, der 1) har undergået en særlig nedfrysningsproces, i det følgende benævnt »dybfrysning«, hvorved produktet gennemfryses så hurtigt som nødvendigt for det pågældende produkt, 2) efter dybfrysning og temperaturudligning overalt og uafbrudt holder en temperatur på – 18°C eller derunder og 3) markedsføres med benævnelsen »dybfrossen«.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke konsumis.
§ 3.§-link ↗
Råvarer, som anvendes til fremstilling af dybfrosne fødevarer, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet samt have den nødvendige friskhed.
Stk. 2. Forbehandling af produkter samt selve dybfrysningen skal foretages omgående ved hjælp af et egnet teknisk udstyr, således at de kemiske, biokemiske og mikrobiologiske ændringer begrænses til et minimum.
§ 4.§-link ↗
Følgende frysemedier må komme i direkte berøring med dybfrosne fødevarer: 1) Atmosfærisk luft. 2) Nitrogen. 3) Carbondioxid.
§ 5.§-link ↗
Temperaturen i dybfrosne fødevarer skal være stabil og overalt i varen være – 18°C eller derunder.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 kan fraviges i følgende tilfælde: 1) Under transport accepteres kortvarige temperaturstigninger i varen på højst 3°C. 2) Under lokal distribution accepteres under iagttagelse af god distributionspraksis temperaturstigninger i varen på ikke over 3°C. 3) I frysediske med henblik på salg til den endelige forbruger skal dybfrostvarer, bortset fra kortvarige afrimningsperioder og lignende, opbevares ved en temperatur på – 18°C eller derunder.
§ 6.§-link ↗
Dybfrosne fødevarer bestemt til levering til den endelige forbruger skal på tilvirknings- eller pakkevirksomhed færdigpakkes i passende indpakning, der beskytter mod udefra kommende forureninger, herunder bakteriekontamination og mod udtørring.
§ 7.§-link ↗
I frostlagerrum på under 10 m³ i detailvirksomheder er det tilstrækkeligt, at lufttemperaturen måles af et klart synligt termometer. Kapitel 4 Offentlig kontrol
§ 8.§-link ↗
Hvis der ved offentlig kontrol konstateres behov for at verificere overholdelse af temperaturkravene fastsat i § 5, skal dette ske efter prøveudtagningsproceduren og analysemetoden i bilag 1 og bilag 2, eller efter andre videnskabeligt gyldige metoder, hvis overensstemmelse med reglerne er blevet præciseret i bilag 2.
Stk. 2. Såfremt der er uoverensstemmelser, mellem resultaterne opnåede ved forskellige metoder, er det de resultater, som er opnået ved hjælp af metoderne i bilag 1 og 2, der har forrang.
§ 9.§-link ↗
Med bøde straffes den, der 1) overtræder §§ 3-4, § 5, stk. 1, eller § 6, 2) overtræder Kommissionens forordning (EF) nr. 37/2005 af 12. januar 2005 om temperaturkontrol i forbindelse med transport, opbevaring og oplagring af dybfrosne levnedsmidler.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal der udover de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.
§ 10.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 384 af 15. juni 1993 om dybfrosne levnedsmidler.