§ 1.§-link ↗
Hvor økonomi- og erhvervsministeren i henhold til nedenstående lovgivning og i medfør af heraf fastsatte retsforskrifter tillægges administrative beføjelser, udøver Erhvervs- og Boligstyrelsen med de undtagelser, der fremgår af §§ 2-4, disse beføjelser samt modtager underretning og materiale: 1) Lov om andelsboligforeninger og andre bofællesskaber. 2) Lov om boligsparekontrakter. 3) Lov om boligopsparing. 4) Lov om sanering. 5) Lov om privat byfornyelse. 6) Lov om byfornyelse og boligforbedring. 7) Lov om byfornyelse. 8) Lov om ejerlejligheder. 9) Lov om kommunal anvisningsret. 10) Lov om tvungen administration af udlejningsejendomme. 11) Lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger. 12) Lov om leje af erhvervslokaler m.v. 13) Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. 14) Lov om boligbyggeri. 15) Lov om boliger for ældre og personer med handicap. 16) Lov om visse almennyttige afdelingers omprioritering m.v. 17) Lov om frigørelse fra visse tilskudsbestemmelser. 18) Lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. 19) Byggeloven. 20) Lov om registrerede arkitekter. 21) Lov om statens byggevirksomhed m.v. 22) Lov om statsgaranti til skoler og forsøgsbyggeri m.v. 23) Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 24) Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. 25) Lov om bygnings- og boligregistrering. 26) Lov om støttede private ungdomsboliger. 27) Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri. 28) Lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Stk. 2. Erhvervs- og Boligstyrelsen afgør i henhold til lov om hegn klage over Københavns Kommunes forbud mod anbringelse af hegn i skellinien mellem grundstykker.
Stk. 3. Erhvervs- og Boligstyrelsen afgør i henhold til lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. klager over afgørelser truffet af København og Frederiksberg Kommuner i medfør af loven.
§ 2.§-link ↗
Følgende beføjelser i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. udøves af økonomi- og erhvervsministeren efter Erhvervs- og Boligstyrelsens indstilling herom: 1) Udpegning af 4 medlemmer til bestyrelsen for Byggeskadefonden og disses stedfortrædere, jf. lovens § 152. 2) Nedsættelse af et ungdomsboligråd samt udpegning af formanden for og medlemmerne af rådet, jf. lovens § 170. 3) Nedsættelse af et ældreboligråd samt udpegning af formanden for og medlemmerne af rådet, jf. lovens § 171.
§ 3.§-link ↗
Følgende beføjelser i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer udøves af økonomi- og erhvervsministeren efter Erhvervs- og Boligstyrelsens indstilling herom: 1) Udpegning af formænd for byfornyelsesnævn samt disses suppleanter, jf. lovens § 84, stk. 2 og 4. 2) Udpegning af 5 medlemmer til bestyrelsen for Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger og disses stedfortrædere, jf. lovens § 51, stk. 2 og 4.
§ 4.§-link ↗
Følgende beføjelser i henhold til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri henlægges ikke til Erhvervs- og Boligstyrelsen: 1) Udpegning af geografiske områder med et særligt behov for opførelse af nyt udlejningsbyggeri, jf. lovens § 1, stk. 2. 2) Fastsættelse af den indbyrdes prioritering af de udpegede geografiske områder, jf. lovens § 1, stk. 2. 3) Beslutning om at forbeholde en andel af den årlige bevillingsramme til ét eller flere udpegede geografiske områder, jf. lovens § 1, stk. 3. 4) Nedsættelse af procentsatsen for tilskuddets størrelse, jf. lovens § 1 k. Klageadgang
§ 5.§-link ↗
Afgørelser, som Erhvervs- og Boligstyrelsen træffer i medfør af de i § 1, stk. 1, nr. 7, 13, 14, 15, 16, 23, 25, 26, 27 og 28 nævnte love, kan ikke indbringes for økonomi- og erhvervsministeren. Ikrafttræden
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. juni 2004.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 53 af 2. februar 2004 ophæves samtidig.