Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse § 1 I bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2002, foretages følgende ændringer: 1. § 2 affattes således: »§ 2. Arbejdsmiljøuddannelsen består af en fælles, modulopbygget uddannelse på 5 moduler, så uddannelsen i alt er på 37 timer, jf. dog stk. 2. Uddannelsen suppleres med en løbende opfølgning. Stk. 2. For medlemmer af sikkerhedsgruppen i en virksomheds produktionsenhed, der er omfattet af en af de branchekoder, som er angivet i bilag 1, består arbejdsmiljøuddannelsen af en fælles, modulopbygget uddannelse på 4 moduler, så uddannelsen i alt er på 30 timer. Uddannelsen suppleres med en løbende opfølgning. Stk. 3. Medlemmer af sikkerhedsgruppen vil dog være omfattet af arbejdsmiljøuddannelsen i stk. 1, hvis sikkerhedsgruppens medlemmer repræsenterer ansatte, der udfører arbejdsfunktioner som angivet i bilag 2. Stk. 4. Sikkerhedsgruppens medlemmer har pligt til at deltage i den fastsatte uddannelse. Der udstedes et obligatorisk kursusbevis for gennemførelsen af uddannelsen.« 2. § 3, stk. 1, nr. 4 , formuleres således: »4) hvordan det forebyggede arbejdsmiljøarbejde i sikkerhedsgruppen skal planlægges og gennemføres på en effektiv og systematisk måde, herunder gennemførelse af arbejdspladsvurderinger med inddragelse af det psykiske arbejdsmiljø og virksomhedens sygefravær samt under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelsen om arbejdets udførelse,«. 3. § 4, stk. 1, affattes således: »Arbejdsmiljøuddannelsen kan gennemføres i sammenhængende moduler eller opdeles i adskilte moduler, hvoraf minimum de 2 indledende moduler skal være sammenhængende.« 4. § 5 affattes således: »Arbejdsmiljøuddannelsens modul 2, 3 og 4, jf. § 2, stk. 1, og modul 2 og 3, jf. § 2, stk. 2, kan foregå som fjernundervisning, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Der anvendes et afprøvet system, der er tilpasset arbejdsmiljøuddannelsen. 2) Deltagerne i uddannelsen er fortrolige med at arbejde med informationsteknologi og har under kursusforløbet adgang til det nødvendige tekniske IT-udstyr. 3) Underviserne har kontakt med og kan rådgive deltagerne, så længe kurset foregår.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Arbejdstilsynet, den 17. juni 2004 Jens Jensen /Charlotte Skjoldager Bilag 1 Branchekoder for kontor- og administrationsområdet, som omfatter arbejdsmiljøuddannelsen på 30 timer, jf. § 2, stk. 2 511100 Agenturhandel med råvarer til landbruget, landbrugsprodukter, levende dyr 511200 Agenturhandel med brændstoffer, malme, metaller og kemiske produkter til industri 511300 Agenturhandel med tømmer og andre byggematerialer 511400 Agenturhandel med maskiner, teknisk udstyr, skibe samt flyvemaskiner 511500 Agenturhandel med møbler, husholdningsartikler og isenkram 511600 Agenturhandel med tekstiler, beklædning, fodtøj og lædervarer 511800 Agenturhandel med andet specialiseret sortiment 511900 Agenturhandel med blandet sortiment 633010 Turistbureauer 633020 Rejsebureauer, turarrangerende 633030 Rejsebureauer, billetudstedende 633040 Turistguidevirksomhed 634010 Skibsmæglervirksomhed 634020 Speditørvirksomhed 634030 Vejere og målere 634090 Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport 651100 Danmarks Nationalbank 651200 Banker, sparekasser og andelskasser 652100 Finansiel leasing 652230 Realkreditinstitutter 652240 Andre kreditinstitutter 652250 Kreditformidling af andre end kreditinstitutter 652260 Finansieringsselskaber 652270 CMO-selskaber 652295 Anden