§ 1.§-link ↗
Uddannelsen til højere handelseksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.
Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.
Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.
Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.
§ 2.§-link ↗
Hhx-uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver.
Stk. 2. Hhx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold.
§ 3.§-link ↗
Højere handelseksamen kan opnås som 1) en samlet højere handelseksamen efter et 3-årigt, eventuelt 4-årigt uddannelsesforløb. 2) en enkeltfags højere handelseksamen, der sammensættes af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag, studieområdet, valgfag samt en projektprøve.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsestiden er mindst 2470 timer á 60 minutter.
Stk. 2. Uddannelsen omfatter ud over studieområdet og studieretningsprojektet mellem 12 og 15 fag på C-, B- og A-niveau.
Stk. 3. Uddannelsen omfatter op til 26 blokke, hvor en blok svarer til et fag på C-niveau, eller en udbygning af et fag fra C- til B-niveau henholdsvis B- til A-niveau. Fag på B-niveau svarer til 2 blokke og fag på A-niveau svarer til 3 blokke. Skolen kan dog tillade, at en elev gennemfører et forløb, der omfatter op til 28 blokke, hvis den eller de yderligere blokke anvendes til en udbygning af fag fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau.
Stk. 4. For elever, der har fået godkendt merit efter reglerne herom, kan skolen tilrettelægge individuelle forløb med en uddannelsestid på under 2470 timer.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsestiden omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiserede af skolen til realisering af uddannelsens formål, herunder faglig og metodisk vejledning, jf. § 35, stk. 1.
Stk. 2. Elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver, vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. § 35, stk. 2, uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. § 35, stk. 3, frivillig undervisning, jf. § 30, og studiekredse, jf. § 31, er ikke omfattet af uddannelsestiden.
§ 6.§-link ↗
En højere handelseksamen består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.
Stk. 2. Alle elever skal mindst have 4 fag på A-niveau, mindst 3 fag på B-niveau og mindst 1 fag på C-niveau. For elever, der har flere end 4 fag på A-niveau, kan mindstekravet til antallet af fag på B-niveau reduceres med det antal fag på A-niveau, eleven har ud over mindstekravet.
§ 7.§-link ↗
Uddannelsen struktureres i et grundforløb med en uddannelsestid på 425-500 timer og et efterfølgende studieretningsforløb i den resterende del af uddannelsestiden.
Stk. 2. Skolen fordeler uddannelsestiden i de enkelte fag mellem grundforløb og studieretningsforløb.
§ 8.§-link ↗
De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er dansk A, engelsk A, 2. fremmedsprog, jf. § 9, samtidshistorie B, fagene afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi på mindst B-niveau, erhvervsret C samt fagene matematik og samfundsfag på mindst C-niveau.
§ 9.§-link ↗
2. fremmedsprog er et fortsættersprog på mindst B-niveau eller et begyndersprog på A-niveau.
Stk. 2. Ved fortsættersprog forstås sprog, hvori eleven har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve eller har tilsvarende kvalifikationer. Fortsættersprog er fransk fortsættersprog eller tysk fortsættersprog.
Stk. 3. Begyndersprog som 2. fremmedsprog er fransk begyndersprog, italiensk, russisk, spansk eller tysk begyndersprog. Grundforløb
§ 10.§-link ↗
Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk, matematik og 2. fremmedsprog samt studieområdet, som omfatter særfaglig og tematisk organiseret undervisning inden for virksomhedsøkonomiske, samfundsfaglige/samfundsøkonomiske samt kulturelt orienterede områder både hver for sig og på tværs. Endvidere skal der i et eller flere temaer indgå en sproglig og kommunikativ dimension, en it-dimension og en innovations- og iværksætterorienteret dimension. Aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse, indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for deres personlige sundhed, skal indgå.
Stk. 2. Skolen kan dog beslutte, at 2. fremmedsprog først begynder samtidig med studieretningsforløbet.
Stk. 3. Fagene dansk, engelsk og matematik samt 2. fremmedsprog, hvis det indgår, jf. stk. 2, i grundforløbet tildeles mindst 40 timers uddannelsestid. Studieretningsforløb
§ 11.§-link ↗
Studieretningsforløbet består af obligatoriske fag, studieområdet, studieretningsfag, valgfag samt et studieretningsprojekt.
Stk. 2. I fag, der afsluttes på C-niveau efter 1. år, skal der, ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. § 10, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inkl. tid til studieområdet, jf. § 58.
Stk. 3. I studieområdet skal der lægges vægt på at styrke samspillet mellem fagene, på progression i undervisningen og på de kompetencer, eleverne opbygger gennem det faglige arbejde, med henblik på uddannelsens formål.
§ 12.§-link ↗
Hvert studieretningsforløb skal indeholde 3 studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau.
