Bekendtgørelse nr. 114 · 2005

Historisk

Bekendtgørelse om muslinger m.m.\nI. Oprindelse Origi

Bekendtgørelse om muslinger m.m.\nI. Oprindelse Origi

Dokumentdato: 24. feb. 2005Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Område og definitioner

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter fiskeri m.v., høst, behandling og salg af levende, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle bestemt til direkte konsum eller videre forarbejdning.

Stk. 2. I det omfang der ikke er fastsat nærmere bestemmelser for hygiejne, indretning og drift af fartøjer eller virksomheder i land, suppleres denne bekendtgørelse af bestemmelserne i bekendtgørelse om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land, samt bekendtgørelse om behandling og opbevaring m.v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer.

§ 2.§-link ↗

Ved muslinger m.m. forstås toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle.

Stk. 2. Ved toskallede bløddyr forstås akvatiske dyr af arten Lamellibranchiata, der filtrerer føden, inden den optages.

Stk. 3. Ved produktionsområde forstås et af Fødevarestyrelsen afgrænset vandområde, hvor der kan fiskes m.v. og høstes muslinger m.m.

Stk. 4. Ved giftige alger forstås giftige og potentielt giftige alger, der kan indeholde algegifte.

Stk. 5. Ved algegifte forstås giftstoffer, der er sygdomsfremkaldende hos mennesker og kan ophobes i muslinger m.m.

Stk. 6. Ved rent havvand forstås naturligt, kunstigt eller renset havvand eller brakvand, som ikke indeholder mikroorganismer, skadelige stoffer eller giftige alger i sådanne mængder, at det direkte eller indirekte kan forringe fødevarers sundhedskvalitet.

Stk. 7. Ved fiskeri m.v. forstås enhver indsamling af vildtlevende muslinger m.m. fra produktionsområder eller genudlægningsområder med henblik på salg.

Stk. 8. Ved høst forstås enhver indsamling af muslinger m.m. fra opdrætsanlæg med henblik på salg.

Stk. 9. Ved producent forstås enhver fysisk eller juridisk person, der med alle former for hjælpemidler fisker m.v. eller høster levende muslinger m.m. fra et produktionsområde med henblik på salg.

Stk. 10. Ved opdrætsanlæg forstås et anlæg, hvortil en producent har opnået tilladelse til opdræt af muslinger m.m. i en bestemt del af et produktionsområde.

Stk. 11. Ved genudlægning forstås placering af muslinger m.m. på havbunden eller i vandsøjlen i produktionsområder med henblik på mikrobiologisk rensning til A kvalitet. Flytning af muslinger m.m. med henblik på yderligere vækst er ikke omfattet heraf.

Stk. 12. Ved konditionering forstås midlertidig opbevaring af levende muslinger m.m. af A kvalitet i anlæg med rent havvand eller på naturlige voksesteder med henblik på 1) at fjerne sand, mudder eller slim, 2) at bevare eller forbedre de organoleptiske egenskaber, og 3) forud for indpakning eller emballering, at sikre muslingerne m.m. en god sundhedstilstand.

Stk. 13. Ved udsanding forstås midlertidig opbevaring af levende muslinger m.m., der skal varmebehandles, i anlæg med rent havvand eller på naturlige voksesteder med henblik på at fjerne sand, mudder eller slim.

Stk. 14. Ved renseanlæg forstås en facilitet, som tilføres rent havvand, og hvori muslinger m.m. anbringes i tilstrækkelig lang tid til, at der kan ske en mikrobiologisk rensning til A kvalitet.

Stk. 15. Ved ekspeditionscenter forstås en vand- eller landbaseret virksomhed, der foretager konditionering, vask, sortering eller emballering af levende muslinger m.m. af A kvalitet.

Kapitel 2 · Produktionsområder – inddeling, placering m.v.

§ 3.§-link ↗

F iskeri m.v. eller høst af muslinger m.m. må kun foretages inden for de i bilag 1 nævnte produktionsområder, der er åbnet i overensstemmelse med § 4, og klassificeret efter bestemmelserne i § 12, jævnfør dog § 9.