udlånsvirksomhed 652310 Investeringsforeninger 652320 Investeringsselskaber 652325 Ventureselskaber 652330 Fondsmæglerselskaber 652340 Finansielle holdingselskaber 652395 Finansieringsvirksomhed i øvrigt 660100 Livsforsikring 660210 Pensionskasser 660290 Anden pensionsforsikring 660310 Skadesforsikringsvirksomhed 660320 Sygeforsikring 660390 Anden forsikringsvirksomhed i øvrigt 671100 Fondsbørsen mv. 671200 Børsmæglervirksomhed 671300 Anden servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed 672010 Forsikringsagenturer 672090 Anden servicevirksomhed i forbindelse med forsikringsvirksomhed 701100 Udstykning af fast ejendom 701200 Køb og salg af fast ejendom for egen regning 702040 Udlejning af erhvervsejendomme 703110 Ejendomsmæglere 703120 Boliganvisning 703130 Ferieboligudlejning 711000 Biludlejning 712110 Udlejning af containere 712190 Udlejning af lastbiler og andet materiel til landtransport 712200 Udlejning af skibe 712300 Udlejning af luftfartøjer 713100 Udlejning af landbrugsmaskiner og -udstyr 713200 Udlejning af entreprenørmateriel 713310 Udlejning af edb-maskiner og edb-udstyr 713320 Udlejning af kontormaskiner 713400 Udlejning af maskiner og udstyr i øvrigt 721000 Konsulentvirksomhed vedr. hardware 722000 Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software 722100 Udvikl. af standardsoftware 722200 Udvikl. af kundespecifik software 723000 Databehandling 724000 Databaseværter og -formidlere 726000 Anden virksomhed i forbindelse med databehandling 741100 Advokatvirksomhed 741200 Revisions- og bogføringsvirksomhed 741300 Meningsmåling og markedsanalyse 741410 Landbrugskonsulenter 741490 Anden virksomhedsrådgivning 741500 Ikke-finansielle holdingselskaber 742010 Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejder 742020 Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor produktions- og maskinteknik 742040 Arkitektvirksomhed 742050 Have- og landskabsarkitekter 742070 Landinspektører mv. 742080 Patentbureauer 742090 Anden teknisk rådgivning 744010 Reklamebureauvirksomhed 744090 Anden reklamevirksomhed og reklameformidling 745010 Arbejdsformidling 745020 Vikarbureauer 745030 Rådgivning og medvirken ved personaleudvælgelse 748510 Adresseringsbureauer 748520 Tolkning og oversættelse 748590 Anden kontorservice 748600 Call centre 748710 Indretningsarkitekter 748720 Formgivning industrielt design 748730 Kreditvurdering 748740 Kongres-, messe- og udstillingsvirksomhed 748790 Anden forretningsservice 751100 Generelle offentlige tjenester 751200 Offentlig administration af sundhedsvæsen, undervisning og sociale forhold 751300 Offentlig administration vedrørende erhverv, infrastruktur mv. 751400 Offentlige tjenesteydelser til hjælp og kontrol af den offentlige virksomhed 752100 Udenrigsanliggender 753000 Socialforsikring 853255 Foreninger med sygdomsbekæmpende og sociale formål 853260 Legater og fonde med velgørende formål 911100 Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer 911200 Faglige, oplysende foreninger 912000 Fagforeninger 913200 Politiske partier 913310 Lejerforeninger 913320 Friluftsorganisationer 913330 Andre politiske og ideologiske organisationer 913340 Andre oplysende og kulturelle foreninger og institutioner 913390 Selskabelige foreninger, loger mv. 924000 Pressebureauer 990000 Internationale organisationer mv. Bilag 2 Arbejdsfunktioner på virksomheder, omfattet af bilag 1, som medfører pligt til at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen på 37 timer, jf. § 2, stk. 1 – hjemmehjælp – hjemmesygepleje