Bekendtgørelse nr. 719 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om støtte til fagpakke hhx og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere

Bekendtgørelse om støtte til fagpakke hhx og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere

Dokumentdato: 5. jul. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan give en støtte svarende til reglerne for statens uddannelsesstøtte uden for klippekortet i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, og de i medfør heraf udstedte regler, herunder på de samme betingelser og de samme vilkår, til følgende: 1) Uddannelsessøgende med studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf) eller højere teknisk eksamen (htx), der gennemgår undervisning i fag, der under fagpakke hhx er anført i bekendtgørelse nr. 459 af 10. juni 2005 om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen). 2) Flygtninge og indvandrere, der gennemgår gymnasiale indslusningsforløb (GIF) ved supplering i fagpakker, jf. den under nr. 1 nævnte bekendtgørelse, og efter mindst 12 års skolegang ønsker at sidestille en ikke-adgangsgivende gymnasial eksamen, der er aflagt i hjemlandet, med en dansk gymnasial, adgangsgivende eksamen.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005.