Stk. 2. Der må kun foretages opdræt af muslinger m.m. indenfor de i bilag 1 nævnte produktionsområder.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, må der ikke foretages fiskeri m.v. eller høst på eller i nærheden af dumpnings- og klapningsområder, spildevandsudledninger samt i havneområder, marinaer og lignende forureningskilder, der kan forårsage en forringelse af den hygiejniske og sundhedsmæssige kvalitet af muslinger m.m.

Stk. 4. I områder, hvor der er etableret sygdomsovervågningsprogrammer for Bonamiosis og Marteiliosis i østers (Ostrea edulis), må der ikke tilføres østers eller blåmuslinger medmindre disse kommer fra områder med tilsvarende sygdomsmæssige status, jævnfør bekendtgørelse om kontrol med overførbare sygdomme hos toskallede bløddyr.

Kapitel 3 · Produktionsområder - overvågning af giftige alger og algegifte

§ 4.§-link ↗

Fødevareregion Viborg åbner særskilt for enten fiskeri m.v. af hver enkelt art af muslinger m.m. i de enkelte produktionsområder eller for høst af hver enkelt art af muslinger m.m. i de enkelte opdrætsanlæg, hvis 1) producenten i ugen inden åbning af et produktionsområde eller et opdrætsanlæg udtager, indsender og sikrer analyse for indhold af algegifte i en prøve af levende muslinger m.m. af den pågældende art efter bestemmelserne i bilag 2, 2) producenten i ugen inden åbning af et produktionsområde eller et opdrætsanlæg udtager, indsender og sikrer analyse for indhold af giftige alger i ét sæt vandprøver efter bestemmelserne i bilag 3, jf. dog stk. 3, 3) de i nr. 1 og 2 nævnte prøver er udtaget på samme position i umiddelbar forlængelse af hinanden, 4) producenten sikrer, at analyseresultaterne fremsendes til Fødevareregion Viborg, 5) analyseresultaterne viser, at indhold af algegifte i muslinger m.m. og indhold af giftige alger i vandet fra det pågældende produktionsområde eller opdrætsanlæg opfylder grænseværdierne i henholdsvis bilag 4 og 5, og 6) Fødevareregion Viborg vurderer, at muslinger m.m. fra produktionsområdet eller fra opdrætsanlægget er egnede til konsum.

Stk. 2. Med angivelse af de i bilag 1 anførte produktionsområdenumre eller med angivelse af opdrætsanlæggets tilladelsesnummer, giver Fødevareregion Viborg via telefonsvarer på telefonnummer 87 28 15 71 og på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk/foedevare/muslingeovervaagning meddelelse om hvilke produktionsområder, der er åbne for fiskeri m.v., og hvilke opdrætsanlæg, der er åbne for høst.

Stk. 3. Fiskeri m.v. af vildtlevende pectinidae (kammuslinger) er undtaget fra kravet om udtagning af vandprøver, som nævnt i stk. 1, nr. 2.

§ 5.§-link ↗

Et produktionsområde eller et opdrætsanlæg er åbent i en uge fra den dato, der er angivet af Fødevareregion Viborg i forbindelse med udmeldingen, og lukkes herefter uden videre.

Stk. 2. Åbningen af et produktionsområde eller et opdrætsanlæg kan opretholdes efter reglerne i § 4, stk. 1 og 2, hvis producenten udtager prøver af muslinger m.m. og vand på sin første fiske- eller høstdag i hver uge.

Stk. 3. Fødevareregion Viborg kan tillade, at virksomheder, der modtager muslinger m.m. fra en gruppe af producenter, som fisker m.v. i samme produktionsområde, kan samle og opbevare de i stk. 2 nævnte prøver af muslinger m.m. og vandprøver udtaget af de enkelte producenter.

Stk. 4. Fødevareregion Viborg kan tillade, at opdrætsanlæg, der ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, og hvor ricisi for forurening af muslinger m.m. med algegifte vurderes at være ensartede, i fællesskab samler og opbevarer de i stk. 2 nævnte prøver af muslinger m.m. og vandprøver udtaget af de enkelte producenter.