Stk. 2. I studieretninger med et 3. fremmedsprog som studieretningsfag, hvor det 3. fremmedsprog er et begyndersprog på A-niveau, indgår dog kun 2 studieretningsfag, der begge er på A-niveau.
§ 13.§-link ↗
Mulige studieretningsfag på A-niveau er: Afsætning, fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, international økonomi, it, italiensk, matematik, russisk, spansk, tysk begyndersprog, tysk fortsættersprog og virksomhedsøkonomi.
§ 14.§-link ↗
Mulige studieretningsfag på B-niveau er: Filosofi, it, kulturforståelse, matematik og psykologi. Desuden er fortsættersprog på B-niveau for elever, der har et begyndersprog på A-niveau som 2. fremmedsprog, et muligt studieretningsfag.
§ 15.§-link ↗
Mulige studieretningsfag på C-niveau er fag på C-niveau fra en anden gymnasial uddannelse eller valgfagsbekendtgørelsen, jf. dog stk. 2. Dette gælder dog ikke fag med samme navn fra andre gymnasiale uddannelser, erhvervsøkonomi C og sprogfag på C-niveau, medmindre sproget er latin.
Stk. 2. Fagene datalogi C, programmering C og informationsteknologi C kan ikke indgå i studieretninger, der indeholder faget it B eller A. Faget filosofi og teknologi C kan ikke indgå i studieretninger, der indeholder faget filosofi B.
§ 16.§-link ↗
Der er bindinger mellem studieretningsfagene, jf. bilag 4.
§ 17.§-link ↗
Skolen vælger det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil og bindingerne, jf. bilag 4, er opfyldt for de indgående fag.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning fra den enkelte skole godkende udbuddet af studieretninger med flere fag end det kræves efter § 12.
Stk. 3. For elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, og for elever, der har fået merit, kan det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) efter skolens afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Desuden kan det 3. studieretningsfag efter skolens afgørelse afvige fra resten af klassens.
§ 18.§-link ↗
Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller obligatoriske fag på A-niveau, jf. bilag 6.
Stk. 2. Eleven vælger studieretningsprojektets fagkombination. Blandede studieretninger
§ 19.§-link ↗
For elever fra 2 studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist, kan der etableres 1 blandet studieretningsklasse, hvor eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau. Valgfag
§ 20.§-link ↗
Hver elev skal i uddannelsen gennemføre mindst ét valgfag.
§ 21.§-link ↗
Valgfag kan være fag fra valgfagsbekendtgørelsen eller fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. bilag til bekendtgørelserne om uddannelserne til stx, hf og htx, jf. dog § 23. Fag fra de nævnte bekendtgørelser med samme navn som fag beskrevet i bilagene til denne bekendtgørelse kan ikke udbydes som valgfag i uddannelsen til hhx. De fag, der er beskrevet i bilagene til denne bekendtgørelse, kan også udbydes som valgfag.
Stk. 2. En elev kan ikke vælge det samme fag og niveau mere end én gang.
§ 22.§-link ↗
Begyndersprog skal altid være på A-niveau. Latin kan være på C-niveau.
Stk. 2. Elever, der har et fortsættersprog som 2. fremmedsprog, og som har de nødvendige forudsætninger, kan vælge yderligere et fortsættersprog som valgfag på B-eller A-niveau.
§ 23.§-link ↗
Kun ét af fagene datalogi C, programmering C, informationsteknologi C eller B, kommunikation/it C eller A og it B eller A kan indgå som valgfag. Elever, der gennemfører ét af fagene datalogi C, programmering C, informationsteknologi C, kommunikation/it C og it B eller A som studieretningsfag, kan ikke gennemføre de andre fag som valgfag.
Stk. 2. En elev kan ikke både have valgfagene filosofi og teknologi C samt filosofi C eller B. Elever, der gennemfører ét af disse fag som studieretningsfag, kan ikke gennemføre det andet fag som valgfag.
Stk. 3. En elev kan ikke vælge erhvervsøkonomi C som valgfag.
§ 24.§-link ↗
En elev skal følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i et fag, før eleven kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Skolen kan dog tillade, at dette krav fraviges, såfremt elevens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige.
§ 25.§-link ↗
Skolen kan efter ansøgning tillade, at en elev følger undervisningen i et valgfag på en anden gymnasial institution, hvis faget ikke oprettes eller ikke oprettes på det ønskede niveau på elevens egen institution.
§ 26.§-link ↗
Skolen kan i særlige tilfælde tillade elever, der ønsker et valgfag, der indgår som adgangskrav på en videregående uddannelse, og som ikke oprettes på skolen, at følge undervisning i faget i en anden studieretning. I sådanne tilfælde skal eleven følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget. Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden
§ 27.§-link ↗
Dele af uddannelsestiden kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner mv.
