§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde, herunder anvendelse, håndtering, oplagring, transport, produktion og bortskaffelse, hvor der anvendes eller påtænkes anvendt stoffer og materialer på havanlæg, som omhandlet i havanlægslovens § 1, samt på boreskibe og andre skibe efter havanlægslovens § 3, stk. 2.
§ 2.§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Stoffer: Grundstoffer og deres forbindelser. 2) Materialer: Sammensætninger af to eller flere stoffer, herunder biologiske materialer.
Stk. 2. Ved stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed forstås: 1) Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter bestemmelserne herom i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven. 2) Stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer og bilag hertil, jf. bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg. 3) Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover, for gasformige materialer 0,2 pct., af et stof optaget på den i nr. 2 nævnte liste over grænseværdier. 4) Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover, for gasformige materialer 0,2 pct., af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter bestemmelserne herom i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven. 5) Stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. på havanlæg. 6) Stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse m.v. af asbest på havanlæg. 7) Stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan udgøre en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. 8) Stoffer og materialer, som direktøren for Arbejdstilsynet i medfør af lov om arbejdsmiljø, bestemmer skal anses for farlige for eller forringende for sikkerhed eller sundhed.
Stk. 3. Energistyrelsen kan, efter indhentet udtalelse fra Koordinationsudvalget, fastsætte, at stoffer og materialer, hvorom der foreligger oplysninger om en særlig risiko ved deres anvendelse, skal anses for farlige for eller forringende for sikkerhed eller sundhed. Afgørelsen skal offentliggøres.
Stk. 4. Grænseværdi for stoffer og materialer er, medmindre andet er anført, grænsen for den tidsvægtede gennemsnitlige koncentration af et stof eller materiale i den luft, der indåndes på arbejdspladsen, vurderet i forhold til en nærmere fastsat referenceperiode.
Stk. 5. Biologisk grænseværdi er grænsen for koncentrationen af et givet stof eller materiale, dets metabolit eller effektindikator, i et givet biologisk miljø.
§ 3.§-link ↗
For visse stoffer og materialer er der i følgende kapitler fastsat særlige krav: 1) Kapitel 7 om malearbejde m.v. 2) Kapitel 8 om arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser. 3) Kapitel 9 om arbejde med vandopløseligt chromat i cement.
§ 4.§-link ↗
I vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene under arbejdet, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg, skal der indgå en vurdering af, hvorvidt der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.
Stk. 2. Findes der farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal følgende elementer tillige indgå i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene: 1) Stofferne og materialernes farlige egenskaber. 2) Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed. 3) Eksponeringsgraden, typen og varigheden. 4) Omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden. 5) Grænseværdier, fastsat på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer, jf. bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg. 6) Virkningen af de forebyggende omstændigheder, der er truffet eller skal træffes. 7) Hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at arten og omfanget af påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige, og at foranstaltninger er unødvendige.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige kilder skaffe yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen.
Stk. 5. Vurderingen skal tillige indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen med henvisning til de relevante leverandøroplysninger.
Stk. 6. Visse aktiviteter på havanlægget, f.eks. reparations- og vedligeholdelsesarbejde, der kan forudses at give anledning til væsentlig påvirkning fra stoffer og materialer eller som kan forringe sikkerheden og sundheden af andre grunde, selv om der er truffet tekniske foranstaltninger, skal medtages i vurderingen.
Stk. 7. Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen.
Stk. 8. Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter stk. 1, 2, 6 og 7.
§ 5.§-link ↗
I det omfang det følger af den i § 4 nævnte vurdering, at der er fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, skal de i kapitel 3, 4 og 6 nævnte foranstaltninger træffes.