Stk. 5. De i stk. 3 og 4 nævnte tilladelser gives på betingelse af, at virksomheder og opdrætsanlæg 1) udarbejder ugentlige journaler indeholdende oversigter over samtlige prøveudtagningspositioner angivet i tabeller og på søkort, samt angivelse af fartøjsnummer eller opdrætsanlæggets tilladelsesnummer, produktionsområdets nummer, dato for prøveudtagning og dato for prøvemodtagelse, 2) indsender mindst én prøve af hver enkelt art af muslinger m.m. og ét sæt vandprøver fra hvert produktionsområder eller opdrætsanlæg som anført i stk. 2 udtaget af samme producent på samme position, 3) opbevarer de resterende prøver som beskrevet i bilag 2 og 3, og 4) fremsender de i nr. 1 nævnte journaler elektronisk hver uge til Fødevarestyrelsen på muslingeovervagning@fvst.dk .

§ 6.§-link ↗

Fødevareregion Viborg kan træffe afgørelse om, at der skal fiskes m.v. eller høstes muslinger m.m. i et åbent produktionsområde og opdrætsanlæg under skærpet overvågning efter bestemmelserne i bilag 6, hvis der påvises giftige alger i vandet eller algegifte i muslingerne m.m. under grænseværdierne.

Stk. 2. Fødevareregion Viborg kan træffe afgørelse om, at der skal fiskes m.v. eller høstes muslinger m.m. i et åbent produktionsområde og opdrætsanlæg under skærpet overvågning efter bestemmelserne i bilag 6, hvis der påvises indhold af Pseudo-nitzschia spp. over grænseværdien, men der ikke påvises algegifte i muslingerne m.m. Når grænseværdien for Pseudo-nitzschia spp. er overskredet, og der påvises indhold af algegifte i muslingerne m.m., skal Fødevareregion Viborg lukke produktionsområdet.

Stk. 3. Ved fiskeri m.v. og høst under skærpet overvågning skal producenten for hvert parti straks efter landing foretage indberetning til Fødevareregion Viborg ved fremsendelse af logbogsblad eller registreringsdokument.

§ 7.§-link ↗

Fødevareregion Viborg kan, uanset bestemmelserne i §§ 4-6 og § 9, forbyde fiskeri m.v. og høst i bestemte produktionsområder og opdrætsanlæg, hvis forekomsten af giftige alger i vandet eller algegifte i muslinger m.m., vurderes at påvirke produkternes egnethed til konsum.

Stk. 2. Ethvert resultat der viser indhold af algegifte i muslinger m.m. over grænseværdien medfører lukning af berørte produktionsområder og tilbagetrækning af berørte partier uanset den anvendte analysemetode.

Stk. 3. Fødevareregion Viborg genåbner for fiskeri m.v. og høst i produktionsområder og opdrætsanlæg, der har været lukket efter bestemmelser i stk. 1 og 2, når to på hinanden følgende analyseresultater i to på hinanden følgende uger viser indhold af algegifte og giftige alger under grænseværdierne. Udtagning, indsendelse og undersøgelse af prøver samt indberetning af resultater skal foretages efter bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 1–4.

§ 8.§-link ↗

Fødevareregion Viborg fastsætter antallet af stikprøver, der skal udtages af partier af muslinger m.m., der indeholder algegifte under grænseværdierne, med henblik på at sikre, at partierne opfylder grænseværdierne fastsat i bilag 4, kapitel 1. Bifangster ved muslingefiskeri m.v.

§ 9.§-link ↗

Uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1 kan bifangster af arter af muslinger m.m. ved det af bekendtgørelsen omfattede fiskeri i produktionsområder, der ikke er åbnet for fiskeri af den pågældende art, behandles og sælges hvis 1) producenten eller virksomheden udtager, indsender og sikrer analyse for indhold af algegifte i prøver af bifangstens arter efter bestemmelserne i bilag 2, 2) producenten eller virksomheden sikrer, at analyseresultaterne fremsendes til Fødevareregion Viborg, 3) analyser resultaterne viser, at indhold af algegifte i muslinger m.m. opfylder grænseværdierne i bilag 4, og 4) Fødevareregion Viborg vurderer, at muslinger m.m. fra bifangsten er egnede til konsum. Særlige betingelser for fiskeri m.v. og behandling af kammuslinger af arterne Pecten maximus og Pecten jacobaeus

