§ 1.§-link ↗
Ved offentlig befordring af skoleelever forstås kørsel, som er omfattet af: 1) § 26, stk. 1-4, i lov om folkeskolen, og som ikke i henhold til lovens § 26, stk. 5, foretages med offentlige trafikmidler eller ved, at udgifterne til egen befordring godtgøres. 2) Bestemmelser om befordring i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skoleruter
§ 2.§-link ↗
Ved fastlæggelse af ruter og holdepladser for offentlig befordring af skoleelever skal vedkommende skole i samarbejde med politiet og vejmyndighederne i videst muligt omfang varetage hensynet til elevernes sikkerhed.
Stk. 2. Kræves der tilladelse til kørsel i henhold til lov om buskørsel, skal ruten godkendes af de myndigheder, der er nævnt i lovens § 3. Føreren
§ 3.§-link ↗
Fører af bil, der anvendes til offentlig befordring af skoleelever, skal være i besiddelse af kørekort, der giver ret til erhvervsmæssig befordring af personer med den type bil, der benyttes. Skolebørnsskilt
§ 4.§-link ↗
Bestemmelserne i færdselslovens § 19, stk. 2, finder anvendelse over for bil, der er udstyret med skolebørnsskilt. Straffebestemmelser
§ 5.§-link ↗
Overtrædelse af §§ 3-4 straffes med bøde. Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 2. Samtidig ophæves Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 184 af 13. april 1978 om offentlig befordring af skoleelever.