Stk. 2. Dog er det ikke nødvendigt at træffe disse foranstaltninger, hvis vurderingen viser, at mængden af farlige stoffer og materialer kun udgør en ringe risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, og at generelle foranstaltninger, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse mv. på havanlæg, samt foranstaltningerne efter § 6 er tilstrækkelige til at begrænse denne risiko. Generelle forebyggelsesprincipper
§ 6.§-link ↗
I det omfang, det følger af ovennævnte vurdering, jf. § 4, at der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal påvirkning fra de farlige stoffer og materialer fjernes eller begrænses til et minimum i forbindelse med arbejdets udførelse efter følgende regler: 1) Ved at mængden af farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til det minimum, der er nødvendigt for arbejdet, jf. §§ 7-10. 2) Gennem indretning af arbejdsstedet, jf. § 11, stk. 1. 3) Ved anvendelse af tekniske hjælpemidler, jf. § 11, stk. 1. 4) Ved at begrænse antallet af ansatte, som påvirkes eller risikerer at blive påvirket af farlige stoffer og materialer til et minimum, jf. § 11, stk. 1. 5) Gennem egnede arbejdsmetoder, herunder sikker håndtering, oplagring og transport på arbejdspladsen af farlige stoffer og materialer, jf. § 11, stk. 1. 6) Brug af egnede personlige værnemidler, jf. § 11, stk. 1.
§ 7.§-link ↗
Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.
§ 8.§-link ↗
Foranstaltninger efter § 7 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof, materiale eller arbejdsproces.
Stk. 2. Det skal sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.
Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Energistyrelsen.
§ 9.§-link ↗
Erstatning efter § 8, stk. 1, skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er af ubetydeligt omfang.
Stk. 2. Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.
Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ringere tekniske egenskaber eller urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Energistyrelsen.
§ 10.§-link ↗
Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter §§ 8 og 9.
§ 11.§-link ↗
Hvis det på grund af arbejdets særlige karakter ikke er muligt efter kapitel 2 at fjerne faren for de ansattes sikkerhed og sundhed, skal arbejdsgiveren på grundlag af vurderingen i § 4 træffe følgende foranstaltninger i prioriterede rækkefølge: 1) Tilrettelægge arbejds- og produktionsmetoder, foretage teknisk kontrol samt bruge egnet arbejdsudstyr og egnede materialer for at undgå eller formindske udslip fra farlige stoffer og materialer. 2) Anvende kollektive beskyttelsesforanstaltninger ved farekilden, så som tilstrækkelig ventilation og passende tilrettelæggelse af arbejdet. 3) Anvende individuelle beskyttelsesforanstaltninger, herunder personlige værnemidler.
Stk. 2. I forbindelse med de særlige foranstaltninger skal der foretages arbejdsmedicinske undersøgelser i henhold til kapitel 6, hvis risikoen er af en sådan karakter, at det er relevant.
§ 12.§-link ↗
Medmindre arbejdsgiveren tydeligt på anden måde kan godtgøre, at der ved de i § 11 nævnte særlige foranstaltninger er opnået tilstrækkelig beskyttelse, skal arbejdsgiveren regelmæssigt, og når der sker ændringer i forholdene, som kan indebære en risiko for de ansattes påvirkning fra farlige stoffer og materialer, foretage målinger, især når det skønnes nødvendigt for at sikre grænseværdiernes overholdelse.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal ved vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene, jf. § 4, tage hensyn til resultaterne af de i stk. 1 nævnte målinger.
§ 13.§-link ↗
Arbejdsgiveren skal på grundlag af vurderingen efter § 4 og de generelle forebyggelsesprincipper i § 6 navnlig træffe foranstaltninger med henblik på, i prioriteret rækkefølge, at 1) forhindre tilstedeværelsen på arbejdspladsen af farlige koncentrationer af brændbare stoffer og materialer eller farlige mængder af kemisk ustabile stoffer og materialer, eller hvis arbejdet er af en sådan art, at dette ikke er muligt, undgå tilstedeværelse af antændingskilder, der kan give anledning til brande og eksplosioner, eller uhensigtsmæssige omstændigheder, der kan medføre, at kemisk ustabile stoffer eller materialer fremkalder skadelige fysiske virkninger, og 2) mindske de skadelige virkninger for de ansattes sikkerhed og sundhed i tilfælde af brande eller eksplosioner som følge af, at brandbare stoffer eller materialer antændes, eller skadelige fysiske virkninger som følge af kemisk ustabile stoffer eller materialer.