§ 10.§-link ↗

Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 5, kan Fødevarestyrelsen tillade fiskeri m.v. af kammuslinger af arterne Pecten maximus og Pecten jacobaeus med et domoinsyreindhold i hele kroppen over grænseværdien på 20 mg pr. kg, men under 250 mg pr. kg på betingelse af, at: 1) Kammuslingerne er fisket m.v. eller høstet i overensstemmelse med betingelserne i bilag 4, kapitel 2, nr. 1. 2) I ndholdet af domoinsyre i de spiselige dele ikke overstiger 4,6 mg pr. kg. 3) Kamm uslingerne transporteres i containere eller på køretøjer, som er plomberet efter Fødevarestyrelsens anvisning, og sendes direkte fra produktionsområdet eller opdrætsanlægget til en virksomhed, der er autoriseret til at foretage en specifik behandling af de pågældende muslinger. Behandlingen skal indebære, at hepatopancreas, blødt væv og andre forurenede dele, der ikke er i overensstemmelse med denne bestemmelse, fjernes og destrueres. 4) Kam uslingerne ledsages af et særligt registreringsdokument, der er udstedt af Fødevarestyrelsen, og som angiver kravene og hvilke anatomiske dele, der kan forarbejdes med henblik på konsum. 5) Indhold af amnesifremkaldende algegifte i slutproduktet, det vil sige lukkemuskel med eller uden gonader, bestemt til konsum, efter fjernelse af hepatopancreas, blødt væv og andre forurenede dele, ikke overstiger grænseværdien fastsat i bilag 4, kapitel 1, nr. 1, litra e. 6) Fiskeri m.v. og høst foretages i overensstemmelse med bestemmelserne om skærpet overvågning i § 6, stk. 1 og 3.

§ 11.§-link ↗

Virksomheden skal sikre, at samtlige partier af slutproduktet af kammuslinger fisket eller høstet i overensstemmelse med § 10 undersøges for indhold af amnesifremkaldende algegifte i overensstemmelse med bilag 4, kapitel 2, nr. 3.

Stk. 2. Hvis en stikprøve fra produktionsområdet, som defineret i bilag 4, kapitel 2, nr. 2, ikke opfylder § 10, skal partiet destrueres under fødevareregionens tilsyn.

Stk. 3. Hvis en stikprøve af slutproduktet, som defineret i bilag 4, kapitel 2, nr. 3, ikke opfylder gærnsevædien i bilag 4, kapitel 1, nr. 1, litra e, skal partiet destrueres under fødevareregionens tilsyn.

Stk. 4. Hepatopancreas, blødt væv og andre forurenede dele skal destrueres under fødevareregionens tilsyn.

Kapitel 4 · Produktionsområder - mikrobiologisk klassificering

§ 12.§-link ↗

Fødevareregion Viborg klassificerer produktionsområder og zoner med mikrobiologisk klassificering A, B eller C, hvis 1) producenten mindst en uge inden den første fiskedag i produktionsområdet og mindst en uge inden den første høstdag i opdrætsanlægget, udtager, indsender og sikrer analyse for mikrobiologiske forureninger i tre prøver af levende muslinger m.m. efter bestemmelserne i bilag 7, 2) producenten sikrer, at analyseresultaterne fremsendes til Fødevareregion Viborg med oplysning om, at resultaterne ønskes anvendt til klassificering, og 3) Fødevareregion Viborg vurderer, at analyseresultaterne af samtlige prøver af muslinger m.m. er i overensstemmelse med bestemmelserne for grænseværdier for mikrobiologisk klassificering i bekendtgørelse om mikrobiologiske grænseværdier for fødevarer.

Stk. 2. Med angivelse af de i bilag 1 anførte produktionsområdenumre eller med angivelse af koordinater for A- eller C-klassificerede zoner, giver Fødevareregion Viborg via telefonsvarer på telefonnummer 87 28 15 71 og på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk/foedevare/muslingeovervaagning meddelelse om hvilke produktionsområder og zoner, der er klassificerede.

Stk. 3. Produktionsområder, der af Miljøministeren er udpeget som skaldyrvande med permanent mikrobiologiske klassificiering A efter reglerne i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-2 og §§ 15-16.

