Bekendtgørelse nr. 715 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om jordemødres pligt til at føre ordnede optegnelser\n(journalføring)

Bekendtgørelse om jordemødres pligt til at føre ordnede optegnelser\n(journalføring)

Dokumentdato: 4. jul. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Jordemoderen skal føre ordnede optegnelser (journal) over sin virksomhed.

§ 2.§-link ↗

Der skal oprettes en journal for hver kvinde.

§ 3.§-link ↗

En journal kan føres både manuelt og på elektronisk medium. Når der anvendes forkortelser, skal disse umiddelbart kunne forstås af fagfæller.

Stk. 2. Optegnelser i journalen skal dateres. Hvor det er relevant skal klokkeslet tillige anføres.

Stk. 3. Optegnelserne i journalen skal være klart signerede med fulde navn eller entydige initialer.

§ 4.§-link ↗

Journalen skal indeholde alle relevante oplysninger af betydning for behandlingen af kvinden, herunder oplysning om: 1) kvindens navn, personnummer og bopæl, 2) foretagne observationer og undersøgelser samt resultatet heraf, 3) iværksat behandling eller indgreb, herunder hvilke lægemidler der er anvendt, 4) hvilken information der er givet, herunder om risiko for komplikationer, og kvindens tilkendegivelse på grundlag af informationen, dvs. samtykke eller afslag, 5) telefonordination, samt hvem denne er givet af, og 6) om der er tilkaldt eller henvist til læge og årsagen hertil.

§ 5.§-link ↗

Journalen skal opbevares i mindst 10 år, regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse. Relevante undersøgelsesresultater skal opbevares i journalen.

§ 6.§-link ↗

Ophører en jordemoder med at praktisere, bortfalder pligten til at opbevare journalerne samtidig hermed.

Stk. 2. En journal kan med kvindens samtykke overdrages til en anden jordemoder, der har overtaget behandlingen af den pågældende kvinde. I disse tilfælde overgår opbevaringspligten, jf. § 5, til den pågældende jordemoder.

§ 7.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning nr. 151 af 8. august 2001 om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005.

Stk. 2. Samtidigt ophæves cirkulære nr. 150 af 8. august 2001 om jordemødres pligt til at føre ordnede optegnelser.