Ændringsbekendtgørelse nr. 857 · 2004

Historisk

Restriktionsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner

Dokumentdato: 13. aug. 2004Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner § 1 I bekendtgørelse nr. 396 af 25. maj 2004 om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner foretages følgende ændringer: 1 1. Som ny § 13 a indsættes: »Det er forbudt at indføre fersk kød af strudsefugle samt kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af strudsefugle med oprindelse i eller afsendt fra Den Sydafrikanske Republik. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kødprodukter bestående af eller indeholdende kød af strudsefugle, når det i kødprodukterne anvendte kød har gennemgået en af følgende behandlinger: 1) Behandling i hermetisk lukket beholder til Fo -værdi på mindst 3,00 (helkonserves). 2) Varmebehandling til der opnås mindst 70o C overalt i kødet under kødvarens forarbejdning. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for fersk kød af strudsefugle samt kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af strudsefugle på betingelse af, at kødet stammer fra fugle, der er slagtet inden den 16. juli 2004. Stk. 4. I de veterinærcertifikater, der ledsager partier med de i stk. 3 nævnte fødevarer, skal følgende fremgå: »Fersk kød af strudsefugle/Kødprodukt af strudsefugle/Tilberedt kød af strudsefugle stammende fra fugle, der er slagtet inden den 16. juli 2004 og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 i Kommissionens beslutning 2004/594/EF«. Det ikke gældende skal være overstreget.« 2. I § 22, stk. 1, nr. 1 tilføjes efter »§ 13, stk. 1 og 5,« : »§ 13a, stk. 1 og 4,«. § 2 Denne bekendtgørelse træder i kraft den 25. august 2004. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, den 13. august 2004 Anders Munk Jensen /Janni Rose Christensen