Stk. 4. Fiskeri m.v. af vildtlevende pectinidae (kammuslinger) er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-2 og §§ 13-14.

§ 13.§-link ↗

Mikrobiologisk klassificering af et produktionsområde eller en zone er gyldig for både fiskeri m.v. og høst i en uge fra den dato, der er angivet af Fødevareregion Viborg i forbindelse med udmeldingen, og herefter ophører klassficeringen uden videre, jævnfør dog stk. 2.

Stk. 2. Den mikrobiologiske klassificering af et produktionsområde eller en zone kan vedligeholdes efter reglerne i § 12, stk. 1, hvis producenten udtager én prøve af muslinger m.m. på sin første fiske- eller høstdag i hver uge.

Stk. 3. Fødevareregion Viborg nedklassificerer straks et produktionsområde eller en zone, hvis analyseresultater af en eller flere prøver viser, at grænseværdier for den mikrobiologiske klassificering af det pågældende produktionsområde eller den pågældende zone overskrides, jævnfør § 12, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Fødevareregion Viborg lukker for fiskeri m.v. og høst i et produktionsområde hvis analyseresultaterne af en eller flere prøver af muslinger m.m. viser, at grænseværdien for en C klassificering er overskredet.

§ 14.§-link ↗

Størrelsen af områder udmeldt med mikrobiologisk klassificering B angives som yderkoordianterne i det pågældende produktionsområde, dog således at eventuelle A- og C-klassificerede zoner indenfor produktionsområdet respekteres.

Stk. 2. Størrelsen af udmeldte A- eller C-klassificerede zoner angives som en kvadrat på 3 × 3 sømil omkring de 3 positioner for prøveudtagning således, at zonens sider afmærkes parallelt med længde- og breddegrader.

Stk. 3. Hvor analyse af en klassificeringsprøve medfører udmelding af en A-klassificeret zone i overensstemmelse med stk. 2, udmeldes de øvrige dele af det pågældende produktionsområde, hvrofra der ikke er udtaget muslingeprøver til mikrobiologisk analyse i samme uge, med B-klassificering.

§ 15.§-link ↗

Levende muslinger m.m. fra A-klassificerede zoner kan anvendes til direkte konsum eller til yderligere behandling.

Stk. 2. Levende muslinger m.m. fra B-klassificerede produktionsområder må først omsættes til konsum efter 1) rensning, 2) genudlægning, eller 3) en behandling, som beskrevet i bekendtgørelse om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land, der sikrer produkternes mikrobiologiske kvalitet.

Stk. 3. Levende muslinger m.m. fra C-klassificerede zoner må kun anvendes til helkonserves, medmindre de umiddelbart efter fiskeri m.v. eller høst, genudlægges i minimum 2 måneder eventuelt kombineret med rensning.

Kapitel 5 · Produktionsområder - kemiske forureninger i muslinger m.m.

§ 16.§-link ↗

Producenten skal på den første fiske- eller høstdag i et produktionsområde i det pågældende kalenderår udtage, indsende og sikre analyse for kemiske forureninger i en prøve af levende muslinger m.m. efter bestemmelserne i bilag 8.

Stk. 2. Producenten skal sikre, at resultaterne af de i stk. 1 nævnte analyser fremsendes til Fødevareregion Viborg.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Fødevarestyrelsen godkende en fælles ordning for udtagning af prøver af levende muslinger m.m., der indsendes til analyse for kemiske forureninger efter bestemmelserne i bilag 8.

§ 17.§-link ↗

Fødevarestyrelsen kan forbyde fiskeri m.v. og høst af muslinger m.m. i bestemte produktionsområder eller fiskeri m.v. og høst af bestemte arter af muslinger m.m. i produktionsområder, hvis forekomsten af forurenende stoffer i de i § 16 nævnte prøver fra området, overskrider maksimalgrænseværdierne for indhold i muslinger m.m. i bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer.

Kapitel 6 · Generelle bestemmelser

§ 18.§-link ↗

I alle omsætningsled må der kun modtages muslinger m.m., der er fisket eller høstet i åbne og klassificerede produktionsområder.

