Bekendtgørelse nr. 590 · 2003

Gældende

Bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder

Bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder

Dokumentdato: 26. jun. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Område og definitioner

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse gælder for alle virksomheder, hvor der er eksplosionsfarlige områder, og som er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære.

Stk. 2. Ved eksplosionsfarlige områder forstås områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af sikkerhed og sundhed.

Stk. 3. Ved eksplosiv atmosfære forstås en blanding under atmosfæriske forhold af luft og brændbare stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv i hvilken forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den uforbrændte blanding.

Stk. 4. Undtaget fra denne bekendtgørelse er: 1) Områder, der anvendes direkte i forbindelse med samt under medicinsk behandling. 2) Områder, hvor den eksplosive atmosfære hidrører fra anvendelse af gasapparater omfattet af Rådets direktiv 90/396/EØF af 29. juni 1990 om tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning om gasapparater. 3) Områder, hvor der fremstilles, håndteres, bruges, oplagres og transporteres eksplosivstoffer eller ustabile kemiske stoffer. 4) Områder omfattet af bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer. 5) Benyttelse af landtransportmidler omfattet af ADR/RID-konventionerne, jf. Rådets direktiver 94/55 og 96/49 med senere ændringer, der er gennemført i Danmark ved lovgivningen om vejtransport om farligt gods og lovgivningen om jernbanevirksomhed. Transportmidler til brug i eksplosiv atmosfære er ikke undtaget. Generelle bestemmelser

§ 2.§-link ↗

Eksplosionsfarlige områder skal klassificeres i zoner på grundlag af hyppigheden og varigheden af forekomsten af eksplosiv atmosfære. Klassifikation skal foretages i overensstemmelse med kravene i bilag 1.

§ 3.§-link ↗

Indgange til eksplosionsfarlige områder skal markeres i overensstemmelse med kravene i bilag 2. Straffebestemmelser

§ 4.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 2, og § 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på personer, ejendom eller miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder fra den 30. juni 2003 for virksomheder, hvor der er eksplosionsfarlige områder og som tages i brug første gang efter den 30. juni 2003.

Stk. 2. For virksomheder, hvor der er eksplosionsfarlige områder, som er taget i anvendelse inden den 30. juni 2003, træder §§ 2, 3 og 4 først i kraft den 30. juni 2006, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Såfremt der efter den 30. juni 2003 foretages ændring, udvidelse eller ombygning af virksomheder omfattet af stk. 2, gælder bekendtgørelsen for tidspunktet for ændringen, udvidelsen eller ombygningen.