§ 14.§-link ↗
Der skal udarbejdes beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner efter bestemmelserne herom i bekendtgørelse om sikkerhed m.v. på havanlæg. Sikkerhedsøvelser efter disse planer skal udføres med jævne mellemrum og fremgå af beredskabsplanen, jf. bekendtgørelse om sikkerhedsuddannelser, øvelser m.v. på visse havanlæg.
§ 15.§-link ↗
Hvis anvendelsen af farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen medfører ulykke, uheld eller overhængende fare herfor, skal arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger til at imødegå påvirkninger heraf og underrette de ansatte herom.
Stk. 2. Kun ansatte, hvis arbejde gør det nødvendigt, har adgang til de berørte områder. Disse ansatte forsynes med passende personlige værnemidler, jf. bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler på havanlæg.
§ 16.§-link ↗
Arbejdsgiveren skal sikre, at information om nødforanstaltninger vedrørende farlige stoffer og materialer er til rådighed for alle ansatte, der indgår i beredskabet, jf. bekendtgørelse om sikkerhed m.v. på havanlæg. Informationen skal indeholde oplysninger om 1) konstaterede risici ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, 2) foranstaltninger til identifikation af farer, så der kan foretages de nødvendige forholdsregler, og 3) alle tilgængelige oplysninger om særlig fare, der kan opstå i forbindelse med ulykker eller nødsituationer, herunder oplysninger om planer udarbejdet efter § 14. Kapitel 5 Tekniske datablade og brugsanvisninger
§ 17.§-link ↗
Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til tekniske datablade og lignende, udarbejdet af leverandøren, om stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
§ 18.§-link ↗
Hvor der beskæftiges ansatte ved arbejde med stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed i henhold til § 2, stk. 2, skal der for hvert enkelt stof eller materiale udarbejdes en brugsanvisning med følgende oplysninger: 1) identifikation af stoffet eller materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten, 2) oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler, 3) fareidentifikation, 4) førstehjælpsforanstaltninger, 5) brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand, 6) forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på havanlægget eller skibet, 7) håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på havanlægget eller skibet, 8) eksponeringskontrol, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet og om brug af personlige værnemidler, samt eventuelt forbud mod at arbejde alene, 9) fysisk-kemiske egenskaber, 10) stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand, 11) toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om eventuelle symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen, 12) miljøoplysninger, 13) bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse, 14) transportoplysninger, 15) oplysninger om regulering, herunder oplysninger om eventuelle anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v., og 16) andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på havanlægget eller skibet.
Stk. 2. Brugsanvisningen skal i fornødent omfang ajourføres.
Stk. 3. Brugsanvisninger skal opbevares tilgængeligt for de ansatte.
Stk. 4. De ansatte, der er beskæftiget med stoffet eller materialet, skal vejledes i brugen heraf og have brugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion.
Stk. 5. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til brugsanvisninger fra leverandører.
Stk. 6. Sikkerhedsorganisationen skal underrettes om relevante grænseværdier for de farlige stoffer og materialer. På havanlæg og skibe, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde underrettes.
§ 19.§-link ↗
Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat for påvirkning fra farlige stoffer og materialer, jf. § 4, har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis 1) påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen, 2) det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold den ansatte arbejder under, 3) den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer minimal risiko for den ansatte, og 4) der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.
Stk. 2. Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser.
Stk. 3. Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.
Stk. 4. Eventuelle rimelige udgifter til undersøgelsen afholdes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.
§ 20.§-link ↗
Energistyrelsen gør virksomheden bekendt med, hvorvidt resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe nye foranstaltninger, herunder ajourføring af vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.
§ 21.§-link ↗
Kapitlet omfatter arbejde med de i bilag 1 nævnte stoffer og materialer samt klargøring og afslutning i forbindelse med disse arbejder.