Stk. 2. Muslinger m.m. skal overholde grænseværdierne for indhold af algegifte fastsat i bilag 4.

Stk. 3. Levende muslinger m.m. må kun sælges til detailsalg gennem et ekspeditionscenter.

§ 19.§-link ↗

Fiskeri m.v., høst, landing, behandling og salg af muslinger m.m. må ikke forårsage unødig skade på skaller og væv, eller medføre forurening, væsentlig kvalitetsforringelse eller ændringer, der i væsentlig grad vanskeliggør efterfølgende behandling og salg af muslinger m.m.

Stk. 2. Levende muslinger m.m. skal til enhver tid sikres optimale overlevelsesbetingelser.

Stk. 3. Levende muslinger m.m. til direkte konsum skal udvise fysiske tegn på friskhed og levedygtighed, herunder have rene skaller og reagere, når der bankes på dem, samt have normal væskemængde mellem skallerne.

§ 20.§-link ↗

Virksomheder og producenter skal anvende rent havvand eller vand af drikkevandskvalitet til alle formål, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Virksomheder, der benytter rent havvand, skal sikre, at vandindtaget er placeret således, at vandet ikke udsættes for risiko for forurening.

Stk. 3. Genanvendelse af vand må kun finde sted efter godkendelse fra Fødevarestyrelsen.

Kapitel 7 · Genudlægning med henblik på rensning

§ 21.§-link ↗

Genudlægning af muslinger m.m. med henblik på rensning må kun ske i en A-klassificeret zone, som er godkendt til formålet af Fødevarestyrelsen. Muslinger m.m. skal, når de forlader genudlægningsområdet, opfylde de mikrobiologiske kriterier for muslinger m.m. fra A-klassificerede zoner, jævnfør § 12, stk. 1.

Stk. 2. Genudlægningsområder skal være klart afgrænsede ved hjælp af bøjer, pæle eller andre fastgjorte anordninger. Der skal være en indbyrdes afstand på mindst 300 m mellem de forskellige genudlægningsområder.

Stk. 3. Genudlægningsområder skal underopdeles således, at partier af muslinger m.m. ikke blandes. Producenten skal påse, at hele det foregående parti er fjernet, inden der genudlægges et nyt parti muslinger m.m. på samme sted.

§ 22.§-link ↗

Levende muslinger m.m. skal behandles skånsomt, således at de kan genoptage fødefiltreringen efter genudlægning, og belægningstætheden må ikke være større, end at rensning kan finde sted.

Kapitel 8 · Rensning, konditionering og udsanding

§ 23.§-link ↗

Anlæg, der benyttes til rensning, konditionering eller udsanding skal være konstrueret således, at de tillader gennemstrømning af vand, og a fstanden mellem vandindtag og -udløb skal være tilstrækkelig stor til, at forurening undgås.

Stk. 2. Virksomheder, der foretager rensning, konditionering eller udsanding, skal sikre, at rent havvand, der ledes ind i anlægget, overholder grænseværdier for indhold af mikrobiologiske og kemiske forureninger fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, samt overholder grænseværdierne for giftige alger i bilag 5.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan rent havvand, der indeholder E. coli i mængder under 17 pr. 100 ml, benyttes til udsanding af muslinger m.m., som skal varmebehandles i overensstemmelse med bestemmelser herom i bekendtgørelse om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land.

§ 24.§-link ↗

Muslinger m.m. skal inden rensning vaskes rene for mudder og andre belægninger.

Stk. 2. Ved rensning, konditionering og udsanding skal virksomheden sikre, at muslinger m.m. hurtigt genoptager fødefiltreringen således, at de dels renses for mikrobiologisk forurening, dels ikke bliver forurenet på ny og kan holde sig i live på tilfredsstillende betingelser efter rensning, konditionering og udsanding.

Stk. 3. Lag af muslinger m.m. under rensning, konditionering og udsanding må ikke være tykkere end, at skallerne kan åbne sig.

Stk. 4. Efter rensning skal muslingernes m.m. skaller om nødvendigt vaskes rene.

§ 25.§-link ↗

Hvis en rensningstank indeholder flere partier muslinger m.m., skal de være af samme art, og stamme fra produktionsområder med den samme mikrobiologiske klassificering.