Stk. 2. Alle ekskursioner skal godkendes af skolen og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål og kunne erstatte den undervisning, de træder i stedet for.
§ 28.§-link ↗
Skolen kan som led i undervisningen afholde fællesarrangementer og temadage samt give mulighed for praktikophold.
Stk. 2. Fællesarrangementer omfatter mere end én klasse eller ét hold og kan afholdes på tværs af årgange.
Stk. 3. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klasser og hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på et gymnasialt niveau.
Stk. 4. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag eller deres samspil eller i forbindelse med studieretningsprojektet.
Stk. 5. Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af skolen og skal indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål.
§ 29.§-link ↗
Dele af uddannelsestiden kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Aktiviteter uden for uddannelsestiden
§ 30.§-link ↗
Skolen kan tilbyde eleverne frivillig undervisning. Skolen bestemmer selv, i hvilke fag og emner undervisningen tilbydes. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold, kan ikke omfatte prøverelateret, faglig undervisning. Undervisningen er gratis for eleverne.
Stk. 2. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretninger, valgfag eller anden aktivitet, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen.
§ 31.§-link ↗
Skolen kan tilbyde eleverne studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Deltagelse er frivillig og gratis for eleverne.
§ 32.§-link ↗
Skolen kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende skolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte. Læreplaner
§ 33.§-link ↗
Indholdet af og målene for undervisningen i de enkelte fag, i studieområdet og i studieretningsprojektet fremgår af læreplanerne, jf. bilag 2-3 og 5-30 samt de i § 21 nævnte bilag.
Stk. 2. I enkeltfagsundervisning, jf. kapitel 8, indgår punkt 3.4 (samspil med andre fag) i læreplanerne ikke.
§ 34.§-link ↗
Undervisningssproget er dansk med mindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. § 29. Undervisningsministeriet kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk.
Stk. 2. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil.
Stk. 3. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik.
§ 35.§-link ↗
Skolen skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden.
Stk. 2. Skolen skal sikre, at der ud over den i stk. 1 nævnte vejledning uden for uddannelsestiden tilbydes eleverne individuel og kollektiv rådgivning og vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område.
Stk. 3. Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, ligger uden for uddannelsestiden.
Stk. 4. Skolen træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen i henhold til stk. 2.
§ 36.§-link ↗
Skolen fastlægger det maksimale elevantal i klasserne og træffer beslutning om fordeling af eleverne på de enkelte klasser.
Stk. 2. I forbindelse med organiseringen af grundforløbet skal skolen i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser vedrørende studieretning.
Stk. 3. Ved fordeling af eleverne i klasser i studieretningsforløbene skal skolen i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes ønsker om studieretning og valgfag.
Stk. 4. Skolen indplacerer eleven på begynder- eller fortsættersprog på grundlag af elevens forudgående undervisning i faget, jf. § 9, stk. 2.
§ 37.§-link ↗
Skolen kan tillade, at en elev fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i hhx-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold. Udbud og oprettelse af studieretninger og fag
§ 38.§-link ↗
Skolen fastsætter de studieretninger og valgfag, som skolen udbyder, herunder kriterier for under hvilke betingelser en studieretning eller et valgfag oprettes. Eleverne gøres bekendt med de fastsatte kriterier.
Stk. 2. Antallet af forskellige studieretninger, som udbydes på den enkelte skole eller skoleafdeling, skal stå i rimeligt forhold til antallet af elever i skolens hhx-uddannelse. Alle skoler skal dog mindst udbyde to forskellige studieretninger.
§ 39.§-link ↗
Ved en eventuel navngivning af en studieretning skal navnet være dækkende for det, der er studieretningens væsentligste indhold.
§ 40.§-link ↗
Skolen skal udbyde undervisning i følgende fag på højere niveau end det obligatoriske som enten studieretningsfag eller valgfag: Virksomhedsøkonomi, afsætning, international økonomi, matematik og et fortsættersprog. Skolen skal endvidere udbyde mindst et begyndersprog.
§ 41.§-link ↗
Skolen træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe beslutning om oprettelse af blandede studieretningsklasser, jf. § 19. Skolens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses.
§ 42.§-link ↗
Skolen træffer afgørelse om udbud af valgfag.
Stk. 2. Skolen træffer afgørelse om oprettelse af konkrete valgfag. Skolens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om valgfag tilgodeses. Skolen skal dog sikre, at alle elever kan opfylde kravene til uddannelsen.
§ 43.§-link ↗
Skolens udbud af studieretninger og valgfag skal offentliggøres senest den 1. december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Udmeldingen sker på skolens hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde for kommende 1. årselever.