Stk. 2. For følgende stoffer og materialer er der fastsat særlige bestemmelser: 1) Epoxyharpikser: a) Epoxyharpikser med en middelmolekylvægt på 700 eller derunder. b) Materialer med 1 vægtprocent eller derover af epoxyharpiks med en middelmolekylvægt på 700 eller derunder. c) Epoxyharpikser med en middelmolekylvægt på over 700, som indeholder 1 vægtprocent eller derover af en monomer epoxyforbindelse med molekylvægt på 700 eller derunder. d) Materialer, som indeholder epoxyharpiks i så store mængder, at indholdet af monomere epoxyforbindelser med en molekylvægt på 700 eller derunder er 1 vægtprocent eller derover. e) Reaktive opløsningsmidler, dvs. opløsningsmidler, som indeholder en eller flere epoxygrupper, og som skal anvendes i hærdende systemer. f) Materialer, som skal anvendes i hærdende systemer, og som indeholder 0,2 vægtprocent eller derover af stoffer, nævnt under nr. 1, litra e. 2) Isocyanater: a) Monomere og præpolymere isocyanater. b) Materialer, som indeholder isocyanat som nævnt under nr. 2, litra a, i en mængde på 0,5 vægtprocent eller derover. Kodenummer
§ 22.§-link ↗
Det skal sikres, at et stof eller materiale, før det tages i brug, er forsynet med et kodenummer i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre.
Stk. 2. Ved kodenummer forstås i dette kapitel en kode bestående af to tal forbundet med en bindestreg. Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod indånding af dampe fra stoffets eller materialets indhold af flygtige bestanddele, herunder organiske opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod kontakt med stoffet eller materialet på hud, i øjne og i luftveje eller mod indtagelse.
§ 23.§-link ↗
Arbejdsgiveren skal sikre, at kodenummeret, jf. § 22, er anført tydeligt på emballagen eller på anden måde meddelt skriftligt samt er oplyst i de brugsanvisninger, der skal udarbejdes af arbejdsgiver, jf. § 18.
Stk. 2. For stoffer og materialer, der er omfattet af § 21, stk. 2, gælder endvidere, at brugsanvisningerne skal indeholde oplysninger om, hvorvidt stoffet eller materialet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler eller isocyanater, samt om stoffets eller materialets udhærdningstid.
§ 24.§-link ↗
Et stof eller materiale, for hvilket der foreskrives blanding af flere komponenter eller tilsætning af fortyndingsmiddel, skal være forsynet med et kodenummer både for stoffet eller materialet alene og for den brugsklare blanding.
Stk. 2. Et stof eller materiale, for hvilket der foreskrives brug ved en bestemt temperatur, skal være forsynet med et kodenummer både for stoffet eller materialet ved rumtemperatur og ved den foreskrevne temperatur.
§ 25.§-link ↗
Hvis der arbejdes med et materiale, der indeholder stoffer med kogepunkt mindre end 65o C samt en række andre stoffer, som adsorberer dårligt på kulfiltre, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre, skal eventuelle åndedrætsværn som beskyttelse mod indåndingsfaren være luftforsynet åndedrætsværn.
Stk. 2. Emballagen eller meddelelsen om kodenummeret skal indeholde oplysning om indholdet af de i stk. 1 anførte stoffer og om brug af åndedrætsværn som angivet i stk. 1. Brug
§ 26.§-link ↗
Et stof eller materiale, herunder den brugsklare blanding, må ikke anvendes uden at kodenummeret for stoffet eller materialet er oplyst. Oplysningen herom skal være tilgængelig for arbejdstageren.
Stk. 2. Såfremt de nødvendige oplysninger for fastsættelse af kodenummer ikke kan fremskaffes, skal brugen af stoffet eller materialet ske efter de højeste kodenumre.
§ 27.§-link ↗
Et stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det til den påtænkte anvendelse kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Der skal derfor normalt anvendes et stof eller materiale med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand.
Stk. 2. Erstatning af et stof eller materiale skal ske i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Sikkerhedsforanstaltninger
§ 28.§-link ↗
Ved arbejde med stofferne og materialerne, herunder afslutning, som f.eks. rengøring af påføringsudstyr, og klargøring af arbejdet, skal der træffes tekniske sikkerhedsforanstaltninger, så personer, der arbejder med stofferne og materialerne, og andre personer, som færdes på havanlægget, beskyttes mest muligt mod påvirkning fra de anvendte stoffer og materialer.
Stk. 2. Ved arbejde med stofferne og materialerne skal der endvidere træffes foranstaltninger til beskyttelse af det omgivende miljø.
