§ 1.§-link ↗
Personer er undtaget fra kravet om prøve i § 4, stk. 1, i lov om næringsbrev til fødevarebutikker og § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., hvis de har bevis for en af følgende erhvervsuddannelser efter de herom af Undervisningsministeriet fastsatte regler: 1) detailslagter med underliggende speciale i enten butik, delikatesse, fisk og vildt, eller slagtning, 2) bager, 3) konditor, 4) chokolade- og konfektureassistent, 5) ferskvareassistent, 6) kok, smørrebrødsjomfru, cater mv. (gastronomuddannelse), 7) tjener, 8) salgsassistent, 9) butiksmedhjælperuddannelsen, 10) hotel- og fritidsassistent, 11) køkkenassistent, 12) mejerist, eller 13) receptionist.
Stk. 2. Tidligere uddannelse inden for et af de fag, der er nævnt under nr. 1-13 fritager ligeledes fra kravet om prøve.
§ 2.§-link ↗
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra prøvekravet, for andre uddannelser end de i § 1 nævnte, hvis uddannelsen giver de fornødne kvalifikationer.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. december 2005. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 448 af 8. juni 2005 om erhvervsuddannelser, der undtager fra prøvekrav (næringsprøven).