Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. § 1 I bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 2004, foretages efter bemyndigelse i henhold til bekendtgørelsens § 34 følgende ændring: 1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2004. Skov- og Naturstyrelsen, den 19. juli 2004 Jens Peter Simonsen /Berit Jensen Bilag 1 Ved beregning af dyreenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 11 anvendes følgende omregningsfaktorer: (Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2000, der er udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning og offentliggjort i DJF-rapport nr. 36 (november, 2001). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem med mindst kvælstoftab. Dyreenheder for kvæg er dog fastholdt på samme niveau som i bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998, hvor 1 dyreenhed blev fastsat som 100 kg N ab lager ud fra et gennemsnit af staldsystemer.) Kvæg: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Malkekøer tung race uden opdræt 1 årsko 0,85 Malkekøer Jersey uden opdræt 1 årsko 1,00 Småkalve kvier og stude 0-6 mdr. tung race Småkalve kvier og stude 0-6 mdr. Jersey 1 årsdyr 1 årsdyr 4,9 6,4 Opdræt 6-28 mdr. tung race Opdræt 6-25 mdr. Jersey 1 årsdyr 1 årsdyr 2,6 3,6 Ammekøer uden opdræt 1 årsdyr 1,90 Tyrekalve 0-6 mdr. tung race 1 produceret dyr 8,9 Tyrekalve 6 mdr.-slagtning (440 kg) tung race 1 produceret dyr 4,5 Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey 1 produceret dyr 12,5 Tyrekalve 6 mdr.-slagtning (328 kg) Jersey 1 produceret dyr 8,2 Avlstyre tung race 1 årstyr 2,15 Avlstyre Jersey 1 årstyr 2,9 1) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde: Tung race: a) Fra fødsel til 6 måneder: 1600 kg tilvækst beregnes som 1 DE b) Fra 6 måneder til slagtning: 1000 kg tilvækst beregnes som 1 DE Jersey: a) Fra fødsel til slagtning: 1500 kg tilvækst beregnes som 1 DE For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder. Hvor den præcise vægt ikke kendes fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde: Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race. Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr. måned. Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre. 2) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler: a) Opdræt, tung race : Årsdyr per DE = 8,87/((gennemsnitsalder i mdr.*0,1124)+1,48) b) Opdræt, Jersey : Årsdyr per DE = 8,90/((gennemsnitsalder i mdr*0,0866)+1,14) Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage. Svin: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Søer med grise til frav. (4 uger~7,2 kg) 1 årsso 4,3 Smågrise fra 7,2 til 30 kg 1 produceret dyr 175 Slagtesvin fra 30 til 102 kg 1 produceret dyr 35 3) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 102 kg beregnes polte som slagtesvin. 4) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal korrigeres på følgende måde: a) Fra 7,2 - 40 kg: 4000 kg tilvækst beregnes som 1 DE b) Fra 40 - 87 kg: 2500 kg tilvækst beregnes som 1 DE c) Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE Ved en højere fravænningsvægt end 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under note 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise. Fjerkræ: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Høner til ægproduktion 1 årsdyr 167 Hønniker til konsumægproduktion 1 produceret 1360 Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock) 1 produceret 1050 Slagtekyllinger 32 dage 1 produceret 4500 Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret 3900 Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret 2900 Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret 2400 Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret 2600 Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret 1200 Kalkuner tunge, hunner 1 produceret 340 Kalkuner tunge, hanner 1 produceret 190 Ænder 1 produceret 900 Gæs 1 produceret 290 6) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 30-46 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde: For slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger per DE per dag Slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag. Andre husdyrarter: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Moderfår med lam 1 årsfår 7 Geder med kid 1 årsged 7 Heste under 300 kg 1 årshest 4,9 Heste 300 kg-under 500 kg 1 årshest 2,9 Heste 500 kg-under 700 kg 1 årshest 2,3 Heste 700 kg og derover 1 årshest 1,9 Mink, ildere o.l 1 årstæve 44 Ræve, finnracon o.l. 1 årstæve 18 Struds, voksne 1 årsdyr 8 Struds, opdræt 14 mdr. 1 produceret dyr 10 Krondyr hind med kalv 1 årsdyr 5 Dådyr då med kalv 1 årsdyr 9 7) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge): – Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab. – Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE. – Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE. 8) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) kan der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.