Stk. 3. For arbejde på emner, som er fastmonteret eller ikke med rimelighed, f.eks. på grund af størrelse, form eller vægt, kan flyttes til specielt indrettet arbejdsplads, og hvor de i stk. 1 nævnte tekniske foranstaltninger derfor ikke med rimelighed kan gennemføres, skal de i bilag 2-4 nævnte sikkerhedsforanstaltninger som minimum træffes, herunder de, der er angivet til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter.
§ 29.§-link ↗
Arbejdes der med stoffer og materialer på varme flader med en temperatur over 35o C, skal fladerne afkøles, hvis det kan ske uden urimelige merudgifter eller ulemper.
Stk. 2. Anvendes der stoffer og materialer på varme flader med en temperatur op til 40o C, fastsættes sikkerhedsforanstaltningerne ud fra kodenummeret, idet tallet før bindestregen forhøjes til nærmeste højere tal. Derudover skal der altid benyttes åndedrætsværn i form af helmaske. Såfremt fladens temperatur er højere end 40o C, skal der altid, hvis åndedrætsværn er foreskrevet, anvendes luftforsynet helmaske.
§ 30.§-link ↗
Efter afslutningen af det enkelte arbejde med stofferne og materialerne og indtil de påførte stoffer og materialer er tørret eller udhærdet i en sådan grad, at faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt, skal sikkerhedsforanstaltningerne, jf. § 28, fortsat følges.
§ 31.§-link ↗
Hvor det er nødvendigt, at flere beskæftigede samtidig udfører arbejde med stofferne eller materialerne så nær hinanden, at der er fare for sundhedsfarlig påvirkning ud over den, der kan henføres til eget arbejde, skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.
Stk. 2. Andre beskæftigede end de, der udfører arbejde med stofferne eller materialerne eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må ikke opholde sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning fra dette arbejde, medmindre dette ikke kan undgås af tvingende driftsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.
Stk. 3. Ved arbejde med stoffer eller materialer, der er omfattet af § 21, stk. 2, skal der endvidere opsættes advarselsskiltning i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning på havanlæg.
§ 32.§-link ↗
Arbejde med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 6 timer pr. arbejdsdøgn.
Stk. 2. Den tilførte luft skal være temperatur- og fugtighedsreguleret, og lufttilførslen skal ske uden træk- og støjgener.
Stk. 3. I belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, samt hvis lufttilførslen ikke finder sted under optimale forhold skal arbejdstiden med luftforsynet åndedrætsværn nedsættes.
Stk. 4. Arbejde med filtrerende åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 3 timer pr. arbejdsdøgn. I belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal arbejdstiden med filtrerende åndedrætsværn nedsættes.
Stk. 5. Arbejde med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt. Hver arbejdstime bør indeholde 10 til 15 minutters pause.
Stk. 6. Skønnes det ved arbejdets tilrettelæggelse, at den ansattes arbejde med filtrerende åndedrætsværn vil vare over det i stk. 4 fastsatte tidsrum, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn allerede fra arbejdets begyndelse. Hvis arbejdet er så fysisk anstrengende, at vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn.
Stk. 7. De i stk. 3-6 angivne begrænsninger i anvendelse af åndedrætsværn skal for det enkelte arbejde fastsættes ud fra en konkret vurdering af arbejdsforholdene og fremgå af skriftlige procedurer.
§ 33.§-link ↗
For stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, gælder, at påføring ikke må foretages ved sprøjtning, men kun manuelt ved hjælp af spartel, pensel, malerrulle, fugepistol og lignende enkle tekniske hjælpemidler.
Stk. 2. Sprøjtning er uanset bestemmelsen i stk. 1 tilladt under følgende forhold og ved følgende typer af sprøjtearbejder og -områder: 1) I lukkede systemer. 2) I sprøjtekabiner. 3) I sprøjtebokse med effektiv ventilation. 4) Ved fastmonterede dele af havanlægget, for hvilke der stilles krav om stor korrosionsbeskyttelse svarende til korrosionsklasse 3 og 4, jf. bilag 5. 5) Ved indvendig overfladebehandling af benzin- og olietanke og udvendig overfladebehandling på oversiden af eventuelle flydetage til disse tanke. 6) Ved indvendig overfladebehandling af gastanke og udvendig overfladebehandling på oversiden (taget) af disse tanke. 7) Ved indvendig overfladebehandling af tanke til vand indeholdende korroderende faktorer.
