Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer § 1 I bekendtgørelse nr. 411 af 2. juni 2004 om visse forureninger i fødevarer foretages følgende ændringer: 1. Punkt 3 og punkt 5 i bilag 1 om kviksølv ophæves. 2. I Bilag 1 om kviksølv punkt 1a indsættes efter »Anden børnemad« : »undtagen fødevarer omfattet af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer.« 3. Punkt 4 bliver til punkt 3 i bilag 1 om kviksølv. 4. Punkt 4a bliver til punkt 3a i bilag 1 om kviksølv. 5. Punkt 6 i bilag 1 om kviksølv bliver til punkt 4 og affattes således: »4. Andre fødevarer undtagen fødevarer, der er omfattet af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer.« 6. Punkt 9a i bilag 1 om bly ophæves. 7. Punkt 8b i bilag 1 om cadmium ophæves. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft d. 26. januar 2005. Fødevarestyrelsen, den 14. januar 2005 Anders Munk Jensen /Rikke Slot Benyahia