§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen fastsætter regler for: 1) Udstedelse og tilbagekaldelse af kaldesignaler og identifikationsnumre. 2) Afholdelse af SRC-radioprøver og udstedelse af SRC-certifikater. 3) Opkrævning af gebyrer. Kaldesignaler og identifikationsnumre
§ 2.§-link ↗
Søfartsstyrelsen udsteder efter ansøgning kaldesignaler og identifikationsnumre (MMSI) til anvendelse i forbindelse med frekvensanvendelse i maritimt radioudstyr i dansk indregistrerede skibe.
Stk. 2. Det udstedte kaldesignal og identifikationsnummer registreres på et kaldesignalsbevis (Ship Station License), som udstedes af Søfarts- styrelsen.
Stk. 3. Oplysninger om kaldesignal, frekvenser, adresser, telefonnumre m.m. registreres i Søfartsstyrelsen og oplyses til kystradiostationen Lyngby Radio, den internationale telekommunikations union (ITU) (gælder kun skibe i skibsregisteret) og relevante redningsmyndigheder.
§ 3.§-link ↗
Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde et kaldesignal eller identifikationsnummer, der er udstedt i medfør af § 2, hvis indehaveren ikke betaler forfaldne gebyrer, jf. § 7, eller hvis et certifikat tilbagekaldes af Søfartsstyrelsen i medfør af § 5, stk. 2, eller hvis certifikatet ikke længere kan danne grundlag for anvendelse af radio- frekvenser, i medfør af § 6, stk. 3. SRC-radioprøver og certifikater
§ 4.§-link ↗
Søfartsstyrelsen udsteder efter bestået prøve SRC-radiocertifikat til betjening af maritime VHF-radioanlæg (Short Range Certificate) i overensstemmelse med ERC-anbefaling 31-04 fra den europæiske Post- og Telesammenslutning (CEPT).
Stk. 2. Prøver afholdes af Søfartsstyrelsen eller af skoler, kurser eller personer, som Søfartsstyrelsen har godkendt hertil.
Stk. 3. Indholdet af prøverne og prøvekravene fremgår af bilag 1.
Stk. 4. Prøverne afholdes som skriftlige prøver.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor det på grund af et handicap vil være umuligt eller meget vanskeligt for den pågældende at aflægge en almindelig skriftlig prøve, jf. stk. 4, bistå med oplæsning af spørgsmålene og udfyldelse af svarskemaet i det omfang, det efter Søfartsstyrelsens vurdering er forsvarligt under hensyntagen til formålet med prøven.
§ 5.§-link ↗
Søfartsstyrelsen kan efter begrundet formodning om, at en indehaver af et gyldigt certifikat ikke længere er i besiddelse af de kundskaber, der blev krævet ved den oprindelige prøve, indkalde indehaveren til fornyet prøve.
Stk. 2. Hvis indehaveren af et certifikat ikke møder op eller består en fornyet prøve, jf. stk. 1, tilbagekalder Søfartsstyrelsen certifikatet.
§ 6.§-link ↗
Udenlandske certifikater udstedt i overensstemmelse med ERC-anbefaling 31-04 fra den europæiske Post- og Telesammenslutning (CEPT) om certifikat til betjening af maritime VHF-radioanlæg (SRC) ligestilles med certifikater udstedt efter § 4, stk. 1, hvis de bærer påtegning om, at de er udstedt i overensstemmelse med CEPT/ERC-anbefaling 31-04.
Stk. 2. Den, der har et udenlandsk certifikat, jf. stk. 1, og som efter Søfartsstyrelsens begrundede formodning ikke længere er i besiddelse af de fornødne kundskaber herfor, skal aflægge ny prøve.
Stk. 3. Hvis indehaveren af et certifikat, som nævnt i stk. 1, ikke består en ny prøve, jf. stk. 2, kan det udenlandske certifikat ikke længere ligestilles med certifikater udstedt efter § 4, stk. 1.
Stk. 4. Den, der består en ny prøve, jf. stk. 2, kan få udstedt et dansk SRC-certifikat, jf. § 4, stk. 1. Gebyrer
§ 7.§-link ↗
For udstedelse af kaldesignaler og for deltagelse i radioprøve til opnåelse af SRC-certifikat samt genparter af certifikater opkræver Søfartsstyrelsen gebyrer fastsat af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Ikrafttræden m.m
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2005.
Stk. 2. Gyldige kaldesignaler og identifika- tionsnumre udstedt af IT- og Telestyrelsen før 1. januar 2005 forbliver i kraft, medmindre de tilbagekaldes af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. SRC-certifikater, der er erhvervet, og prøver, der er bestået efter hidtil gældende regler, er fortsat gyldige, jf. dog § 5, stk. 2.