Bekendtgørelse nr. 210 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om udarbejdelse af fortegnelse over menighedsrådsmedlemmer

Bekendtgørelse om udarbejdelse af fortegnelse over menighedsrådsmedlemmer

Dokumentdato: 29. mar. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Valgbestyrelsens formand skal senest 26. dagen før valgdagen indsende kopi af den eller de gyldige kandidatlister til stiftsøvrigheden.

Stk. 2. Indtastningen i KIS af kandidaternes personnumre varetages af stiftsøvrigheden. Indtastningen skal ske for hver menighedsrådskreds. Såfremt der er indleveret flere kandidatlister i en menighedsrådskreds, skal der ske registrering af det listenummer, kandidaten opstiller på. Indtastningen skal være afsluttet senest på valgdagen. Indberetning om og indtastning af de valgte medlemmer

§ 2.§-link ↗

Valgbestyrelsens formand sender udskrift af beslutningsprotokollen gennem provsten til stiftsadministrationen. Beslutningsprotokollen skal være stiftsadministrationen i hænde senest to dage efter valgdagen.

Stk. 2. Indtastningen i KIS af hvem, der er valgt som medlemmer af menighedsrådet, varetages af stiftsøvrigheden. Indtastningen skal være afsluttet senest ugedagen efter valgdagen.

§ 3.§-link ↗

Stiftsøvrigheden sender en udskrift fra KIS over de valgte medlemmer af menighedsrådet til det først valgte medlem af det nyvalgte menighedsråd. Udskriften skal være det først valgte medlem i hænde senest torsdag i ugen efter valgdagen. Menighedsrådets konstituering

§ 4.§-link ↗

Det først valgte medlem medbringer den af stiftsøvrigheden udsendte udskrift fra KIS til menighedsrådets konstituerende møde. Menighedsrådets formand skal senest den 1. tirsdag efter funktionsperiodens start sende meddelelse til provstiudvalget og stiftsøvrigheden om valg af formand, næstformand, kasserer, evt. kasserer for præstegårdskassen, kirkeværge, kontaktperson og tegningsberettiget i medfør af § 10, stk. 9, i lov om menighedsråd.

§ 5.§-link ↗

Stiftsøvrigheden indtaster oplysningerne om menighedsrådenes konstituering i KIS. Indtastningen skal være afsluttes ved udgangen af december måned i valgåret.

§ 6.§-link ↗

Såfremt der i funktionsperioden sker ændring i menighedsrådets sammensætning eller i valgene til de i § 4 nævnte enkeltmandsposter, skal formanden indberette dette til provstiudvalget og stiftsøvrigheden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om de pågældende menighedsrådsmedlemmers personnumre.

Stk. 2. Stiftsøvrigheden sørger for den fornødne ajourføring af KIS på baggrund af menighedsrådets indberetning.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2004.