Ændringsbekendtgørelse nr. 670 · 2003

Historisk

Bæretjenestebekendtgørelsen (ændring)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter og fysiske eller logiske samtrafikgrænseflader, der indgår i samtrafikprodukter

Dokumentdato: 10. jul. 2003Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter og fysiske eller logiske samtrafikgrænseflader, der indgår i samtrafikprodukter § 1 I bekendtgørelse nr. 852 af 28. september 2001 om hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter og fysiske eller logiske samtrafikgrænseflader, der indgår i samtrafikprodukter, foretages følgende ændringer: 1. Bilag 4 affattes således: »Bilag 4 Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. (adgang til på en udbyders lokaliteter at placere egne centraler og andet udstyr m.v. samt adgang til at varetage drift og vedligeholdelse m.v. heraf). 1. Tilbud om adgang til fællesudnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. opstilles eventuelt i forskellige varianter tilpasset forskellige kategorier af udbyderes behov, det være sig kapacitets-, kvalitets-, sikkerheds- eller placeringsmæssigt. 2. Tilbud som nævnt i nr. 1 skal give to samtrafikparter, der begge har indgået aftale med den forpligtede udbyder om samhusning på samme lokalitet, adgang til inden for lokaliteten at etablere direkte transmissionsforbindelser mellem de to samtrafikparters udstyr (intern kabling). 3. Tilbud om adgang til etablering af direkte transmissionsforbindelser som nævnt i nr. 2 skal gives både som tilbud om anvendelse af transmissionsforbindelser lejet hos den forpligtede udbyder, jf. bilag 2, nr. 1-3, og som tilbud om tilrådighedsstillelse/etablering af kabelbakker eller lignende til brug for fremføring af de berettigede samtrafikparters egne transmissionsforbindelser.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. IT- og Telestyrelsen, den 10. juli 2003 Jørgen Abild Andersen /Lars Sten Jørgensen