Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod indførsel af animalske biprodukter fra visse lande § 1 I bekendtgørelse nr. 56 af 5. februar 2004 om forbud mod indførsel af animalske biprodukter fra visse lande foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke, hvis produkterne er fremstillet af fjerkræ eller fugle, som er slagtet før den 1. januar 2004. Det er en betingelse, at der på de veterinærcertifikater/handelsdokumenter, der ledsager sendinger af produkterne angives følgende: »Fersk fjerkrækød/fersk kød af strudsefugle/fersk kød af vildtlevende fjervildt/fersk kød af opdrættet fjervildt/kødprodukt, der består af eller indeholder kød af fjerkræ, strudsefugle, vildtlevende og opdrættet fjervildt/tilberedt kød, der består af eller indeholder kød af fjerkræ, strudsefugle, vildtlevende og opdrættet fjervildt/råt foder til selskabsdyr og fodermidler, der indeholder dele af fjerkræ, strudsefugle, vildtlevende og opdrættet fjervildt(^), der er fremstillet af fugle slagtet før den 1. januar 2004 og i henhold til artikel 1, stk. 2, i beslutning 2004/122/EF.« (^) Det ikke relevante overstreges). « § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. februar 2004. Fødevaredirektoratet, den 13. februar 2004 P.D.V. John Larsen /Arne Sunesen