Ændringsbekendtgørelse nr. 845 · 2003

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlige krav til busser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlige krav til busser

Dokumentdato: 10. okt. 2003Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlige krav til busser § 1 I bekendtgørelse nr. 700 af 8. august 2003 om særlige krav til busser foretages følgende ændringer: 1. § 6 affattes således: »§ 6. Ved bybus forstås i denne bekendtgørelse en bus, der har ståpladser, og er indrettet til hyppig af- og påstigning, og har plads til mere end 22 passagerer. En bus, der hovedsagelig er indrettet med siddepladser, men har ståpladser i gangen og/eller i et område, der ikke er større end det areal, der er afsat til to dobbeltsæder, regnes dog ikke for bybus. Stk. 2. I bybus skal der være afsat plads til mindst én kørestol. Dette gælder ikke bus, som er registreret første gang før 13. februar 2004. Stk. 3. I bus, der benyttes til rutekørsel inden for landets grænser, og hvor rutens længde er mindst 100 km, inkl. eventuel færgeoverfart, skal der være afsat plads til mindst to kørestole. Stk. 4. Er der flere afgange pr. dag på de i stk. 3 nævnte ruter, anses kravet i stk. 3 for opfyldt, såfremt mindst en bus daglig i hver retning er forsynet med to kørestolspladser.« 2. I § 7, § 9, § 10 og § 11 ændres »bus, der er indrettet med mindst 20% ståpladser,« til: »bybus, jf. § 6,«. 3. § 13, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) Tilladelsesindehaverens identifikationsnummer (ID‑nr.) hos Færdselsstyrelsen.« 4. I § 13, stk. 4, ændres »Hovedstadsområdets Trafikselskab« til: »Hovedstadens Udviklingsråd«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. februar 2004. Færdselsstyrelsen, den 10. oktober 2003 Carsten Falk Hansen /Ib Rasmussen