Stk. 2. Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning informere om, hvilke to studieretningsfag, der indgår på højeste niveau (fag på AA- eller AB-niveau), og hvilke fag der kan komme på tale som 3. studieretningsfag.
Stk. 3. Skolens udmelding skal endvidere informere om, hvilke fag der udbydes som 2. fremmedsprog.
§ 44.§-link ↗
Skolen skal senest 1. november i grundforløbet oplyse om fag og niveau for de to fag på højeste niveau i hver studieretning. Samtidig oplyser skolen om niveau for de mulige 3. studieretningsfag samt om de udbudte valgfag og disses niveau. Elevens valg af studieretning og valgfag
§ 45.§-link ↗
Skolen indhenter tidligst den 1. december i grundforløbet elevernes ønsker om studieretning og valgfag. For så vidt angår elevernes ønsker om valgfag, der starter senere, er der tale om en foreløbig tilkendegivelse, der anvendes i planlægningsøjemed. Skolen beslutter selv, hvornår det endelige valg finder sted.
Stk. 2. Skolen fordeler eleverne i studieretninger og på valghold, så elevernes ønsker tilgodeses i videst muligt omfang. Skolen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsernes krav.
Stk. 3. Studieretningsforløbet starter inden for tidsintervallet 2. – 15. januar i 1. år. Eleverne skal senest 8 skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt.
Stk. 4. En elev kan efter at have afgivet ønsker om valgfag og efter at have fået besked om, hvilke valgfag vedkommende har fået, anmode skolen om tilladelse til at udskifte et eller flere valgfag. Skolen kan give tilladelse hertil, hvis de samlede krav til uddannelsen fortsat opfyldes. Et sådant omvalg skal normalt være gennemført, inden undervisningen i valgfaget starter. Skoleår og ferie
§ 46.§-link ↗
Skolen træffer beslutning om undervisningens start.
Stk. 2. Undervisningsministeriet fastsætter det seneste tidspunkt for afslutning af undervisningen for hvert klassetrin ved offentliggørelsen af den årlige plan for eksamens afholdelse.
Stk. 3. Skolen træffer beslutning om antallet af skoledage og om placering af ferie- og fridage.
§ 47.§-link ↗
Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed og for de enkelte fag, jf. læreplanerne i bilag 2-3 og 5-30, opfyldes.
§ 48.§-link ↗
Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger.
§ 49.§-link ↗
I studieretningsforløbet skal klasserne undervises samlet i obligatoriske fag og studieretningsfag, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Obligatorisk undervisning i 2. fremmedsprog kan ske på særskilte hold på tværs af klasser.
Stk. 3. I valgfag kan undervisningen organiseres i hold på tværs af klasser og klassetrin.
§ 50.§-link ↗
Når undervisningen i et fag eller i forløb, hvor flere fag spiller sammen, varetages af flere lærere, skal skolen fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøver.
§ 51.§-link ↗
Skolen sammensætter for grundforløbet og for hver studieretningsklasse et eller flere lærerteam. Desuden kan skolen sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid.
Stk. 2. Skolen beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning gennemførelse, evaluering og udvikling.
§ 52.§-link ↗
Skolen fastlægger efter drøftelse med relevante lærerteam en overordnet plan (studieplanen) for, hvordan undervisningen løbende planlægges, gennemføres, evalueres og justeres.
Stk. 2. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem lærerne og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.
§ 53.§-link ↗
Studieplanen skal i grundforløbet omfatte fagene og studieområdet. I studieretningsforløbet omfatter studieplanen alle klassens fag og deres samspil samt studieområdet for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner.
Stk. 2. Studieplanen omfatter elevernes skriftlige arbejde, herunder progression i det samlede skriftlige arbejde på de enkelte studieretninger.
§ 54.§-link ↗
Studieplanen skal sikre, at der er tydelige mål for elevernes opbygning af faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel 1.
Stk. 2. Ud over de særfaglige mål skal studieplanen omfatte udviklingen af elevernes 1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne, 2) grundlæggende it-kompetencer, herunder en sikring af at eleverne behersker it-baserede kommunikationsfora og 3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer.
Stk. 3. Studieplanen skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 69, stk. 2, indgår i en fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Studieplanen skal sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet.
§ 55.§-link ↗
Studieplanen skal formidles løbende på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
§ 56.§-link ↗
Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet.
§ 57.§-link ↗
Skolen skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål og indholdskrav. Uddannelsestid
§ 58.§-link ↗
De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid: 1) Dansk A: 260 timer 2) Engelsk A: 335 timer 3) Afsætning B: 225 timer 4) International økonomi B: 130 timer 5) Samtidshistorie B: 130 timer 6) Virksomhedsøkonomi B: 225 timer 7) Matematik C: 125 timer 8) Studieretningsprojektet: 50 timer.
