Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål\n(Fælles mål)

§ 1.§-link ↗

Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for dansk efter 9. og 10. klassetrin

§ 2.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det talte sprog , der sætter dem i stand til at 1) tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen, 2) udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form, 3) bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen, 4) bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor, 5) lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling, og 6) lytte til norsk og svensk med forståelse.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det skrevne sprog , der sætter dem i stand til at 1) læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse, 2) bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie, 3) fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form, 4) forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier, 5) opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler, 6) forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål, 7) læse norske og svenske tekster med forståelse, 8) skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen, 9) udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form, 10) styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst, 11) anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster, 12) anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen, 13) skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik, 14) indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger, 15) bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe, og 16) fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog, litteratur og kommunikation , der sætter dem i stand til at 1) gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen, 2) tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning, 3) have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation, 4) tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, 5) gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer, 6) fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse, 7) gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen, 8) tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik, 9) anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen, og 10) søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen. Formål for engelsk

§ 3.§-link ↗

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for engelsk efter 9. og 10. klassetrin

§ 4.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at 1) forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen, 2) forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige, 3) deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere, 4) deltage uforberedt i samtaler om kendte emner, 5) gengive informationer og oplevelser, 6) redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser, 7) læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner, 8) søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner, 9) udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form og 10) afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at 1) udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer, 2) udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt, 3) afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype, 4) anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper, 5) anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder, 6) anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt, 7) anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes, 8) udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone, 9) anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form, og 10) anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at 1) udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen, 2) anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer, 3) vælge lyttestrategier i forhold til en given situation, 4) abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante, 5) vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation, 6) anvende forskellige læsestrategier, 7) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation, 8) anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt, 9) anvende viden om skriveprocessens faser, 10) skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold, 11) vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave og 12) understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at 1) anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier, 2) perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande, 3) vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier, og 4) anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen. Formål for kristendomskundskab

§ 5.§-link ↗

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.

Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for kristendomskundskab efter 9. og 10. klassetrin

§ 6.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i livsfilosofi og etik , der sætter dem i stand til at 1) reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse, 2) forstå og forholde sig til religiøst sprog, 3) vurdere etiske principper og moralsk praksis, 4) udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen, 5) håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner og 6) reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i bibelske fortællinger , der sætter dem i stand til at 1) udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente, 2) diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen og 3) gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er, 2) gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, 3) vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark, 4) forholde sig til kirkelige retninger i vor tid, 5) formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer og 6) tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser , der sætter dem i stand til at 1) gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle, 2) beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser, 3) reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund, 4) diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner og 5) forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner. Formål for historie

§ 7.§-link ↗

Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for historie efter 9. klassetrin

§ 8.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området historie i fortid og nutid , der sætter dem i stand til at 1) gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie, 2) sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie, 3) kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald, 4) forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv, 5) udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge, og 6) forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området tid og rum , der sætter dem i stand til at 1) placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område, 2) kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk, 3) gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i, og 4) relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fortolkning og formidling , der sætter dem i stand til at 1) analysere og fortolke historiske fremstillinger, 2) indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil, 3) anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder, 4) sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer, 5) videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb, og 6) forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder. Formål for samfundsfag

§ 9.§-link ↗

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for samfundsfag efter 9. og 10. klassetrin

§ 10.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og stat , der sætter dem i stand til at 1) beskrive hovedtræk i grundloven som fundament for det danske demokrati, 2) gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne bag dem, 3) diskutere statens rolle i forhold til økonomisk udvikling og politik, 4) gøre rede for staten som rammesætter for borgere, kommuner og amter og 5) forholde sig til den danske stats rolle i det internationale samfund.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og samfund , der sætter dem i stand til at 1) diskutere det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber, herunder relationer mellem kønnene, 2) give eksempler på arbejdsmarkedets udvikling i samspil med produktions- og erhvervsstruktur, 3) gøre rede for de krav, som et dynamisk samfund stiller til udvikling af kompetencer, 4) gøre rede for sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og forbrug og 5) kende til unges forhold i Europa.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og kultur, der sætter dem i stand til at 1) gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker, 2) sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer, 3) forklare baggrunden for nationalisme og 4) kende til og forholde sig til globalisering.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og natur , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til naturen som en æstetisk og økonomisk ressource, 2) diskutere og reflektere over økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt og 3) diskutere forestillingen om menneskets ret til naturen. Formål for idræt

§ 11.§-link ↗

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.

Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for idræt efter 9. og 10. klassetrin

§ 12.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kroppen og dens muligheder , der sætter dem i stand til at 1) anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder, 2) anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter, 3) afprøve og udvikle idrætslige lege og spil, 4) udføre enkle former for opvarmning og grundtræning, 5) skabe og gennemføre øvelser og serier med redskabsopstillinger, herunder sikker modtagning, 6) udføre rytmiske forløb til musik, 7) anvende dans og drama, 8) planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen og 9) bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i idrættens værdier , der sætter dem i stand til at 1) indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse, 2) forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer, 3) forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer, 4) vurdere bevægelsens æstetiske udtryk, 5) forholde sig til viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten, 6) drøfte betydningen af livslang fysisk aktivitet, herunder vurdere kvaliteter ved forskellige idrætter, og 7) forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i idrætstraditioner og -kulturer , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur, 2) bidrage med ideer til fysisk aktivitet sammen med andre, 3) orientere sig i lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse og 4) kende og afprøve forskellige former for idrætsudøvelse. Formål for musik

§ 13.§-link ↗

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for musik efter 6. klassetrin

