§ 1.§-link ↗
For ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med lån, garantier og tilskud opkræves følgende gebyrer: 1) Oprettelse og forhøjelse 1.450 kr. 2) Indfrielsesopgørelse for a) lån med en samlet restgæld på under 5.000 kr. Gratis b) lån med en samlet restgæld på 5.000 kr. eller derover 450 kr. 3) Relaksation og moderation 1.450 kr. 4) Gældsovertagelse, bevilling af henstand og anden administrativ bevillingssag 450 kr.
Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1 lægges til gælden og opkræves normalt sammen med næste terminsydelse.
Stk. 3. Administrationsbidrag og påkravsgebyr betales i overensstemmelse med de bestemmelser, der er gældende i det pågældende pantebrev eller gældsbrev.
Stk. 4. Udgifter i forbindelse med opkrævning m.v. af terminsydelser, herunder Økonomistyrelsens udlæg for porto m.v., betales i forbindelse med terminsydelserne.
§ 2.§-link ↗
For ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med tilbagebetaling af studiegæld opkræves følgende gebyrer: 1) Opkrævning af ydelser i henhold til betalingsordninger 2) a) over giro, pr. ordinær ydelse 10 kr. b) over betalingsservice, netbank eller anden betalingsform, pr. ordinær ydelse 5 kr. 2) Udsendelse af rykker ved for sen betaling 50 kr. 3) Fornyet udsendelse af tilbagebetalingsplan, årsopgørelse og kopi af lånedokument eller gældsbrev 100 kr. 4) Udsendelse af kontoudtog og saldoopgørelse 100 kr. 5) Opsigelse af lån 125 kr.
Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1 opkræves sammen med næste ydelse.
§ 3.§-link ↗
For flere ekspeditionstyper i samme sag betales gebyr for hver ekspeditionstype. For flere ekspeditioner af samme type betales gebyr for hver ekspedition.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005, og har virkning for gebyrer, der opkræves efter 1. januar 2005.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1191 af 18. december 2003 om gebyrer for ekspedition af Økonomistyrelsens finansforvaltningsopgaver ophæves.