§ 34.§-link ↗
Personer, der har konstateret eksem eller epoxyallergi, må ikke arbejde med de i § 21, stk. 2, nr. 1, nævnte stoffer og materialer.
Stk. 2. Personer, der lider af astma eller eksem, samt personer, som har konstateret kroniske lungelidelser eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med de i § 21, stk. 2, nr. 2, nævnte stoffer og materialer.
Stk. 3. Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med de i § 21, stk. 2, nævnte stoffer og materialer.
§ 35.§-link ↗
Det skal sikres, at arbejde med de af § 21, stk. 2, omfattede stoffer og materialer kun finder sted, hvis den ansvarlige arbejdsleder har gennemgået en særlig uddannelse udarbejdet af arbejdsmarkedets organisationer og godkendt af Arbejdstilsynet eller en anden tilsvarende undervisning, der er godkendt af Energistyrelsen.
Stk. 2. Det skal endvidere sikres, at de, der skal arbejde med de af § 21, stk. 2, omfattede stoffer og materialer, har fået den nødvendige og tilstrækkelige instruktion i og forståelse af det enkelte arbejdes udførelse. Instruktionen skal som minimum omfatte oplysninger om 1) sundhedsfaren ved brug af stofferne og materialerne, 2) forholdsregler mod påvirkning fra disse, herunder brug af egnede værnemidler og særligt arbejdstøj, 3) hvordan spredning af stofferne og materialerne undgås, 4) personlig hygiejne, herunder at indtagelse af mad, drikke m.v. samt rygning på arbejdspladsen ikke må finde sted, jf. bekendtgørelse om indretning af arbejdssteder m.v. på havanlæg, og at arbejdstøj, som anvendes ved arbejde med stofferne og materialerne, ikke må bæres under indtagelse af måltider, samt 5) bortskaffelse af forurenede personlige værnemidler og særligt arbejdstøj.
Stk. 3. Den, der foretager den i stk. 2 nævnte instruktion, skal som minimum have gennemgået den i stk. 1 nævnte uddannelse.
§ 36.§-link ↗
Hvor der arbejdes med stofferne eller materialerne, skal der være tilstrækkeligt førstehjælpsudstyr, herunder øjenskyllevæske.
§ 37.§-link ↗
På havanlæg, hvor der arbejdes med stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, skal der forefindes et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til land til nødtjenesterne.
Stk. 2. På havanlægget skal der forefindes relevante lægemidler til behandling af eksem, åndedrætsbesvær og ætse- eller øjenskader. Omklædningsrum og vaskefaciliteter
§ 38.§-link ↗
Ved arbejde med stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, skal der være adgang til rindende varmt og koldt vand i nærheden af det sted, hvor arbejdet udføres. Vandhanerne må ikke være håndbetjente. Energistyrelsen kan kræve, at der etableres særskilte vaskefaciliteter, hvis det skønnes, at brug af de almindelige vaskefaciliteter vil medføre en sundhedsrisiko for andre ansatte.
Stk. 2. I forbindelse med de i stk. 1 nævnte vaskefaciliteter skal der være egnet rensemiddel, mild sæbe, bløde engangshåndklæder, egnede hudcremer til påsmøring efter vask samt affaldsbeholder.
Stk. 3. Hvis der arbejdes med stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, kan Energistyrelsen, såfremt sundhedsmæssige forhold taler herfor, stille særlige krav til omklædningsfaciliteterne, herunder, at der skal være indrettet særskilt omklædningsrum. Der skal være adskilt opbevaring af gangtøj og arbejdstøj. Opbevaring
§ 39.§-link ↗
For stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, gælder, at spild, rester, tom emballage, kasseret arbejdstøj og brugte engangshåndklæder skal lægges i særlige affaldsbeholdere, der skal være mærket tydeligt med indholdet.
§ 40.§-link ↗
Før arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser påbegyndes skal Energistyrelsens tilladelse indhentes.