§ 14.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i musikudøvelse , der sætter dem i stand til at 1) deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang, spil og bevægelse, 2) synge et alsidigt repertoire af sange og salmer, såvel ældre som nyere, 3) synge med bevidsthed om god intonation og klang, 4) deltage i vokal flerstemmighed, 5) anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske udstyr, 6) deltage i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk, 7) spille enkle melodier og stemmer efter gehør og med støtte af notation og 8) deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området musikalsk skaben , der sætter dem i stand til at 1) anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde, 2) producere små lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier, 3) udføre enkel rytmisk eller melodisk improvisation, 4) komponere enkle melodier eller små musikstykker, 5) sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre og 6) drøfte et musikalsk arrangement med andre og give idéer til dets udførelse.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i musikforståelse , der sætter dem i stand til at 1) lytte åbent og opmærksomt til indspillet og levende fremført musik, 2) udtrykke deres oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse, 3) gøre rede for forskelligartede musikstykkers form- og udtryksforløb, 4) anvende elementære musikteoretiske begreber, 5) anvende notation som hjælp til at skabe sig overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke, 6) genkende forskellige instrumenters klang, beskrive deres virkemåde og gøre rede for deres funktion i sammenspilsrelationer, 7) identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige kulturkredse, først og fremmest den vesterlandske og 8) samtale om musikkens forskelligartede funktioner og virkninger i samfundslivet og i forhold til den enkelte. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for musik som valgfag efter 8., 9. og10. klassetrin

§ 15.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i musikalsk arbejde , der sætter dem i stand til at 1) deltage engageret og kvalificeret i et musikalsk fællesskab, 2) fordybe sig i musikarbejde på et afgrænset område, 3) reflektere over et musikalsk arbejde sammen med andre, 4) gøre rede for forskellige karakteristika ved den musik, der er arbejdet med, og 5) dokumentere et intensivt og fordybende arbejde med musik i en musikalsk fremførelse eller et musikrelateret projekt.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i musik i kultur- og samfundsliv , der sætter dem i stand til at 1) udvælge musikalske kundskabs- og færdighedsområder, de gerne vil videreudvikle, 2) forstå egne udviklingsmuligheder inden for det aktuelle musikalske område og 3) orientere sig i musiklivet uden for skolen. Formål for billedkunst

§ 16.§-link ↗

Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel.

Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder.

Stk. 3. Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og massekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for billedkunst efter 5. klassetrin

§ 17.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i billedfremstilling , der sætter dem i stand til at 1) udtrykke sig i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde, 2) anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde, 3) anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde, 4) eksperimentere med billeder, 5) vælge form i forhold til indhold i billedarbejde, 6) udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk, 7) bruge aspekter af kunst, arkitektur og design i en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk billedarbejde, 8) bruge forskellige billedkulturer i billedarbejde og 9) deltage i billedarbejde sammen med andre.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i billedkundskab , der sætter dem i stand til at 1) samtale om billeder, 2) iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder, 3) genkende forskellige billedkategorier og –genrer, 4) arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i, og 5) se forskel på forskellige kulturers billedformer.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i visuel kommunikation , der sætter dem i stand til at 1) kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk, 2) vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen, 3) præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger og 4) bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for billedkunst som valgfag efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 18.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i billedfremstilling , der sætter dem i stand til at 1) arbejde hensigtsmæssigt i billeder med et udvalg af billedformer og egne billedfascinationer, 2) udtrykke iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser og holdninger i billeder, 3) vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker og materialer under fremstillingen af plane, rumlige og elektroniske billeder, 4) eksperimentere med billedudtryk og benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende proces, 5) inddrage forskellige kulturers billedformer i billedarbejde og 6) inddrage nogle af historiens og samtidens visuelle kulturer i billedarbejde.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i billedkundskab , der sætter dem i stand til at 1) iagttage, beskrive, tolke og vurdere billeders indhold, 2) afkode tegn og symbolers betydning i billeder og 3) analysere, reflektere over og bruge forskellige billedgenrer og kategorier.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i visuel kommunikation , der sætter dem i stand til at 1) deltage med visuelle udtryk i projekter i eller uden for skolen og 2) anvende kunstens og kulturens billedsprog som et kommunikationsmedie. Formål for håndarbejde

§ 19.§-link ↗

Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.

Stk. 2. Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender værdien af æstetisk praktisk arbejde.

Stk. 3. Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle og formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og bruger. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for håndarbejde efter 4. – 7. klassetrin

§ 20.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i tekstile arbejdsområder , der sætter dem i stand til at 1) formgive tekstile produkter, 2) beherske et udvalg af tekstile teknikker, 3) udnytte kendskab til forskellige tekstile materialer, 4) vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber, 5) arbejde med komposition og farvelære og 6) bruge relevante fagudtryk.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det skabende håndværk , der sætter dem i stand til at 1) fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer, 2) arbejde med dele af den tekstile designproces, 3) bruge omverdenen som inspirationskilde, 4) eksperimentere med materialer, farver og teknikker, 5) overskue en arbejdsgang og 6) bruge it og medier i den tekstile designproces.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området det samfundsmæssige og kulturelle indhold , der sætter dem i stand til at 1) anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel, 2) give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler, 3) give eksempler fra den tekstile kulturarv og 4) forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for håndarbejde som valgfag efter 8., 9. og10. klassetrin