Stk. 2. Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 200 timer til fag på B-niveau, 125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til løft fra B- til A-niveau.
Stk. 3. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i studieområdet, jf. bilag 2-3, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 62.
§ 59.§-link ↗
Den uddannelsestid, de enkelte fag er tildelt, jf. § 58, skal fordeles mellem de enkelte fag og fagenes samspil, så uddannelsens samlede mål bedst muligt tilgodeses. Skolen beslutter, hvordan fordelingen skal være.
Stk. 2. I grundforløbet anvendes mindst 250 timer af uddannelsestiden til studieområdet, herunder indgår mindst 25 timer til undervisning i it og mindst 15 timer til undervisning i fysisk udfoldelse og personlig sundhed.
Stk. 3. I studieretningsforløbet anvendes mindst 110 timer af uddannelsestiden til studieområdet. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til studieområdet.
§ 60.§-link ↗
Skolen beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan fordelingen af uddannelsestiden i fagene og i studieområdet, jf. § 59, stk. 1, skal være på de enkelte år, så uddannelsens samlede mål tilgodeses bedst muligt.
Stk. 2. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af 3. år.
Stk. 3. Fagene afsætning og virksomhedsøkonomi afsluttes på B-niveau efter 2. år, når de ikke er studieretningsfag på A-niveau.
Stk. 4. I alle studieretninger skal uddannelsestiden fordeles, så mindst 2 studieretningsfag afsluttes i 3. år.
§ 61.§-link ↗
Skolen fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer.
Stk. 2. Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 procent af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 procent i hvert fag.
§ 62.§-link ↗
Skolen kan beslutte, at op til 7 procent af elevens samlede uddannelsestid anvendes til terminsprøver, andre interne evalueringer, interne fællestimer mv. eller andre tværgående uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål.
Stk. 2. Skolen beslutter under hensyntagen til uddannelsens formål, hvordan den afsatte tid skal fordeles på de enkelte fag og undervisningsforløb. Skriftligt arbejde
§ 63.§-link ↗
Skolen stiller de nødvendige ressourcer til rådighed for evaluering af elevernes skriftlige arbejde.
Stk. 2. Ressourcerne anvendes til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Skolen kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever.
Stk. 3. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m.
§ 64.§-link ↗
Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag.
Stk. 2. Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde.
Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering.
§ 65.§-link ↗
Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at: 1) Udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne, 2) Øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, 3) Sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) Øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) Bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger, og 6) Give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt.
Stk. 2. Skolen prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene.
§ 66.§-link ↗
Skolen beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til elevernes skriftlige arbejde.
Stk. 2. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger. Skolen kan dog tilgodese elever med særlige behov.
§ 67.§-link ↗
Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave.
Stk. 2. Elevtiden omfatter ikke termins- og årsprøver.
§ 68.§-link ↗
Skolen fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolen fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. §§ 69-71.
Stk. 2. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave.
§ 69.§-link ↗
Der afsættes en elevtid på 585-610 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde.
Stk. 2. Skolen forhåndstildeler følgende timer: 1) Mindst 75 timer til dansk A, 2) Mindst 160 timer til matematik A, 3) Mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 4) Mindst 100 timer til matematik B, 5) Mindst 40 timer til virksomhedsøkonomi på B-niveau og til øvrige fag med skriftlig årskarakter.
Stk. 3. Fag på A-niveau, der er forhåndstildelt mindst 110 timer, bidrager med ca. 10% heraf til det skriftlige arbejde i studieområdet.
Stk. 4. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolen ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste elevtid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde.
§ 70.§-link ↗
Skolen beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles, idet skriftlige arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) Studieområdet i grundforløbet, 2) Studieområdet i studieretningsforløbet, 3) Internt bedømte projekter, 4) Samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, og 5) Fag i øvrigt.
§ 71.§-link ↗
Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter § 69, stk. 1, til: 1) Elever, der har flere end 4 fag på A-niveau, 2) Elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 3) Elever i lignende situationer.
§ 72.§-link ↗
Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder.
Stk. 2. Skolen skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Skolen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde.
§ 73.§-link ↗
Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde benyttes forskellige evalueringsformer, herunder: 1) Retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder årsprøver, 2) Retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder terminsprøver, 3) Kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) Samtaler med elever eller elevgrupper, og 5) Kombinationer af ovenstående.
Stk. 2. Skolen beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår.
§ 74.§-link ↗
For elever, der er optaget under TEAM Danmark, og for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan uddannelsen tilrettelægges over 4 år.
§ 75.§-link ↗
Skolen kan for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, fravige fagrækken i grundforløbet.