Stk. 2. Tilladelsen efter stk. 1 kan gøres betinget af vilkår.
§ 41.§-link ↗
Før arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser påbegyndes, skal arbejdsgiveren sørge for følgende: 1) De ansatte skal have foretaget en blodprøve til konstatering af blodets indhold af bly (PbB). Måling af PbB skal ske under anvendelse af absorptionsspektometri eller en metode, der giver tilsvarende resultater. 2) Måling af blykoncentrationen i luften. 3) De pågældende ansatte får foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis resultatet af den i nr. 1 nævnte måling af bly i blodet er højere end 40 µg Pb/100 ml blod eller resultatet af den i nr. 2 nævnte måling er større end 75 µg/m3.
§ 42.§-link ↗
Arbejdsmedicinske undersøgelser foretages herefter med passende mellemrum.
§ 43.§-link ↗
Hvis det på baggrund af en arbejdsmedicinsk undersøgelse viser sig, at PbB overskrider 70 µg/100 ml skal arbejdsgiveren revidere den vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, der er foretaget i henhold til § 4, samt revidere de foranstaltninger, der er foretaget i henhold til § 6.
§ 44.§-link ↗
Cement og produkter, som indeholder cement, må ikke anvendes, hvis de i hydreret form indeholder mere end 0,0002 pct. opløseligt chrom VI i forhold til den samlede tørvægt af cementen.
§ 45.§-link ↗
Hvis der er anvendt reduktionsmidler, skal arbejdsgiveren sikre, at emballagen til cement og produkter, som indeholder cement, er mærket med klart læselige og uudslettelige oplysninger om emballeringsdato og om de opbevaringsbetingelser og den opbevaringsperiode, der sikrer, at reduktionsmidlet stadig er aktivt, og indholdet af opløseligt chrom VI holdes under grænsen anført i § 44, jf. bekendtgørelse om særlige forpligtelser for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg.
§ 46.§-link ↗
§§ 44 og 45 gælder dog ikke for anvendelse i forbindelse med kontrollerede lukkede og fuldautomatiserede processer, hvor cement og produkter, som indeholder cement, udelukkende behandles maskinelt, og hvor der ikke er nogen mulighed for kontakt med huden
§ 47.§-link ↗
Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, blandt andet under hensyntagen til den periode et havanlæg fungerer på dansk område, tillade afvigelser i enkelttilfælde fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse samt for særlige grupper af stoffer og materialer, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/53/EF af 18. juni 2003 om 26. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (nonylphenol, nonylphenolethoxylat og cement) samt EU-retten i øvrigt.
Stk. 2. Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra kapitel 6 i denne bekendtgørelse, når det kan påvises, at sikkerheden og sundheden ikke forringes.
§ 48.§-link ↗
Afgørelser truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen blev meddelt den pågældende.
Stk. 3. Klagen har ikke opsættende virkning, medmindre økonomi- og erhvervsministeren bestemmer andet.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan økonomi- og erhvervsministeren behandle en klage, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist.
§ 49.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel den, der 1) overtræder § 4, § 5, stk. 1, §§ 17-19, § 22, stk. 1, §§ 23-26, § 27, stk. 1, §§ 28-32, §§ 34-37, § 38, stk. 1 og 2 og stk. 3, sidste pkt., § 39, § 40, stk. 1, og §§ 41-45, eller 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til § 12, stk. 1eller 2, i lov om visse havanlæg, og som relaterer sig til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. For overtrædelse af § 4, § 5, stk. 1, §§ 18 og 19, § 22, stk. 1, §§ 23-26, § 27, stk. 1, §§ 28-32, §§ 34-37, § 38, stk. 1 og 2 og stk. 3, sidste pkt., § 39, § 40, stk. 1, og §§ 41-45 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 50.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2005.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 737 af 14. august 2001 om arbejde med stoffer og materialer på havanlæg.
Stk. 3. I bekendtgørelse nr. 592 af 30. december 1981 om hidtil gældende regler om sikkerhedsmæssige forhold på havanlæg, som med visse ændringer forbliver i kraft efter lov om visse havanlægs ikrafttræden, ophæves samtidig § 4, afsnit A, nr. 27.