§ 21.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i tekstile arbejdsområder , der sætter dem i stand til at 1) formgive beklædningsgenstande, brugsting, billeder og skulpturer, 2) bruge færdige mønstre, 3) fremstille enkle mønstre, 4) tage kropsmål, 5) beregne materialeforbrug, 6) lægge mønster på stof, afmærke og klippe ud, 7) anvende hjælperedskaber, opskrifter og vejledninger i en arbejdsproces, 8) kende til ændring af todimensionel til tredimensionel form, 9) anvende funktionelle hånd- og maskinsyningsteknikker, 10) anvende dekorationsteknikker, herunder stofmaling, applikation og maskin- og håndbroderi, 11) arbejde med fladefremstilling, herunder filtning, masketeknikker og bindeteknikker, 12) give eksempler på materialers forskellighed, deres tekstur og kvalitet, anvendelses- og udtryksmuligheder, 13) anvende forskellige typer af funktionelt og dekorativt sytilbehør, 14) begrunde valg af materialer ud fra ønsket om produktets funktionelle og æstetiske værdi, 15) begrunde valg af teknikker og arbejdsredskaber ud fra en valgt arbejdsgang og produktets anvendelighed, 16) anvende principper for farvelære, 17) anvende forskellige former for kompositionsprincipper og 18) bruge relevante fagudtryk i arbejdsprocessen og ved fremlæggelse af produktet.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det skabende håndværk , der sætter dem i stand til at 1) bruge erfaringer og egne idéer i designprocessen, 2) arbejde selvstændigt med design, 3) opsøge inspirationskilder, 4) eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne idéer og erfaringer, 5) planlægge en arbejdsgang ud fra en tidsramme og med materialer efter eget valg og 6) anvende it og medier.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området det samfundsmæssige og kulturelle indhold , der sætter dem i stand til at 1) give eksempler på, at mode og design i vores beklædning sender signaler om identitet, 2) præsentere egne og fælles produkter på og uden for skolen, 3) gøre rede for tekstile produkters æstetiske og funktionelle værdi, 4) arbejde individuelt med egen kultur og andre kulturers tekstile udtryk, 5) give eksempler på, at klima, miljø, kultur mv. har indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler, 6) give eksempler på gamle tekstile håndværk, som nu udføres industrielt, 7) give eksempler på samspillet mellem fortid og nutid i arbejdet med tekstiler, 8) begrunde valg af materialer ud fra økonomiske ressourcer, 9) anvende genbrugsmaterialer og 10) drøfte genbrugsmaterialers betydning for miljøet. Formål for sløjd

§ 22.§-link ↗

Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi, samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse.

Stk. 2. Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder. Stk. 3. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for sløjd efter 4. – 7. klassetrin

§ 23.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i design og produkt , der sætter dem i stand til at 1) gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering, 2) vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel, 3) formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur, 4) eksperimentere med materiale, form, farve og funktion og 5) fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i materiale- og værktøjskendskab , der sætter dem i stand til at 1) vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt, 2) kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen, 3) afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal, 4) forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser og 5) forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kulturteknikker , der sætter dem i stand til at 1) anvende nutidige teknologier, 2) anvende teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer, 3) drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis, og 4) forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i skabende processer , der sætter dem i stand til at 1) udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde, 2) arbejde i en kreativ arbejdsproces og 3) vurdere egen arbejdsindsats. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for sløjd som valgfag efter 8., 9. og10. klassetrin

§ 24.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i design og produkt , der sætter dem i stand til at 1) gennemføre arbejdet fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering, 2) udnytte kendskab til forskellige designmæssige traditioner, 3) hente idéer og inspiration fra forskellige kilder samt forholde sig hertil, 4) anvende it i inspirations- og idéfasen og til formidling, 5) eksperimentere med fremstilling af et produkt og 6) forklare valgte arbejdsmetoder og udtryksformer.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i materiale- og værktøjskendskab , der sætter dem i stand til at 1) anvende værktøj og maskiner til det, de er beregnet til, 2) anvende hensigtsmæssige arbejdsgange, 3) anvende gængse fagudtryk, 4) kende til risikomomenter og følge sikkerhedsforskrifter, 5) kende til almindelig værktøjsvedligeholdelse, 6) kende de almindeligste træsorters og metallers anvendelse og egenskaber, 7) anvende rigtige arbejdsstillinger, 8) handle ressourcebevidst og 9) anvende substitutionsprincippet, dvs. bruge ufarlige eller mindre farlige stoffer og materialer, hvor dette er muligt.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kulturteknikker , der sætter dem i stand til at 1) anvende nutidige teknikker ved bearbejdning af materialer, 2) rekonstruere eller efterligne genstande fra historiske perioder og fra fremmede kulturer, 3) udtrykke viden om værktøjs udvikling og 4) demonstrere kendskab til udvalgte håndværk.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i skabende processer , der sætter dem i stand til at 1) bruge forskellige æstetiske udtryksformer, 2) anvende egne idéer og erfaringer i sløjdprocessen, 3) bruge erfaring og indtryk fra kunsten og arkitekturen i arbejdsprocessen, 4) drøfte egen og gruppens arbejdsproces og 5) forholde sig til sammenhængen mellem egen idé, håndværk og det færdige produkt. Formål for hjemkundskab

§ 25.§-link ↗

Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund.

Stk. 2. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund.

Stk. 3. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for hjemkundskab efter 4. – 7. klassetrin

