Ændringsbekendtgørelse nr. 1210 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Dokumentdato: 9. dec. 2004Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 1 I bekendtgørelse nr. 582 af 22. juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, § 26 a, nr. 1 og 2, § 27, stk. 3, og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli 2000, som ændret ved lov nr. 205 af 29. marts 2004 og lov nr. 495 af 9. juni 2004, samt efter forhandling med de kommunale organisationer, fastsættes:« 2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »omfattet af« : »§ 5 a og«. 3. Overskriften til kapitel 2 affattes således: » Planlægning og brændselsvalg « 4. Efter § 5 indsættes før kapitel 3: »§ 5 a. Ved etablering af produktionskapacitet til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg, skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af projekter, der er omfattet af § 3, anvende kriterierne i stk. 2-4 for fastlæggelse af brændselsvalg. Stk. 2. Ved etablering af varmeproduktionskapacitet efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne naturgas eller olie, jf. dog stk. 3 og 5. Stk. 3. Ved etablering af varmeproduktionskapacitet efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen godkende biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse forudsat, at brændslet anvendes på en kraft-varme producerende produktionsenhed baseret på disse brændsler. Stk. 4. Såfremt et øget varmebehov nødvendiggør en udvidelse af varmeproduktionskapaciteten, skal projektforslag på 1 MW eller derover indeholde en vurdering af muligheden for kraft-varme-forsyning. Stk. 5. K ommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet efter stk. 4 godkende anvendelse af CO2 -afgiftsfrit brændsel for anlæg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov.« 5. I § 6, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »forsyningsområder« : », varmebehov«. 6. § 9 ophæves. 7. § 10 ophæves. 8. I § 11, stk. 1, 2. pkt., udgår »og de af Energistyrelsen evt. fastlagte vilkår for samtykke«. 9. § 13, stk. 2 , affattes således: »Stk. 2. Energistyrelsen skal for anlægsprojekter omfattet af § 9 underrettes om godkendelsen.« § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 2004, § 1, nr. 6 og 8 dog først den 1. juli 2005. Stk. 2. Projektforslag, herunder orienteringsskrivelser om projektforslag, der er modtaget i Energistyrelsen før den 18. december 2004 samt projektforslag omfattet af § 1, nr. 6, der er modtaget i Energistyrelsen før den 1. juli 2005, færdigbehandles af Energistyrelsen og vurderes af kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 582 af 22. juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, som ændret ved § 1, nr. 9 i denne bekendtgørelse, ophæves den 1. juli 2005. Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 9. december 2004 Bendt Bendtsen /Knud Pedersen