§ 76.§-link ↗
En elev, der i studieretningsforløbet følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, skal opfylde de generelle krav til uddannelsen. Skolen kan dog fravige sammensætningen af den studieretning, eleven er optaget på, så 1) obligatoriske fag på A-niveau afsluttes med udgangen af 3. eller 4. år, 2) det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) kan afvige fra resten af klassens, både med hensyn til fag og niveau, 3) det 3. studieretningsfag kan fravige resten af klassens, jf. dog stk. 3, og 4) studieretningsfag på A-niveau kan afsluttes i 3. eller 4.år.
Stk. 2. Herudover kan Undervisningsministeriet efter ansøgning fra den enkelte skole godkende andre fravigelser.
Stk. 3. Skolen vælger det 3. studieretningsfag. Alle studieretningsfag i en studieretning skal have gode muligheder for fagligt samspil.
§ 77.§-link ↗
Enkeltfagsundervisning udbydes og tilrettelægges som åben uddannelse.
§ 78.§-link ↗
Enkeltfagskursister følger undervisningen på samme vilkår som de øvrige elever, jf. dog § 77.
Stk. 2. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med prøve efter reglerne for 3-årig tilrettelæggelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Der afholdes prøve i erhvervscase og en særlig tilrettelagt prøve, jf. bilag 3, som erstatter prøven i det internationale område. Det påhviler skolen at sikre, at kursisterne modtager vejledning til at kunne aflægge prøverne.
§ 79.§-link ↗
Der afsættes kursisttid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Skolen forhåndstildeler følgende timer: 1) Mindst 75 timer til dansk A, 2) Mindst 160 timer til matematik A, 3) Mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 4) Mindst 100 timer til matematik B, 5) Mindst 40 timer til virksomhedsøkonomi på B-niveau og til øvrige fag med skriftlig årskarakter.
Stk. 2. Ud over den i stk. 1 afsatte elevtid kan der til alle fag, inkl. fag med skriftlig prøve eller årskarakter, yderligere afsættes op til 25 timers kursisttid til skriftligt arbejde til skriftlig træning i andre fag. Skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) Sprogfag, 2) Interne projekter, og 3) Øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag.
§ 80.§-link ↗
Kapitel 10 om intern evaluering finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før undervisningens ophør skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig prøve, have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold.
§ 81.§-link ↗
Skolen kan tillade, at enkeltfagselever optages i eksisterende klasser eller på eksisterende hold, der indgår i et 3-årigt uddannelsesforløb. Enkeltfags højere handelseksamen
§ 82.§-link ↗
En enkeltfags højere handelseksamen skal opfylde samme krav til uddannelsestid, fag og niveauer som angivet i §§ 4 og 6.
Stk. 2. Studieretningsprojektet erstattes af en projektopgave, jf. bilag 7. Kursisten skal enten have aflagt eller indstillet sig til prøve i det eller de fag, der indgår i projektopgaven i den førstkommende eksamenstermin efter, at kursisten har afsluttet undervisningen.
§ 83.§-link ↗
Prøve i de enkelte fag aflægges i den eksamenstermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør.
Stk. 2. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre den aflægges som sygeeksamen.
§ 84.§-link ↗
Selvstuderende skal indstilles til prøve efter regler i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Forud for indstillingen skal den selvstuderende dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er til stede.
Stk. 2. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der er fastsat i læreplanen for det pågældende fag, herunder de eventuelle særlige regler, der gælder for faget ved højere handelseksamen, medmindre særlige forhold er beskrevet i den pågældende læreplan.
§ 85.§-link ↗
Selvstuderende skal tilbydes faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende.
§ 86.§-link ↗
Selvstuderende, der ønsker at udarbejde en projektopgave, jf. bilag 7, og som ikke i forvejen har udarbejdet et studeretningsprojekt, udarbejder projektopgaven på et tidspunkt, som skolen fastsætter.
§ 87.§-link ↗
For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøver til en samlet eksamen gælder reglerne om prøveaflæggelse for enkeltfagsstuderende, jf. § 82, dog ikke med hensyn til uddannelsestid.
§ 88.§-link ↗
Skolen udarbejder en evalueringsplan. Planen skal omfatte en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse af undervisningen for de enkelte klasser og hold.
Stk. 2. Planen skal sikre, at der sker en løbende evaluering af den enkelte elev, så der sker en vurdering af elevens faglige, almene og personlige kompetencer og sikres udvikling af disse.
Stk. 3. Evalueringen sker både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed og ud fra de mål og de bedømmelseskriterier, der er opstillet for undervisningen i de pågældende læreplaner.
§ 89.§-link ↗
Undervisningen skal løbende evalueres, så elever, lærere og skolens ledelse informeres om udbyttet af undervisningen.