§ 26.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området mad, måltider og livskvalitet , der sætter dem i stand til at 1) vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider, 2) give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter, 3) sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet, 4) vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier, 5) anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger, 6) beskrive forskellige madkulturer og 7) overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fødevarer og håndværk , der sætter dem i stand til at 1) planlægge indkøb og arbejdsproces, 2) sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne, 3) undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknolog, 4) tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og –metoder, 5) bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler, 6) give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord og 7) nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i f orbrug, miljø og ressourcer , der sætter dem i stand til at 1) vurdere en vare ud fra en varedeklaration, 2) sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner, 3) finde frem til relevante forbrugerinformationer, 4) forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser og 5) tage kritisk stilling som forbruger.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i hygiejne og sundhed , der sætter dem i stand til at 1) håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne, 2) opbevare fødevarer korrekt, 3) forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask og 4) forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for hjemkundskab som valgfag efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 27.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området mad, måltider og livskvalitet , der sætter dem i stand til at 1) sammensætte, tilberede og anrette måltider til forskellige lejligheder, 2) smage forskelle og sætte smagserfaringer i relation til krydring, fødevarer, tilberedningsformer, måltider, servering, stemning og rum, 3) give eksempler på måltider gennem tiden og i forskellige kulturer, 4) anvende forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger til sammensætning og vurdering af måltider, 5) forholde sig til faktorer, der påvirker mad og måltider, og deres betydning for sundhed og livskvalitet, 6) vurdere mad og måltiders betydning for ressourcer og miljø og 7) forholde sig til aktuelle emner og problemstillinger om mad og måltider.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fødevarer og håndværk , der sætter dem i stand til at 1) planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad, 2) planlægge praktiske arbejdsprocesser, alene og sammen med andre, 3) benytte faglige udtryk og begreber, 4) vurdere fødevarers kvalitet ud fra indhold, smag og anvendelse, 5) drøfte etiske problemstillinger herunder genteknologi og dyrevelfærd, 6) finde oplysninger i relevante medier om fødevarer, lovgivning mv., 7) eksperimentere med råvaresammensætning, smagsgivere og teknikker, 8) behandle fødevarer, redskaber og udstyr hensigtsmæssigt, 9) give eksempler på fødevarers oprindelse, produktion og opbevaring og 10) vælge opskrifter og tilpasse dem efter forskellige kriterier.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i forbrug, miljø og ressourcer , der sætter dem i stand til at 1) drøfte sammenhængen mellem forbrug og teknologi- og samfundsudvikling, 2) undersøge forbrugets sammenhæng med vareproduktion og markedsføring, 3) tage stilling til egne behov og ønsker i hverdagen og de faktorer, der påvirker deres valg, 4) undersøge forbrugerens rettigheder i forhold til indkøb og anvendelse af varer, 5) forholde sig til ressourceanvendelse i husholdning og vareproduktion, 6) anvende principper om bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask og vask, 7) foretage økonomiske overvejelser i forhold til indkøb og 8) forholde sig til sammenhænge mellem forurening af natur og fødevarer.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i hygiejne og sundhed , der sætter dem i stand til at 1) håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer, 2) behandle redskaber og udstyr hensigtsmæssigt, 3) udføre god personlig hygiejne i forbindelse med arbejdet med fødevarer, 4) anvende konserveringsprincipperne frysning og syltning, 5) beskrive forskellige rengørings- og vaskemidler samt deres anvendelse, 6) forklare forskellige vaskesymboler, 7) give eksempler på mikroorganismers forekomst og betydning i miljøet, i fødevarerne og hos mennesket, 8) forholde sig til hygiejneproblematikken i fødevareproduktionen og 9) forholde sig til vilkår for husarbejde og dets betydning for sundhed og livskvalitet. Formål for matematik

§ 28.§-link ↗

Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for matematik efter 9. og 10. klassetrin

§ 29.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i tal og algebra , der sætter dem i stand til at 1) anvende tal i forskellige sammenhænge, 2) arbejde med forskellige skrivemåder for tal, 3) udvikle og benytte regneregler, 4) bestemme størrelser ved måling og beregning, 5) læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem og 6) vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejde med geometri , der sætter dem i stand til at 1) benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen, 2) arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser, 3) tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning og 4) undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i matematik i anvendelse , der sætter dem i stand til at 1) vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer, 2) bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed, 3) arbejde med grafiske fremstillinger, 4) anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger, 5) forholde sig til sandsynligheder og 6) erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kommunikation og problemløsning , der sætter dem i stand til at 1) erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer, 2) argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger, 3) vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning, 4) overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art, 5) benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge, 6) veksle mellem praksis og teori, 7) anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision og 8) bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk. Formål i natur/teknik

§ 30.§-link ↗

Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i natur/teknik efter 6. klassetrin

§ 31.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området den nære omverden , der sætter dem i stand til at 1) beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber, 2) beskrive og forklare hverdagsfænomener, 3) kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge, 4) beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne, 5) beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse, 6) anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed, og 7) gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området den fjerne omverden , der sætter dem i stand til at 1) perspektivere de emner og problemområder, som de kender fra det nære og sætte dem ind i regionale, globale og universale rammer, 2) forholde sig til informationer fra medierne og inddrage dem i deres egen opfattelse af verden, 3) redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden, 4) anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre, 5) beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele, 6) sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet, og 7) anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i menneskes samspil med naturen , der sætter dem i stand til at 1) færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde, 2) beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil, 3) redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker, 4) kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår og 5) vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at 1) formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser, 2) planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter, 3) vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven, 4) indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder, 5) søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer og 6) udnytte informationsteknologiens muligheder. Formål for geografi

§ 32.§-link ↗

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed overfor problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for geografi efter 8. klassetrin

§ 33.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i globale mønstre , der sætter dem i stand til at 1) give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge, 2) beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling og 3) give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i naturgrundlaget og dets udnyttelse , der sætter dem i stand til at 1) beskrive det geologiske kredsløb, 2) beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden, 3) beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber, og 4) beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og levevilkår , der sætter dem i stand til at 1) beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold, 2) beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund, 3) give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold og 4) vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at 1) gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler, 2) anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng, 3) kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering, 4) foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet og 5) anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse. Formål for biologi

§ 34.§-link ↗

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Stk. 3. Elevernes ansvarlighed over for natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for biologi efter 9. klassetrin

§ 35.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området de levende organismer og deres omgivende natur , der sætter dem i stand til at 1) kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser, 2) kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme og 3) redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i miljø og sundhed , der sætter dem i stand til at 1) beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner, 2) kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed, 3) beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling og 4) forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i biologiens anvendelse , der sætter dem i stand til at 1) undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen, 2) forklare forskellige biologiske principper i genteknologi og 3) forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at 1) søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet, 2) undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed, 3) kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder, 4) genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger og 5) forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologiskindhold. Formål for fysik/kemi

§ 36.§-link ↗

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.

Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for fysik/kemi efter 9. og 10. klassetrin

§ 37.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fysikens og kemiens verden , der sætter dem i stand til at 1) benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser og 2) kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i udvikling i naturvidenskabelig erkendelse , der sætter dem i stand til at 1) kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser, 2) kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling og 3) kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund , der sætter dem i stand til at 1) gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning, 2) beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger, 3) beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet og 4) beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at 1) identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser, 2) planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter og 3) vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Formål for tysk

§ 38.§-link ↗

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for tysk efter 9. og 10. klassetrin

§ 39.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at 1) forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner, 2) forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner, 3) deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst, 4) læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster, inden for genkendelige emner, 5) søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner og 6) udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at 1) udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning, 2) udnytte viden om ligheder mellem tysk og dansk og mellem tysk og andre sprog, 3) anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner, 4) anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes, 5) anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes, og 6) anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at 1) vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk, 2) anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger, 3) vælge lyttestrategier i forhold til en given situation, 4) anvende forskellige læsestrategier, 5) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation, 6) anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt, 7) anvende viden om skriveprocessens faser, 8) vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave og 9) understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at 1) anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier, 2) drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur og 3) anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende. Formål for fransk

§ 40.§-link ↗

Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for fransk efter 9. og 10. klassetrin

§ 41.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at 1) forstå hovedindholdet af talt fransk om centrale emner, 2) forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner, 3) deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst, 4) læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner, 5) søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner og 6) udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at 1) udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning, 2) udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog, 3) anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner, 4) anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes, 5) anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes, og 6) anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at 1) vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk, 2) anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger, 3) vælge lyttestrategier i forhold til en given situation, 4) anvende forskellige læsestrategier, 5) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation, 6) anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt, 7) anvende viden om skriveprocessens faser, 8) vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave og 9) understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at 1) anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier, 2) drage sammenligninger mellem fransksproget kultur og egen kultur og 3) anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende. Formål for dansk som andetsprog

§ 42.§-link ↗

Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elvernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for dansk som andetsprog efter 9. og 10. klassetrin

§ 43.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det talte sprog , der sætter dem i stand til at 1) forstå talt dansk om kendte og ukendte emner, som det forekommer i dagliglivet i og uden for skolen, 2) afkode og bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, 3) indlede, opretholde og slutte en samtale på baggrund af kendskab til principper for samtale, 4) forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedieproduktioner, hvor forskellige regionale og sociale varianter forekommer, og 5) udtrykke sig forståeligt og sammenhængende om fantasi, følelser, tanker og viden i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det skrevne sprog , der sætter dem i stand til at 1) læse og forstå skrevne tekster inden for mange genrer, idet læseform og –hastighed afpasses efter tekst og formål, 2) forstå, hvordan litteratur kan formidle livserfaring, kundskab og forestillinger, som kan kaste lys over eget og andres liv, 3) uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og læseteknikker, 4) skrive klare, detaljerede tekster, der udtrykker oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende og disponeret form, der passer til situationen, og 5) styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst, alene og sammen med andre.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at 1) udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt i den konkrete situation, 2) anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger, 3) anvende viden om centrale grammatiske områder, især orddannelse, ordklasser og ordstilling, 4) anvende og udnytte viden om normer for retstavning og tegnsætning, 5) erkende og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog og 6) forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i viden om sprogtilegnelse og egen læring , der sætter dem i stand til at 1) vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt, 2) bruge hensigtsmæssige kommunikationsstrategier såsom omskrivning, brug af overbegreber, synonymer, mimik og kropssprog som middel til at overvinde mundtlige forhindringer, 3) vælge lyttestrategier i forhold til en given situation, 4) anvende hensigtsmæssige gættestrategier i forhold til både det talte og skrevne sprog, 5) vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation, 6) anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser, 7) bruge ordbøger og andre håndbøger, herunder elektroniske hjælpemidler, hensigtsmæssigt og 8) vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet og dens formål.

Stk. 5. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog, kultur, og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at 1) analysere sædvaner og sociale og kulturelle normer i Danmark, 2) perspektivere tekster på dansk til egen kulturel baggrund og 3) forstå væsentlige træk af samfundsforhold i Danmark på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand. Formål for færdselslære

§ 44.§-link ↗

Formålet med undervisningen i færdselslære er, at eleverne opnår sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre.

Stk. 2. Eleverne skal opnå viden om de faremomenter og muligheder, som de stilles overfor i trafikken.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bliver opmærksomme og ansvarlige trafikanter. De skal vide, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem muligheder, men også medansvar og forpligtelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for færdselslære efter 9. klassetrin

§ 45.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sikker trafikal adfærd , der sætter dem i stand til at 1) kende færdselsregler med relation til egen færden, 2) vurdere faktorer, der har betydning for egen og andre trafikanters sikkerhed, og 3) vurdere hensigtsmæssig, rigtig eller forkert adfærd i forskellige trafiksituationer.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i samspil og risici , der sætter dem i stand til at 1) vurdere risici i forbindelse med køretøjer, trafikanter og veje, 2) beskrive risikofaktorer i konkrete trafikale situationer, 3) bedømme risiko i forhold til forskellige tidspunkter og årstider og 4) beskrive andre trafikanters ansvar og forpligtelser.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i ansvarlighed i trafikken , der sætter dem i stand til at 1) beskrive og vurdere forskellige holdninger til ansvarlighed i trafikken og 2) beskrive risiko ved sammenblanding af stimulanser og trafik. Formål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

§ 46.§-link ↗

Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø.

Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre.

Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

§ 47.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området årsager og betydning , der sætter dem i stand til at 1) gøre rede for baggrund for og konsekvenser af udvalgte sundhedsproblemer, 2) gøre rede for sammenhængen mellem levevilkår og livsstil, 3) analysere og vurdere sammenhængen mellem sundhed, forbrug og miljø, 4) beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet, 5) forholde sig til kønsroller, som de kommer til udtryk i forskellige generationer og i medier, og 6) gøre rede for følelsers og kærligheds betydning for sundhed, seksualitet og familieliv.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området visioner og alternativer , der sætter dem i stand til at 1) gøre rede for sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver, 2) gøre rede for betydningen af familien og andre sociale netværk for den enkelte og for fællesskabet, 3) analysere forestillinger om det gode liv og 4) vurdere alternativer for den enkelte og for fællesskabet.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området handling og forandring , der sætter dem i stand til at 1) forudsige barrierer i arbejdet med løsnings- og handlemuligheder, 2) fremlægge og begrunde forslag til løsnings- og handlemuligheder, 3) diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås, 4) gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen og 5) tage stilling til forskellige interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning. Formål for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

§ 48.§-link ↗

Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse.

Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan og handlingsplan. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for udannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering efter 9. klassetrin

§ 49.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området det personlige valg , der sætter dem i stand til at 1) anvende viden om egne forventninger og forudsætninger, 2) gøre rede for samspillet mellem karriere og hverdag, 3) søge informationer om uddannelse og erhverv, 4) redegøre for krav og indhold i ungdomsuddannelserne, 5) anvende faglige begreber, som har relation til uddannelse og erhverv, og 6) udarbejde en personlig uddannelsesplan.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i uddannelse og erhverv , der sætter dem i stand til at 1) give eksempler på erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt, 2) udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder, 3) beskrive muligheder for at etablere og drive egen virksomhed, 4) kende muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet og 5) vælge relevante teknikker i uddannelses- og jobsøgning.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmarkedet , der sætter dem i stand til at 1) analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige, 2) anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø, 3) forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og 4) anvende viden om levevilkår og livsformer. Formål for tekstbehandling

§ 50.§-link ↗

Formålet med undervisningen i tekstbehandling er, at eleverne tilegner sig viden om informationsteknologiens betydning for skrive- og kommunikationsprocessen.

Stk. 2. Med udgangspunkt i egne erfaringer skal eleverne blive fortrolige med at anvende de informationsteknologiske redskaber, der kan benyttes i skrive- og kommunikationsprocessen.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at arbejde åbent, skabende og eksperimenterende med tekster, billeder og lyd. Dette danner baggrund for, at eleverne får viden om samspillet mellem indhold, æstetik og formidling.

Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne baggrund for at vurdere, hvor og hvordan det er hensigtsmæssigt at anvende de informationsteknologiske skrive- og kommunikationsredskaber i og uden for skolen og for at forstå tekstbehandlings samfundsmæssige betydning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for tekstbehandling efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 51.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i anvendelse af tekstbehandling , der sætter dem i stand til at 1) arbejde rationelt med tastatur, mus og andet hardware, 2) anvende de generelle funktioner i tekstbehandlings-, billed- og layoutprogrammer og 3) udnytte mulighederne for en kreativ og eksperimenterende behandling af tekster og billeder.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i samspillet mellem indhold, layout, æstetik og formidling , der sætter dem i stand til at 1) anvende grundlæggende principper for layout, 2) vurdere egne og andres grafiske produkter og 3) have kendskab til forudsætningerne for en vellykket kommunikation.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i vurdering af tekstbehandlings samfundsmæssige betydning , der sætter dem i stand til at 1) forstå den betydning anvendelsen af tekstbehandling har for den enkelte i forhold til skolefag, uddannelse og arbejdsliv og 2) vurdere anvendelsen af tekstbehandling i forhold til kommunikation og organisation i virksomheds- og samfundsforhold. Formål for teknologi

§ 52.§-link ↗

Formålet med undervisningen i teknologi er, at eleverne gennem arbejde med udvalgte teknologier får forståelse af, hvordan teknologi- og samfundsudvikling hænger sammen og samvirker med naturgrundlaget. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå viden om teknologiers betydning for egne og andres levevilkår og livsstil.

Stk. 2. Gennem eksperimenter, iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulere elevernes lyst til og interesse for at fordybe sig praktisk og teoretisk i teknologiske emner og give dem mulighed for at analysere og vurdere brugen af teknologi i dagligdagen.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne baggrund for personlig stillingtagen og for aktivt at kunne tage del i demokratiske beslutninger i et højteknologisk samfund. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for teknologi efter 8., 9. og10. klassetrin

§ 53.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i materiale – og teknikudvikling , der sætter dem i stand til at 1) kende sammenhængen mellem materialeudvikling og anvendelse af udviklede teknikker og 2) beskrive eksempler på materiale- og/eller teknikudvikling.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i teknologiudvikling og teknologianvendelse , der sætter dem i stand til at 1) kende udvalgte teknologier knyttet til stof og materialers oprindelse, bearbejdning, forbrug og bortskaffelse, 2) kende eksempler på informationsteknologiens og bioteknologiens samfundsmæssige betydning, 3) opnå indsigt i naturvidenskabernes betydning for den teknologiske udvikling, 4) kende eksempler på valg af teknologi og de dermed forbundne miljømæssige, økonomiske, sociale, etiske og æstetiske konsekvenser, herunder teknologianvendelsens betydning for levevilkårene i et samfund, og 5) kende til organisationsaspektet, der vedrører planlægning, styring og kontrol af teknologiudviklingen og teknologianvendelsen.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at 1) gennemføre konkrete undersøgelser og iagttagelser underbygget af praktiske eksperimenter, 2) kende til modelbegrebet samt arbejde med fysiske og/eller abstrakte modeller og 3) vurdere teknologiudviklingens konsekvenser og overveje egne handlemuligheder. Formål for medier

§ 54.§-link ↗

Formålet med undervisningen i medier er, at eleverne gennem oplevelse, produktion og analyse skal udvikle deres færdigheder i at forstå og bruge medier. Gennem arbejdet med forskellige medier skal eleverne erhverve sig indsigt i formidling og få mulighed for at bruge medierne som personligt udtryksmiddel. Eleverne skal opnå forståelse af massemediernes betydning både i egen og fremmede kulturer, så de på den baggrund kan styrke deres handlemuligheder i og uden for skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for medier efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 55.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i medieproduktion , der sætter dem i stand til at 1) producere elektroniske og trykte medier fra idé til færdige produkter.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i medieanalyse , der sætter dem i stand til at 1) analysere og vurdere egne og andres brug af medier, 2) vurdere hensigter, hvormed forskellige mediegenrer bliver produceret og 3) analysere mediers tekniske, håndværksmæssige og æstetiske virkemidler.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i mediernes betydning i samfundet , der sætter dem i stand til at 1) karakterisere formidlingen i forskellige elektroniske og trykte medier, 2) kende til mediemønstre og –vaner og 3) skelne mellem fiktive og ikke-fiktive udtryk samt mediernes blandingsgenrer. Formål for fotolære

