Bekendtgørelse nr. 1037 · 2003

Historisk

Bekendtgørelse om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven

Bekendtgørelse om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven

Dokumentdato: 8. dec. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på myndigheder, som ifølge produktsikkerhedslovens § 18 fører tilsyn med sikkerheden ved produkter og tjenesteydelser omfattet af loven.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsens formål er, 1) at fastlægge retningslinier for en ensartet administration af loven, under fornøden hensyntagen til regler, som er fastsat i medfør af § 18, stk. 1, 2) at sikre at alle produkttyper og tjenesteydelser omfattet af loven er underlagt kontrol, og 3) at sikre at kontrollen kun udøves af den relevante myndighed.

§ 3.§-link ↗

Sikkerhedsstyrelsen varetager koordinationen af kontrolmyndighedernes indsats.

Stk. 2. Kontrolmyndighederne medvirker i fornødent omfang ved gennemførelsen af koordinationen.

§ 4.§-link ↗

Kontrolmyndighederne underretter snarest Sikkerhedsstyrelsen om indgreb foretaget i medfør af produktsikkerhedslovens kapitel 4.

§ 5.§-link ↗

Kontrolmyndighederne skal forinden en sag oversendes til politiet med henblik på efterforskning eller tiltalerejsning, forelægge sagen for Sikkerhedsstyrelsen.

Stk. 2. Kontrolmyndigheden og Sikkerhedsstyrelsen tilrettelægger i forening sagens videre behandling, herunder hvorvidt produktsikkerhedsforhold skønnes at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse, således at tiltale skal begæres rejst ved Sø- og Handelsretten i København.

§ 6.§-link ↗

Kontrolmyndighederne afgiver hvert år en redegørelse til Sikkerhedsstyrelsen om anvendelsen af produktsikkerhedsloven inden for deres område.

Stk. 2. Det nærmere indhold af redegørelsen aftales mellem Sikkerhedsstyrelsen og de enkelte kontrolmyndigheder.

§ 7.§-link ↗

Sikkerhedsstyrelsen underrettes af kontrolmyndighederne, såfremt der opstår tvivl om grænsen mellem de respektive kompetenceområder.

Stk. 2. Efter modtagelse af underretning efter stk. 1 eller af egen drift fastlægger Sikkerhedsstyrelsen efter forhandling med de berørte myndigheder grænserne mellem kompetenceområderne.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 891 af 26. oktober 1994 om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven ophæves.