§ 90.§-link ↗
Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for at justere undervisningen.
Stk. 2. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder.
Stk. 3. Resultatet af evalueringen drøftes med klassen eller holdet og med den enkelte elev og anvendes til at justere undervisningens progression og niveau i forhold til elevernes faglige formåen.
§ 91.§-link ↗
Alle større projekter skal evalueres særskilt, og resultaterne af evalueringen forelægges skolens ledelse.
§ 92.§-link ↗
Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, årskarakterer, årsprøvekarakterer, interne prøvekarakterer, eksamenskarakterer samt eventuelle vidnesbyrd.
Stk. 2. Standpunktskarakterer henholdsvis årskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Eksamenskarakterer, årsprøvekarakterer og interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave eller de eller det stillede eksamensspørgsmål.
Stk. 3. Elever fra andre gymnasiale uddannelser, der følger undervisningen i uddannelsen til højere handelseksamen, får standpunktskarakterer på lige fod med eleverne i uddannelsen til højere handelseksamen. Hf-kursister, der er optaget efter § 81, får hverken standpunkts- eller årskarakterer.
§ 93.§-link ↗
I de enkelte fag giver faglæreren standpunktskarakterer 2 gange i løbet af hvert skoleår. Skolen fastsætter tidspunkterne og rammerne for afgivelse af standpunktskarakterer. Hf-kursister, der er optaget efter § 81, får ikke standpunktskarakter.
Stk. 2. Standpunktskarakterer kan ledsages af et kortfattet vidnesbyrd om elevens udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer skal ledsages af et vidnesbyrd, såfremt standpunktskarakteren er under 6, eller hvis den er to eller flere karakterpoint lavere end den senest afgivne standpunktskarakter.
§ 94.§-link ↗
Eleverne skal efter hvert skoleår have årskarakter i alle fag, jf. dog § 93, stk. 3. Desuden giver lærerteamet hver elev årskarakterer i studieområdet i studieretningsforløbet, herunder en årskarakter for erhvervscase og en årskarakter for det internationale område.
Stk. 2. I fag, der har skriftlig prøve til højere handelseksamen samt i matematik C, fransk fortsættersprog B og tysk fortsættersprog B, gives der en årskarakter for det skriftlige standpunkt og en årskarakter for det mundtlige standpunkt.
Stk. 3. I alle andre fag og studieområdet giver faglæreren én årskarakter, der er en bedømmelse af elevens standpunkt som helhed ved afslutningen af undervisningen.
Stk. 4. Årskarakterer i fag, der afsluttes det pågældende år, skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. De øvrige årskarakterer gives ved undervisningens ophør.
§ 95.§-link ↗
Der afholdes skriftlig årsprøve i faget dansk i 1. og 2. år og i matematik i 1. år for elever, der ikke afslutter matematik med eksamen på C-niveau.
Stk. 2. I 2. år afholdes der projektprøve henholdsvis skriftlig årsprøve i de fag, eleven har på A-niveau.
§ 96.§-link ↗
Der afholdes mundtlige årsprøver ved afslutningen af de enkelte skoleår efter skolens beslutning. Skolen skal sikre, at eleverne får træning i forskellige mundtlige prøveformer.
Stk. 2. Der skal afholdes mindst 6 mundtlige prøver eller årsprøver under eksamenslignende forhold i løbet af 1. og 2. år. Prøverne kan placeres frit i løbet af skoleåret.
§ 97.§-link ↗
Studieområdet i grundforløbet afsluttes med en intern mundtlig prøve, jf. bilag 2.
Stk. 2. De deltagende lærere giver hver elev en intern prøvekarakter, der er medtællende i elevens standpunktskarakterer.
§ 98.§-link ↗
I 2.år afsluttes erhvervscase som er en del af undervisningen i studieområdet, med en mundtlig prøve, og prøvekarakteren påføres eksamensbeviset.
Stk. 2. Hver elev skal besvare en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller samtidshistorie eller i begge fag, jf. bilag 5. Opgaven skrives i uddannelsens 2. år, med mindre skolen har besluttet, at undervisningen i samtidshistorie først starter på 3. år. I disse tilfælde kan opgaven skrives i løbet af de første måneder af 3. år.
§ 99.§-link ↗
I 3. år afsluttes et undervisningsforløb med fokus på det internationale område, som er en del af undervisningen i studieområdet, med en mundtlig flerfaglig prøve, jf. bilag 3.
Stk. 2. Skolen beslutter efter drøftelse med lærerteamet placeringen af prøven inden for det internationale område inden for perioden fra 1. marts til 25. april.
§ 100.§-link ↗
I fag med skriftlig prøve afholdes der terminsprøve i det år, prøven afholdes.
