§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse omfatter de faglige kvalifikationer, som Fødevarestyrelsens kontrolpersonale (embedsdyrlæger og tilsynsteknikere) skal opfylde ved ansættelse til at udføre offentlig kontrol på slagterier, vildthåndterings- samt opskæringsvirksomheder.
§ 2.§-link ↗
I denne bekendtgørelse gælder definitionerne i: 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (hygiejneforordningen for animalske fødevarer). 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum med senere ændringer (kontrolforordningen for animalske fødevarer). 3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen).
§ 3.§-link ↗
Som embedsdyrlæger kan udpeges personer, som er meddelt autorisation som dyrlæge i henhold til bekendtgørelse om autorisation m.v. af dyrlæger og bekendtgørelse om EF statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som dyrlæge i Danmark.
Stk. 2. Forud for udpegning til embedsdyrlæge skal den pågældende kunne dokumentere, at de faglige kvalifikationer, som følger af kontrolforordningen for animalske fødevarer, er opfyldte.
Stk. 3. Dokumentation for besiddelse af de faglige kvalifikationer som nævnt i stk. 2 sker ved aflæggelse af en af Fødevarestyrelsen godkendt prøve.
Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan fritage vedkommende fra kravet om aflæggelse af en prøve som nævnt i stk. 3, hvis det i forbindelse med ansøgning som embedsdyrlæge og senest forud for ansættelse kan dokumenteres, at vedkommende har de faglige kvalifikationer, jf. stk. 2, enten 1) som en del af den grundlæggende dyrlægeuddannelse, 2) ved efteruddannelse, eller 3) på baggrund af faglig erfaring.
§ 4.§-link ↗
Fødevarestyrelsen kan fastsætte særlige bestemmelser for embedsdyrlæger, der udøver denne funktion som bierhverv.
§ 5.§-link ↗
Som tilsynstekniker kan udpeges personer, der har været i praktik og bestået en af Fødevarestyrelsen godkendt prøve, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til tilsynstekniker.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006