§ 1.§-link ↗
Ordregivere skal overholde bestemmelserne i udbudsdirektivet.
Stk. 2. Ved udbudsdirektivet forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs kontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Stk. 3. Udbudsdirektivet er medtaget som bilag 1 til bekendtgørelsen.
§ 2.§-link ↗
Ordregivere skal sørge for, at bestemmelserne i udbudsdirektivet overholdes, når de yder direkte tilskud på mere end 50 % til en bygge- og anlægskontrakt, som indgås af andre end dem selv, og som omfattes af art. 8, litra a, i udbudsdirektivet. Det samme gælder for tjenesteydelseskontrakter i forbindelse med sådanne bygge- og anlægskontrakter, jf. udbudsdirektivets art. 8, litra b.
§ 3.§-link ↗
Udbudsdirektivets art. 11 om indkøbscentraler, art. 19 om reserverede kontrakter, art. 29 om konkurrencepræget dialog, art. 32 om rammeaftaler og art. 33 om dynamiske indkøbssystemer finder anvendelse i dansk ret.
Stk. 2. Udbudsdirektivets art. 54 om elektronisk auktion finder anvendelse på indgåelse af kontrakter om vareindkøb og tjenesteydelser med de begrænsninger, der følger af udbudsdirektivets art. 1, stk. 7, og på de betingelser, der er fastsat i direktivets art. 54.
§ 4.§-link ↗
Ordregivere skal angive i udbudsbetingelserne, hvor ansøgere og tilbudsgivere kan få oplysninger om de forhold, der er nævnt i udbudsdirektivets art. 27.
§ 5.§-link ↗
Fra deltagelse i en udbudsprocedure skal udelukkes enhver ansøger eller tilbudsgiver mod hvem, der er afsagt en endelig dom, som ordregivere har kendskab til, af en eller flere af følgende grunde: 1) medvirken til en strafbar handling, jf. straffelovens § 23, i tilfælde, hvor forholdet i forbindelse med straffastsættelsen er blevet henført under straffelovens § 81, nr. 3, 2) overtrædelse af forbuddet mod aktiv bestikkelse i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 122 og forbuddet mod bestikkelse i private retsforhold (returkommission), jf. straffelovens § 299, nr. 2, 3) overtrædelse af forbuddet mod EU-svig, jf. straffelovens § 289 a eller 4) overtrædelse af forbuddet mod hvidvaskning af penge, jf. straffelovens § 290.
Stk. 2. Stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde ud fra bydende hensyn til almenvellet.
§ 6.§-link ↗
Indehavere af en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der ikke er ordregivende myndigheder, skal anvende udbudsdirektivets art. 64 ved indgåelse af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder med tredjemand, når værdien af disse kontrakter udgør eller overstiger den i udbudsdirektivets art. 63 nævnte tærskelværdi. Dette gælder dog ikke, når bygge- og anlægskontrakten opfylder betingelserne for udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse i udbudsdirektivets art. 31. Straf
§ 7.§-link ↗
Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i udbudsdirektivet.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for ordrer, der udbydes fra dette tidspunkt.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 649 af 30. juli 2002 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i Den Europæiske Union, bekendtgørelse nr. 650 af 30. juli 2002 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af varer i Den Europæiske Union samt bekendtgørelse nr. 651 af 30. juli 2002 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler i Den Europæiske Union.