Stk. 2. Samtidig behandling af flere partier skal fortsætte lige så længe, som det er nødvendigt for det parti, der kræver den længste rensningstid.

Stk. 3. Fisk, krebsdyr eller andre marine arter må ikke opbevares i en tank, hvori der foretages rensning og konditionering af muslinger m.m.

§ 26.§-link ↗

Virksomheder, der foretager rensning af muslinger m.m., skal 1) løbende registrere resultater af mikrobiologiske undersøgelser af muslinger m.m. inden rensningen, samt 2) sikre, at muslinger m.m. renses under forhold og i en periode, der sikrer at muslingerne efter rensning opfylder de mikrobiologiske grænseværdier for muslinger m.m. fra A-klassificerede zoner.

Stk. 2. Virksomheder, der foretager konditionering, skal sikre, at muslingerne m.m. efter konditionering opfylder de mikrobiologiske grænseværdier for muslinger m.m. fra A-klassificerede zoner.

Stk. 3. Virksomheder, der foretager udsanding, skal sikre, at muslinger m.m. efter udsanding opfylder de mikrobiologiske grænseværdier for muslinger m.m. afhængig af klassificering.

§ 27.§-link ↗

Fødevareregion Viborg kan træffe bestemmelse om særlige betingelser for udsanding af muslinger m.m. i produktionsområder med giftige alger eller algegifte.

Kapitel 9 · Ekspeditionscentre

§ 28.§-link ↗

Ekspeditionscentret skal sikre, at samtlige modtagne partier af levende muslinger m.m. overholder de mikrobiologiske grænseværdier for muslinger m.m. fra A-klassificerede zoner, og kommer direkte fra 1) en A-klassificeret zone, 2) et genlægningsområde, 3) en virksomhed, der foretager rensning, eller 4) et andet ekspeditionscenter.

Stk. 2. Inden forsendelse af levende muslinger m.m. fra ekspeditionscenteret, skal skallerne vaskes grundigt, og muslinger m.m. skal sorteres.

§ 29.§-link ↗

Levende muslinger m.m. skal emballeres hensigtsmæssigt under tilfredsstillende hygiejniske forhold, og emballagen må ikke være kilde til forurening.

Stk. 2. Emballage med levende muslinger m.m. skal lukkes og forblive lukket fra de forlader ekspeditionscentret, og indtil de modtages i detailleddet eller hos den endelige forbruger.

Stk. 3. Emballage med rensede, levende muslinger m.m. skal forsynes med en etiket, hvoraf det tydeligt fremgår, at produkterne er blevet renset.

§ 30.§-link ↗

Østers skal pakkes med den konkave skal nedad.

Kapitel 10 · Opbevaring og transport

§ 31.§-link ↗

Levende muslinger m.m. skal ved udendørs opbevaring og under transport i land overdækkes således, at muslingerne m.m. ikke udsættes for forurening.

Stk. 2. Emballage med muslinger m.m. skal anbringes på en ren overflade, der er hævet over lokalets eller transportmateriellets gulv.

§ 32.§-link ↗

Muslinger m.m. må ikke opbevares eller transporteres sammen med andre varer, der kan forurene dem.

§ 33.§-link ↗

Ved opbevaring og under transport skal levende muslinger m.m. opbevares under temperaturforhold, der ikke påvirker deres kvalitet og levedygtighed.

§ 34.§-link ↗

Levende muslinger m.m. må ikke genneddykkes i eller oversprøjtes med vand, efter at emballering har fundet sted, og de har forladt ekspeditionscentret.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er muslinger m.m., der af ekspeditionscentret sælges en detail.

§ 35.§-link ↗

Køretøjer og anordninger, der anvendes til opbevaring og transport af muslinger m.m., skal beskytte mod forurening og knusning af skallerne.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte køretøjer og anordninger skal være indrettet således, at der er passende afløb og mulighed for rengøring.

Stk. 3. I forbindelse med transport fra ekspeditionscentret skal vægge og andre dele af transportmateriel, der kan komme i berøring med muslinger m.m., være fremstillet af et korrosionsbestandigt materiale, og væggene skal være glatte og lette rengøre.

