Bekendtgørelse nr. 532 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover

Bekendtgørelse om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover

Dokumentdato: 13. jun. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Personer på 16 år og derover kan af opholdskommunen få udstedt legitimationskort med foto.

Stk. 2. Kommunen kan opkræve et gebyr på højst 150 kr. for udstedelsen af det i stk. 1 nævnte legitimationskort.

§ 2.§-link ↗

Ansøgning om legitimationskort indleveres til opholdskommunen på en fortrykt formular, som udleveres af kommunen.

Stk. 2. Ansøgeren skal møde personligt og ved forevisning af original dåbs-, navne- eller fødselsattest eller pas, kørekort eller sygesikringsbevis godtgøre sin identitet. Ansøgeren skal endvidere aflevere et vellignende fotografi (portrætbillede, uden hovedbeklædning) i størrelse 35X45 mm. Fotografiet skal være holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller lignende.

Stk. 3. Kommunen kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 2 nævnte fotografi, såfremt ansøgeren af religiøse grunde fremsætter begæring herom.

§ 3.§-link ↗

Legitimationskortet påføres ansøgerens fulde navn og fødselsdato samt et vellignende fotografi af ansøgeren. Endvidere påføres nummeret på den udstedende kommune.

§ 4.§-link ↗

Legitimationskortet må udleveres, når ansøgeren fylder 16 år.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.