§ 1.§-link ↗
Det er forbudt at indføre fjerkræ og fugle fra lande, hvorfra en sådan indførsel ikke tillades i henhold til regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 omfatter også fugle og fjerkræ, der medtages som selskabsdyr.
§ 2.§-link ↗
Det er ligeledes forbudt at indføre animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum fra lande, hvorfra en sådan indførsel ikke tillades i henhold til regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber.
§ 3.§-link ↗
Med bøde straffes den, der overtræder § 1 eller § 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. september 2004.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 46 af 30. januar 2004 om forbud mod indførsel af fjerkræ og fugle fra visse lande.