Bekendtgørelse nr. 966 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om Vævsanvendelsesregisteret

Bekendtgørelse om Vævsanvendelsesregisteret

Dokumentdato: 22. sep. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen opretter et elektronisk register, benævnt Vævsanvendelsesregisteret. Formålet med registeret er at registrere de beslutninger, som patienter træffer i henhold til § 18 b, stk. 1, i lov om patienters retsstilling om, at biologisk materiale, som patienten afgiver eller har afgivet i forbindelse med behandling, kun må anvendes til behandling af den pågældende og til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil.

Stk. 2. Registeret placeres i Sundhedsstyrelsen og administreres i overensstemmelse med persondataloven. Sundhedsstyrelsen, der er dataansvarlig, driver og vedligeholder registeret. Tilmelding til og framelding af Vævsanvendselsesregisteret

§ 2.§-link ↗

Tilmelding til registeret sker ved at patienten udfylder og underskriver en tilmeldingsformular, der udarbejdes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formularen kan være papirbaseret eller elektronisk baseret.

Stk. 2. Framelding af registeret sker ved at patienten udfylder og underskriver en frameldingsformular, der udarbejdes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formularen kan være papirbaseret eller elektronisk baseret. Videregivelse af oplysninger fra Vævsanvendelsesregisteret

§ 3.§-link ↗

En sundhedsperson, der har ansvar for en biobank i sundhedsvæsenet, har adgang til Vævsanvendelsesregisterets oplysninger, når spørgsmålet om anvendelse af det biologiske materiale i den pågældende biobank bliver rejst. Ved henvendelse til registeret skal Sundhedsstyrelsen udbede sig behørig legitimation fra den pågældende sundhedsperson.

Stk. 2. Ved en biobank forstås i denne bekendtgørelse en struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner.

Stk. 3. Den registreredes indsigtsret følger af persondatalovens kapitel 9.

Stk. 4. Vævsanvendelsesregisteret meddeler i anonymiseret form Indenrigs- og Sundhedsministeriet periodevise oplysninger om registerets virksomhed, herunder om omfanget af registreringen. Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. oktober 2004.