Bekendtgørelse nr. 608 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om kompetencefordeling på voksenuddannelsescentre, der udbyder undervisning på gymnasialt niveau, og hvis forstander ikke har undervisningskompetence inden for gymnasiets eller hf's fagrække

Bekendtgørelse om kompetencefordeling på voksenuddannelsescentre, der udbyder undervisning på gymnasialt niveau, og hvis forstander ikke har undervisningskompetence inden for gymnasiets eller hf's fagrække

Dokumentdato: 21. jun. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

På voksenuddannelsescentre, der udbyder undervisning på gymnasialt niveau, og hvis forstander ikke har undervisningskompetence inden for gymnasiets eller hf’s fagrække, jf. lovens § 13, stk. 2, tilkommer de beføjelser, der i lovgivningen om den pågældende gymnasiale uddannelse er tillagt rektor med hensyn til pædagogiske opgaver og ansvar, herunder med hensyn til uddannelsernes indhold, organisering og tilrettelæggelse, afdelingslederen for den afdeling, undervisningen på gymnasialt niveau er organiseret i, jf. lovens § 13, stk. 3.

Stk. 2. Afdelingslederen for den afdeling, undervisningen på gymnasialt niveau er organiseret i, jf. lovens § 13, stk. 3, kan af voksenuddannelsescentrets forstander tillægges beføjelser på andre områder end de nævnte i stk. 1.

Stk. 3. Afdelingslederens udøvelse af de i stk. 1 og 2 nævnte beføjelser skal ske inden for de økonomiske rammer, der fastsættes af amtsrådet og forstanderen, og i samarbejde med og under ansvar overfor forstanderen.

§ 2.§-link ↗

Forstanderen skal forinden afgivelse af indstilling efter lovens § 14, nr. 4, om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale beskæftiget ved den afdeling undervisningen på gymnasialt niveau er organiseret i, jf. lovens § 13, stk. 3, indhente en udtalelse fra afdelingslederen.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for forstandere henholdsvis afdelingsledere, der ansættes den 1. august 2004 eller senere, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 94 af 18. februar 2004 om ændring af lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.