Bekendtgørelse nr. 389 · 2004

Historisk

Ophugningsstøtten

Bekendtgørelse om prioritering af ansøgninger om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer

Dokumentdato: 24. maj 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ansøgning om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, som træffer afgørelse om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer samt nærværende bekendtgørelse.

Stk. 2. Ansøgningen skal være direktoratet i hænde senest den 2. juli 2004.

§ 2.§-link ↗

De indsendte ansøgninger prioriteres af Direktoratet for FødevareErhverv efter et pointsystem, som omfatter fartøjets alder, ejerens alder samt, for fartøjer med en længde på over 10 m overalt, landinger af torsk fra Nordsøen, Kattegat og Skagerrak i 2001, jf. bilag 1. De højst prioriterede ansøgninger meddeles tilsagn inden for den ramme, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afsætter for ordningen.

Stk. 2. Der kan ikke ydes tilskud til fartøjer hvis samlede landingsværdi i 2003 udgjorde mindre end 150.000 kr.

Stk. 3. Der kan ikke meddeles tilsagn til fartøjer der er tildelt en overdragelig kvoteandel efter bekendtgørelse om regulering af sildefiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt atlantoskandisk sild.

Stk. 4. Tilsagn kan ikke meddeles senere end den 1. december 2004.

§ 3.§-link ↗

Tilskudsbeløbet reduceres i forhold til tidspunktet for fartøjets endelige ophør med fiskeri som anført i bilag 2. § 4. For fartøjer, som har modtaget støtte til midlertidigt aktivitetsophør i 2003, reduceres ophugningsstøtten med det beløb, der er udbetalt som støtte til midlertidigt aktivitetsophør inden for 12 måneder forud for det endelige ophør.

§ 5.§-link ↗

Klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse indgives efter reglerne i bekendtgørelse om Direktoratet for FødevareErhvervs opgaver og beføjelser.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 940 af 25. november 2002 om prioritering af tilskud til ophugning af fiskerfartøjer ophæves, men finder dog fortsat anvendelse for de tilsagn, der er meddelt inden nærværende bekendtgørelses ikrafttræden.