Bekendtgørelse nr. 1153 · 2004

Historisk

Cartagena- og sporbarhed- og mærkningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (Cartagena-protokollen om Biosikkerhed) og om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer

Dokumentdato: 10. nov. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse gælder for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 (bilag 2) og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1830/2003 (bilag 3) samt de hertil knyttede til enhver tid gældende Europa-Parlaments-, Råds- og Kommissionsforordninger (bilag 4).

§ 2.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen varetager de i forordning nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 nævnte myndighedsopgaver.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen varetager de i forordning nr. 1830/2003 nævnte myndighedsopgaver for så vidt angår produkter, som indeholder eller består af GMO’er, som er godkendt til markedsføring efter del C i Direktiv 90/220/EØF eller er godkendt eller godkendes til markedsføring efter del C i Direktiv 2001/18/EF.

§ 3.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen påser overholdelsen af reglerne i forordning nr. 1946/2003 af 15. juli 2003.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen påser overholdelsen af reglerne i artikel 4 i forordning nr. 1830/2003 for så vidt angår produkter, som indeholder eller består af GMO’er, som er godkendt til markedsføring efter del C i Direktiv 90/220/EØF eller er godkendt eller godkendes til markedsføring efter del C i Direktiv 2001/18/EF. 2)

§ 4.§-link ↗

Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5.§-link ↗

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at indgive skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed i importlandet forud for den første forsætlige grænseoverskridende overførsel af en GMO, der er bestemt til udsætning i miljøet, eller undlader at følge de fastsatte krav til udformningen af anmeldelsen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning nr. 1946/2003. 2) foretager en første forsætlig grænseoverskridende overførsel af GMO bestemt til udsætning i miljøet til et importland, før importlandet har afgivet et forudgående, skriftligt, udtrykkeligt samtykke, eller undlader at følge importlandets procedurer jf. artikel 5, stk. 1 og 3 i forordning nr. 1946/2003. 3) undlader at opbevare relevante dokumenter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 i forordning nr. 1946/2003, eller undlader at sende kopi af disse dokumenter til Skov- og Naturstyrelsen og til Europa-Kommissionen. 4) undlader at følge importlandets beslutninger om import af GMO bestemt til direkte anvendelse som fødevarer, foder eller forarbejdning, eller foretager en første eksport af GMO uden at følge importlandets procedurer herfor, jf. artikel 10, stk. 1 og 2 i forordning nr. 1946/2003. 5) foretager eksport af GMO bestemt til direkte anvendelse som fødevarer, foder eller forarbejdning, som ikke er godkendt inden for Fællesskabet, medmindre den kompetente myndighed i tredjelandet udtrykkeligt har givet sin tilslutning til importen, jf. artikel 10, stk. 3 i forordning nr. 1946/2003. 6) undlader at følge importlandets afgørelser eller fastsatte standarder om import af GMO’er bestemt til indesluttet anvendelse, jf. artikel 11 i forordning nr. 1946/2003. 7) undlader at følge de fastsatte krav til identifikation og ledsagende dokumentation ved eksport af GMO’er, jf. artikel 12 i forordning nr. 1946/2003. 8) undlader at anmelde transit af GMO’er, hvor transitlandet har truffet beslutning om at regulere transit af GMO’er gennem deres område, jf. artikel 13 i forordning nr. 1946/2003. 9) undlader at videregive skriftlige oplysninger om, at et produkt består af eller indeholder GMO’er til de virksomheder, som modtager produktet, jf. artikel 4, stk. 1, a) og stk. 2 i forordning nr. 1830/2003. 10) undlader at videregive skriftlige oplysninger til de virksomheder, der modtager et produkt, som består af eller indeholder GMO’er, om den eller de entydige identifikator(er), der er tildelt de pågældende GMO’er, jf. artikel 4, stk. 1, b) og stk. 2 i forordning nr. 1830/2003, medmindre betingelserne i forordningens artikel 4, stk. 3 er opfyldt. 11) undlader at videregive en erklæring om anvendelsen sammen med en liste over entydige identifikatorer for samtlige de GMO’er, der er indgået i blandingen, jf. artikel 4, stk. 3 i forordning nr. 1830/2003. 12) undlader at indføre systemer og standardprocedurer, der i et tidsrum på fem år efter hver transaktion gør det muligt at opbevare oplysninger omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 og 3, jf. artikel 4, stk. 4 i forordning nr. 1830/2003, medmindre betingelserne i forordningens artikel 6 er opfyldt. 13) undlader at mærke et produkt, der består af, eller indeholder GMO’er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6 i forordning nr. 1830/2003. 14) undlader at opbevare oplysninger, som f.eks. partinummerering af færdigpakkede produkter, som består af, eller indeholder GMO’er, i 5 år, jf. artikel 6, stk. 1 i forordning nr. 1830/2003.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på miljø, natur eller sundhed eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. For overtrædelser efter denne bekendtgørelse kan der pålægges en producent, en importør eller en virksomhedsejer bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødestraf fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. december 2004