§ 36.§-link ↗

Opbevaring og transport af levende muslinger m.m. i tanke med rent havvand må kun ske mellem produktionsområder, opdrætsanlæg, genudlægningsområder, renseanlæg og ekspeditionscentre.

Kapitel 11 · Kontrolprøver

§ 37.§-link ↗

Producenter, der sælger levende muslinger m.m. til virksomheder udenfor Danmark, og virksomheder, der behandler og sælger muslinger m.m., skal udtage og opbevare kontrolprøver af muslinger m.m. efter bestemmelser i bilag 9.

Kapitel 12 · Registrerings- og transportdokumenter, logbogsblade, journaler m.v.

§ 38.§-link ↗

For hvert parti muslinger m.m., der fiskes m.v. eller høstes, skal producenten udfylde et registrerings- og transportdokument, der som minimum indeholder de i bilag 10, del I nævnte oplysninger om oprindelse.

Stk. 2. Indtil 31. december 2005 er partier af muslinger m.m., hvor det i § 39 nævnte logbogsblad vedlægges registrerings- og transportdokumentet i kopi, undtaget fra kravet om udfyldelse af de i bilag 10, del I nævnte oplysninger om oprindelse.

Stk. 3. Straks efter hver landing skal producenten fremsende det i stk. 1 udfyldte registrerings- og transportdokument til det stedlige fiskeriinspektoratet.

Stk. 4. Samtlige senere omsætningsled af muslinger m.m. skal sikre, at 1) partiets registrerings- og transportdokument er korrekt udfyldt ved modtagelsen, og 2) registrerings- og transportdokumentet udfyldes inden afsendelse af partiet, i overensstemmelse med de oplysninger, der er krævet i bilag 10 for den pågældende virksomhedstype.

§ 39.§-link ↗

For hvert parti muslinger m.m., der fiskes m.v., skal producenten udfylde et blad i fartøjets logbog, der som minimum indeholder de i bilag 11 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Straks efter hver landing skal producenten fremsende logbogsbladet til det stedlige fiskeriinspektoratet.

§ 40.§-link ↗

Registrerings- og transportdokumentet skal, sammen med eventuelle bilag hertil, ledsage hvert parti af fiskede og høstede muslinger m.m. fra landing, under transport og til virksomheder, der behandler og sælger muslinger m.m.

Stk. 2. I forbindelse med transport af fiskede eller høstede muslinger m.m. fra landingsstedet, kan registreringsdokumentet erstattes af en permanent transporttilladelse, der er udstedt af Fødevarestyrelsen, hvis fiskeri m.v. eller høst foretages af producenter, som er fast tilknyttet en virksomhed, der behandler og sælger muslinger m.m.

§ 41.§-link ↗

Producenter og virksomheder, der fisker m.v., høster, behandler eller sælger muslinger m.m., skal føre en journal indeholdende kopier af samtlige registrerings- og transportdokumenter og logbogsblade, der modtages og videresendes.

Stk. 2. Journalen skal opbevares hos producenten og i virksomheden i produktets holdbarhedstid dog mindst i 2 år regnet fra dato for partiets afsendelse.

Kapitel 13 · Undersøgelsesudgifter

§ 42.§-link ↗

Samtlige udgifter i forbindelse med udtagning, indsendelse og undersøgelse af prøver samt indberetning af analyseresultater i medfør af denne bekendtgørelse er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Kapitel 14 · Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 43.§-link ↗

I medfør af fødevareloven straffes med bøde den, der 1) overtræder § 3, § 4, stk. 1, §§ 5-7 og 9- 11, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1-2, § 14, § 15, stk. 2-3, § 16, stk. 1-2, §§ 18-19, § 20, stk. 1-2, §§ 21-22, § 23, stk. 1-2, §§ 24-26 eller 28-33, § 34, stk. 1, §§ 35-37, § 38, stk. 1 og 3-4, § 39, § 40, stk. 1, § 41, eller 2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 8, § 13, stk. 3-4, § 16, stk. 3, § 17, § 20, stk. 3 eller § 27.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 44.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. marts 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri m.v., behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr, med senere ændringer. Bilag 1 Produktionsområder