§ 56.§-link ↗

Formålet med undervisningen i fotolære er, at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for fotolære efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 57.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i brug af fotografisk udstyr og fototeknikker , der sætter dem i stand til at 1) arbejde praktisk med fotografisk udstyr og fototeknikker og 2) anvende fotografering og billedbehandling æstetisk i større og mindre projekter.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i faglige metoder og begreber , der sætter dem i stand til at 1) reflektere over og vurdere egne og andres fotografier, 2) overføre viden om fotografiske principper mellem forskellige processer i arbejdet med billeder, 3) se og vælge motiv og teknik med henblik på sammenhæng mellem det ønskede fotografiske udtryk og den eksisterende virkelighed, 4) udføre opgaver med udgangspunkt i de faglige metoder og begreber i fotografi og 5) kunne vælge og vurdere forskellige præsentations- og formidlingsformer af egne og andres fotografier.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i samspillet mellem teknik, betydning og formidling , der sætter dem i stand til at 1) udarbejde et færdigt fotografisk produkt, 2) vælge hensigtsmæssigt udstyr og teknik og benytte disse til at gennemføre fotografiske opgaver både individuelt og i samarbejde med andre, 3) udarbejde oplæg til præsentationer og formidlinger, hvori informationer hentet fra eksterne kilder indgår, og 4) have kendskab til regler for brug af andres og offentliggørelse af egne billeder. Formål for filmkundskab

§ 58.§-link ↗

Formålet med undervisningen i filmkundskab er, at eleverne skal styrke deres indlevelse og udtryksfærdighed i film- og tv-mediet som led i deres personlige udvikling. Ved at udtrykke sig gennem levende billeder skal eleverne opnå indsigt i filmmediernes virkemidler og produktionsforhold samt færdighed i at analysere og vurdere film. Eleverne skal møde danske og udenlandske filmværker som led i udviklingen af deres kulturelle identitet og forståelse af andre kulturer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for filmkundskab efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 59.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i produktion af film og tv , der sætter dem i stand til i at 1) fortælle en historie med levende billeder ud fra egne ideer og anden inspiration, 2) kunne anvende formsprog og faglige funktioner, som er knyttet til film og tv, 3) samarbejde om en enkel film- og tv-produktion fra ide til færdigt produkt og 4) formidle og præsentere egne film- og tv-produkter.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i oplevelse og analyse af levende billeder , der sætter dem i stand til at 1) samtale om film ud fra oplevelse og analyse, 2) gøre rede for væsentlige kendetegn ved fiktive og ikke-fiktive genrer samt blandingsgenrer og 3) analysere og vurdere egne og andres film- og tv-produktioner.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området indblik i professionel film- og tv-produktion , der sætter dem i stand til at 1) forstå film og tv’s produktionsmæssige vilkår og 2) vurdere film- og tv-produktioners betydning i samfundet. Formål for drama

§ 60.§-link ↗

Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for drama efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 61.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i dramatisk praksis , der sætter dem i stand til at 1) fortælle en historie i dramatisk samspil, 2) anvende dramatiske virkemidler, 3) gestalte en figur i et fiktivt rum, 4) udføre dramatisk improvisation og 5) indgå i samarbejde om dramaturgiske valg og deres udmøntning.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i oplevelse og analyse af dramatiske udtryk , der sætter dem i stand til at 1) analysere og vurdere eget og andres dramaudtryk, 2) omsætte analyse af dramaudtryk i ny dramapraksis og 3) vurdere professionelt teater.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området indblik i forskellige teatermiljøer , der sætter dem i stand til at 1) genkende forskellige teatertraditioner og 2) beskrive arbejdsopgaverne på et teater. Formål for motorlære

§ 62.§-link ↗

Formålet med undervisningen i motorlære er, at eleverne gennem praktiske forløb opnår erfaringer med motorers og transportmidlers betydning i dagligdagen. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at erhverve sig praktiske færdigheder og viden om motorkøretøjers konstruktion, virkemåde og hensigtsmæssige behandling. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et grundlag for at vurdere og tage stilling til brugen af motorkøretøjer til transport. Eleverne skal samtidig opnå grundlag for at vurdere de miljømæssige aspekter. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for motorlære efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 63.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i forbrændingsmotoren og maskiner knyttet hertil , der sætter dem i stand til at 1) forstå princippet i 2-takts-, 4-takts- og wankelmotoren, 2) forstå princippet i karburatorer og brændstofindsprøjtninger, 3) kende til smøringssystemer, tændingssystemer, gearinger, kraftoverføringer, styretøj, bremser og elektriske anlæg og 4) kende til forskellige drivmidler, herunder benzin, diesel- og rapsolie.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i værkstedsarbejde , der sætter dem i stand til at 1) bruge værktøj hensigtsmæssigt, 2) holde orden på arbejdspladsen og tilrettelægge arbejdet rationelt, 3) foretage relevante vedligeholdelsesarbejder og 4) behandle motorer og maskiner, så de ikke lider overlast eller er til fare for personer og miljøet.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger , der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til støj og forbrændingsprodukters påvirkning af miljøet, 2) forholde sig til opbevaring og bortskaffelse af brændstoffer og smøremidler, 3) overholde gældende regler for arbejdsmiljø, 4) overholde lovmæssige krav til trafiksikkerhed og køretøjers konstruktion og 5) vurdere og tage stilling til forskellige transportmidlers betydning. Formål for arbejdskendskab

