Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 1 I bekendtgørelse nr. 604 af 26. juni 2003 om god skik for finansielle virksomheder foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 8 indsættes : »Kapitel 8 a Særlige regler for Investeringsforvaltningsselskaber § 23 a. På en kundes anmodning skal Investeringsforvaltningsselskabet give supplerende oplysninger om den aktuelle status vedrørende de forhold, der er omfattet af § 5, nr. 3) og nr. 5)-7) i bekendtgørelse om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers og fåmandsforeningers prospekter. Stk. 2. På en kundes anmodning, skal Investeringsforvaltningsselskabet endvidere give oplysninger om den seneste udvikling for risici og afkast for de vigtigste kategorier af instrumenter.«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004. Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 17. maj 2004 Bendt Bendtsen /Kåre Klein Emtoft