§ 1.§-link ↗
Efter § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres erstatningsbeløb for tingsskade, jf. lovens §§ 3-4, efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar.
Stk. 2. Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.
Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2005 udgør 0,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 877 af 23. august 2004 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2005.
§ 2.§-link ↗
Med virkning for tingsskade, som forvoldes i perioden 1. januar 2005 – 31. december 2005, udgør det i lovens § 9 a nævnte beløb 96.500 kr.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.