Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af svin 1) (Krav om sygestier samt indretning heraf) § 1 I bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin foretages følgende ændringer: 1. § 11 affattes således: »§ 11. Svin, som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier. § 10, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.« 2. Efter § 11 indsættes: »§ 11 a. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede, jf. § 11, 1. pkt. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. Stk. 2. Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. I sygestien må der anbringes op til tre dyr. Stk. 3. Hvis smågrise, avls- og slagtesvin holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst 1) 0,36 m2 pr. svin, der vejer fra 7 kg op til 15 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,41 m2 frit tilgængeligt stiareal. 2) 0,58 m2 pr. svin, der vejer fra 15 kg op til 30 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,69 m2 frit tilgængeligt stiareal. 3) 0,91 m2 pr. svin, der vejer fra 30 kg op til 60 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,14 m2 frit tilgængeligt stiareal. 4) 1,29 m2 pr. svin, der vejer fra 60 kg op til 100 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,70 m2 frit tilgængeligt stiareal. 5) 1,53 m2 pr. svin, der vejer fra 100 kg op til 130 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,05 m2 frit tilgængeligt stiareal. 6) 1,69 m2 pr. svin, der vejer fra 130 kg op til 150 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,28 m2 frit tilgængeligt stiareal. Stk. 4. I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. Stk. 5. I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal, jf. stk. 2 og 3, være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Justitsministeriet, den 19. november 2004 Lene Espersen /Anne Tønnes