Stk. 2. Terminsprøven afholdes 1-3 måneder før prøven.
Stk. 3. Der skal gives karakter for elevernes besvarelser ved terminsprøver og for årsprøver, der finder sted under eksamenslignende former. Karaktererne ved terminsprøverne indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer og årskarakterer.
§ 101.§-link ↗
Skolen sørger for, at der i forbindelse med afgivningen af standpunkts- og årskarakterer mindst én gang pr. semester sker en drøftelse af den enkelte elev med henblik på en vurdering af elevens mulighed for at gennemføre uddannelsen.
§ 102.§-link ↗
En højere handelseksamen skal omfatte 10 prøver og et studieretningsprojekt, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. I fag på A-niveau med skriftlig prøve eller projektprøve aflægges denne altid, jf. dog stk. 3. Desuden aflægger hver elev mindst en af prøverne i studieområdet i studieretningsforløbet. De resterende prøver, der skal aflægges, udtrækkes af Undervisningsministeriet.
Stk. 3. For elever, der gennemfører flere fag på A-niveau end 4, jf. § 6, stk. 2, kan der foretages udtræk mellem de skriftlige prøver i fag på A-niveau.
Stk. 4. En eksamen, der tages som en enkeltfagseksamen, herunder af selvstuderende, skal dog omfatte prøverne i alle fag, studieområdet og skal desuden omfatte en projektopgave, jf. bilag 7.
§ 103.§-link ↗
Hvert lærerteam og lærer skal ved afslutningen af grundforløbet og ved afslutningen af et skoleår udarbejde en skriftlig undervisningsbeskrivelse. I beskrivelserne skal det oplyses, hvilke undervisningsforløb der har været gennemført på det enkelte hold eller i den enkelte klasse og herunder angives benyttet litteratur og andet undervisningsmateriale.
Stk. 2. Undervisningsbeskrivelserne sikrer et entydigt eksaminationsgrundlag. Rammerne for udformningen af undervisningsbeskrivelserne fastlægges i samarbejde med eleverne på holdet eller i klassen. Elever, der tidligere har afsluttet et fag eller forløb på et lavere niveau eller har fået merit for en del af faget eller forløbet, kan i relevant omfang og efter godkendelse af den/de de pågældende lærer(-e) vælge benytte undervisningsbeskrivelser herfra helt eller delvist.
Stk. 3. Læreren henholdsvis lærerteamet skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Undervisningsministeriet udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format.
§ 104.§-link ↗
En elev, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolen for gennemført undervisning, jf. dog stk. 2, og opnåede resultater.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få attestation for gennemført undervisning, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse.
§ 105.§-link ↗
Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser m.v.
§ 106.§-link ↗
For elever, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan skolen tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 år.
§ 107.§-link ↗
Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.
§ 108.§-link ↗
Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal skolen snarest og senest 2 uger (10 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til eleven. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal skolen endvidere rette henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning.
Stk. 2. Skolen sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens lærere eller lærerteam.
Stk. 3. Opholder eleven sig på et hospital eller anden institution, træffer skolen aftale med vedkommende institution om sygeundervisningens afvikling.
§ 109.§-link ↗
Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses elevens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige 5 ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over 8 uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, eleven i den pågældende periode ikke har gennemført.
§ 110.§-link ↗
Hvis en elev hyppigt har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan eleven få supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almindelige undervisning. Skolen træffer afgørelse herom.
§ 111.§-link ↗
For elever, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan skolen tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Det er en forudsætning herfor, at eleven ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse, og at eleven har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist.
Stk. 2. Undervisningen sker i eksisterende klasser eller på eksisterende hold. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 år.
Stk. 3. Eleven skal dokumentere sin sygdom og sit behov, jf. stk. 1, ved en lægeerklæring.
§ 112.§-link ↗
Eleven kan klage til Undervisningsministeriet over skolens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse inden to uger efter, at skolen har meddelt eleven afgørelsen.
Stk. 2. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver.
Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til skolen, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal skolen give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.
Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om fastholdelse af skolens afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.
§ 113.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fravige denne bekendtgørelses regler, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan desuden gøre undtagelser for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
§ 114.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for elever, der påbegynder tre- eller fireårige forløb den 1. august 2005 eller senere.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 368 af 3. juni 1997 om de erhvervsgymnasiale uddannelser og bekendtgørelse nr. 249 af 6. april 2000 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) ophæves, jf. dog lovens § 48, stk. 4 og 5, 1. pkt.
Stk. 4. Elever, der har påbegyndt den 1-årige hhx i 2004, kan til og med sommereksamensterminen 2006, inkl. sygeeksamen, aflægge prøver efter reglerne herom i de i stk. 3 nævnte bekendtgørelser.