Bekendtgørelse nr. 1469 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om beregning og betaling af afgift til staten fra DONG Olierør A/S.

Bekendtgørelse om beregning og betaling af afgift til staten fra DONG Olierør A/S.

Dokumentdato: 13. dec. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For hvert driftsår betaler DONG Olierør A/S til staten et beløb, der udgør 95 pct. af den oppebårne fortjeneste for selskabet i henhold til § 3, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1470 af 13. december 2004 om betaling for transport af råolie og kondensat.

Stk. 2. Et driftsår følger kalenderåret.

Stk. 3. Ved DONG Olierør A/S forstås i denne bekendtgørelse Dansk Olie og Naturgas A/S’ datterselskab, jf. lovens § 1, stk. 6.

§ 2.§-link ↗

Det i § 1 omhandlede beløb opgøres og betales månedligt. Beløbet opgøres som 95 pct. af det i bekendtgørelse om betaling for transport af råolie og kondensat § 12, stk. 4 opgjorte beløb. Beløbet erlægges senest ved udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvori transporten af råolie og kondensat har fundet sted.

§ 3.§-link ↗

Samtidig med årsopgørelsen efter § 16 i bekendtgørelse om betaling for transport af råolie og kondensat foretager DONG Olierør A/S en endelig opgørelse af det beløb, der i henhold til denne bekendtgørelse skal erlægges til staten. I opgørelsen skal indgå eventuelle rentereguleringer i henhold til bekendtgørelse om betaling for transport af råolie og kondensat §§ 17 og 18.

Stk. 2. Fremgår det af opgørelsen efter stk. 1, at det beløb, som DONG Olierør A/S er pligtig til at erlægge, er større end det faktisk erlagte, udlignes forskellen ved udgangen af den måned, hvor opgørelsen foreligger. Såfremt det beløb, der skal erlægges er mindre end det faktiske erlagte, fradrages forskellen i den, subsidiært de førstkommende månedlige betalinger. Der svares ikke renter af udligningsbeløb.

Stk. 3. Ved betaling senere end de i § 2 og § 3, stk. 2, nævnte frister, påløber der renter i overensstemmelse med bestemmelser i § 5 i renteloven.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.