Bekendtgørelse nr. 1036 · 2003

Gældende

Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutters største udlån og nedskrivninger

Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutters største udlån og nedskrivninger

Dokumentdato: 8. dec. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på realkreditinstitutter.

Kapitel 2 · Indberetning

§ 2.§-link ↗

Realkreditinstituttets udlån i en enkelt eller enkelte sampantsatte ejendomme, som er større end eller lig med en ½ promille af instituttets balance, skal indberettes til Finanstilsynet. Dog skal der maksimalt indberettes de 20 største udlån.

Stk. 2. Instituttets nedskrivninger i en enkelt eller enkelte sampantsatte ejendomme, som er større end eller lig med ½ promille af instituttets basiskapital, skal indberettes til Finanstilsynet. Dog skal der maksimalt indberettes de 20 største nedskrivninger.

Stk. 3. Indberetningerne, jf. stk. 1 og 2, skal ske på skema RU og RH for instituttet i den i bilag 2 angivne form. Opgørelserne foretages pr. ultimo året, og indberetningerne skal være Finanstilsynet i hænde senest 4 mdr. efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 4. Udlånet omfatter realkreditudlån, jf. § 2, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., og udlånet opgøres før fradrag af eventuelle nedskrivninger.

Stk. 5. Udlån til almennyttige boligorganisationer og offentlige myndigheder er ikke omfattet af skema RU.

Stk. 6. Indberetningerne kan ske på maskinlæsbart medium.

Stk. 7. Indberetningerne skal være godkendt af instituttets direktion .

Kapitel 3 · Straffebestemmelser og ikrafttræden

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af § 2, stk. 1-3 og 7, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004.