§ 1.§-link ↗
Institutionen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte med henblik på identifikation, jf. straffuldbyrdelseslovens § 61, stk. 1.
§ 2.§-link ↗
Fængslet eller arresthuset skal sikre, at der findes et vellignende fotografi i Klientsystemet af dømte, der udstår fængselsstraf eller forvaring.
Stk. 2. Fængslet eller arresthuset skal sikre, at der foretages genfotografering af afsonere, når 1) det er nødvendigt med henblik på senere identifikation, eller 2) den pågældende har været indsat i 3 år, og derefter hvert tredje år.
§ 3.§-link ↗
Hvis det er nødvendigt med henblik på identifikation ved fremmøde til afsoning fra fri fod optager institutionen fingeraftryk med henblik på sammenligning med eventuelle fingeraftryk af domfældte optaget af politiet, jf. iværksættelsescirkulærets § 17, stk. 4.
Stk. 2. Fingeraftryk optaget efter stk. 1 destrueres, når spørgsmålet om identifikation i forbindelse med indsættelsen er færdigbehandlet.
§ 4.§-link ↗
En indsat kan ikendes disciplinærstraf, hvis den pågældende nægter at medvirke til fotografering efter § 2 eller optagelse af fingeraftryk efter § 3.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 2004.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 381 af 17. maj 2001 om fotografering af indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i fængsel, ophæves.