Ændringsbekendtgørelse nr. 739 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om auto- og autoelektrouddannelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om auto- og autoelektrouddannelsen

Dokumentdato: 2. jul. 2004Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om auto- og autoelektrouddannelsen § 1 I bekendtgørelse af nr. 1112 af 13. december 2000 om auto- og autoelektrouddannelsen, foretages følgende ændring: 1. § 9 affattes således: »§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet: 1) Benzin- og dieselmotor. Begynderniveau. Målet er, at eleven kan foretage serviceeftersyn, reparation og justering på en motors kølesystem, benzin- og tændingsanlæg eller på en dieselmotors brændstofsystem samt foretage en periferiudmåling. 2) Bremser. Begynderniveau. Målet er, at eleven kan foretage eftersyn, reparation og justering af et køretøjs driftsbremser, herunder mekanisk parkeringsbremse samt eventuel afprøvning på bremserullefelt. 3) Elektriske systemer. Begynderniveau. Målet er, at eleven kan efterse, fejlfinde, justere og reparere et køretøjs lygter og tegngivningsapparater, visker- og vaskeanlæg, udføre fejlfinding på en motors elektriske hjælpe- og styresystemer og foretage eftersyn på lade- og starteranlæg, herunder efterse batteri, starter og generator samt kontrollere ledningsnettet for afladning. 4) Styretøj. Begynderniveau. Målet er, at eleven kan udføre et komplet eftersyn, fejlfinding, reparation og justering af et køretøjs styretøj, herunder 4-hjulsudmåling, hjulophæng, hjul og dæk. Stk. 2. De områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 5 uger. « § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2004, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For elever, der er begyndt på grundforløbet før den 15. juli 2004, kan skolen fastsætte en overgangsordning. Undervisningsministeriet, den 2. juli 2004 P.M.V. Jørgen Torsbjerg Møller fg. Styrelseschef /Margrethe Øhlenschlæger