Bekendtgørelse nr. 1287 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af fødevareforordningen

Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af fødevareforordningen

Dokumentdato: 14. dec. 2004Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af fødevareforordningen I medfør af § 78, stk. 3 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes: § 1. Denne bekendtgørelse vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen). Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) importerer fødevarer i strid med fødevareforordningens art. 11, 2) eksporterer eller reeksporterer fødevarer i strid med fødevareforordningens art. 12, 3) markedsfører fødevarer i strid med fødevareforordningens art. 14 og art. 16, 4) producerer, tilvirker, distribuerer eller markedsfører fødevarer i strid med fødevareforordningens art. 17, nr. 1 og art. 18, 5) undlader at træffe forholdsregler med henblik på at trække fødevarer tilbage fra markedet i strid med fødevareforordningens art. 19, eller 6) undlader at opfylde sin informationspligt over for forbrugerne og myndighederne i medfør af fødevareforordningens art 19. Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Fødevarestyrelsen, den 14. december 2004 Anders Munk Jensen /Jørgen Kruhl Jensen