§ 64.§-link ↗

Formålet med undervisningen i arbejdskendskab er, at den enkelte elev gennem konkrete oplevelser og fordybelse får mulighed for at tilegne sig erfaringer og viden til forståelse af arbejdslivet og de hertil knyttede kvalifikationskrav. Praktiske og teoretiske erfaringer med forskellige arbejdsforhold skal medvirke til at udvikle elevens forståelse for de menneskelige og samfundsmæssige værdier og holdninger, der knytter sig til arbejde. Undervisningen skal medvirke til, at eleven bliver i stand til at vurdere de forhold, som betinger vilkårene på en arbejdsplads samt bliver fortrolig med samspillet mellem virksomheder, institutioner og organisationer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for arbejdskendskab efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 65.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i virksomheden , der sætter dem i stand til at 1) gøre rede for en virksomheds eller en institutions opbygning og kultur, 2) give eksempler på ledelses- og organisationsformer i en virksomhed, 3) give eksempler på forskellige private og offentlige virksomhedstyper og 4) forstå samspillet og den gensidige påvirkning, der finder sted mellem virksomhed og det omgivende samfund.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmarkedet , der sætter dem i stand til at 1) redegøre for udviklingen på arbejdsmarkedet i et historisk perspektiv, 2) diskutere den teknologiske udvikling og dens betydning for arbejdsmarkedet, 3) forholde sig til det fleksible, rummelige og foranderlige arbejdsmarked og 4) vurdere forskellige indtjeningsmuligheder og tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsstyrken , der sætter dem i stand til at 1) vurdere personlige og faglige kvalifikationer i forhold til kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet, 2) erkende værdien af livslang læring og forstå betydningen af realkompetencer, 3) forholde sig til kønsbestemte og kulturelle barrierer på arbejdsmarkedet og 4) vurdere uddannelses- og arbejdsforhold lokalt, nationalt og internationalt.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i miljø og ressourcer , der sætter dem i stand til at 1) diskutere forskellige værdiopfattelser i forbindelse med produktion, indtjening og forbrug og 2) vurdere miljø- og ressourcemæssige aspekter, der knytter sig til arbejde og produktion. Formål for latin

§ 66.§-link ↗

Formålet med undervisningen i latin er at give eleverne et grundlag for at orientere sig i latinske tekster af forskellig type og give dem redskaber til forståelse af teksternes indhold og sproglige opbygning. Undervisningen skal videreudvikle elevernes almene sprogforståelse, blandt andet ved sammenligning med andre sprog, således at de kan anvende den i fortsat sprogtilegnelse. Undervisningen i latin skal give eleverne et grundlag for forståelse af sproglige fællestræk og kulturelle sammenhænge i Europa. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for latin efter 10. klassetrin

§ 67.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at 1) læse og forstå sprogligt enkle tekster, 2) oversætte sprogligt enkle tekster, 3) skrive enkle ord og sætninger, 4) anvende viden om ordklasser og ordfamilier, 5) anvende viden om orddannelse til at drage sammenligninger mellem latin og andre sprog, 6) analysere sætninger, 7) opdele ord i bestanddele, 8) anvende informationer fra latinske tekster, 9) anvende forskellige læsestrategier, 10) anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt, 11) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning, 12) anvende billedmedier til at få indsigt i levevilkår i antikken og 13) læse oversatte tekster og uddrage viden om kultur og levevilkår i antikken.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur , der sætter dem i stand til at 1) anvende viden om latinsk kultur til forståelse af nutidige kulturelle forhold, 2) anvende viden fra latin til forståelse af kulturelle sammenhænge i Europa og 3) udnytte de muligheder, der er for at anvende latin uden for skolen. Formål for edb

§ 68.§-link ↗

Formålet med undervisningen i edb er, at eleverne udbygger den viden om og de færdigheder i brug af edb, som de tidligere har erhvervet. Gennem arbejde med udvalgte emner inden for informationsteknologien skal eleverne have oplevelser og opnå erfaringer, der øger deres kendskab til informationsteknologiske metoder og begreber. Gennem undervisningen skal elevernes handlemuligheder i forbindelse med brug af edb fremmes. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for edb efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 69.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i brug af edb-udstyr og –programmer , der sætter dem i stand til at 1) arbejde med edb-udstyr og –programmer i større og mindre projekter og 2) anvende edb hensigtsmæssigt til opgaveløsning og til kommunikation i hverdagen.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i edb-faglige metoder og begreber , der sætter dem i stand til at 1) arbejde og blive fortrolige med forskellige edb-programmer og typer af edb-udstyr, 2) overføre viden opnået i én programflade til en anden, 3) anvende hensigtsmæssige søgestrategier og 4) tilrettelægge og gennemføre et projekt med udgangspunkt i edb-faglige metoder og begreber.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i samspillet mellem teknik, betydning og formidling , der sætter dem i stand til at 1) vælge hensigtsmæssige programmer og formater og benytte disse til at løse problemer både individuelt og i samarbejde med andre, 2) løse opgaver, der tager udgangspunkt i materialer hentet fra eksterne kilder 3) have kendskab til regler for anvendelse af disse materialer, 4) vurdere resultater af søgninger og 5) udarbejde et færdigt produkt, der kan anvendes som kommunikationsmiddel. Formål for hverdagstysk

§ 70.§-link ↗

Formålet med undervisningen i hverdagstysk er, at eleverne stifter bekendtskab med det tyske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et indblik i tyske kultur- og samfundsforhold, som de afspejler sig i dagligdagen. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med det tyske sprog og tysk kultur. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for hverdagstysk efter 8., 9. og10. klassetrin

§ 71.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogfærdighed , der sætter dem i stand til at 1) forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner, 2) deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer, 3) læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster, 4) skrive enkle, korte meddelelser, 5) udtale tysk, så det er forståeligt, 6) anvende et elementært ordforråd i mødet med tysktalende, 7) anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer, 8) anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til, 9) finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper, 10) foretage ord til ord opslag og 11) udnytte ligheder mellem tysk og andre sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at 1) udnytte en basisviden om livet i Tyskland, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer og 2) udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen. Formål for hverdagsfransk

§ 72.§-link ↗

Formålet med undervisningen i hverdagsfransk er, at eleverne stifter bekendtskab med det franske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får indblik i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med fransk sprog og fransk kultur. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for hverdagsfransk efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 73.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogfærdighed , der sætter dem i stand til at 1) forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner, 2) deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer, 3) læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster, 4) skrive enkle, korte meddelelser, 5) udtale fransk, så det er forståeligt, 6) anvende et elementært ordforråd i mødet med fransktalende, 7) anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer, 8) anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til, 9) finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper, 10) foretage ord til ord opslag og 11) udnytte ligheder mellem fransk og andre sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at 1) udnytte en basisviden om livet i Frankrig, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer og 2) udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk uden for skolen. Formål for spansk

§ 74.§-link ↗

Formålet med undervisningen i spansk er, at eleverne stifter bekendtskab med det spanske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et indblik i spansk kultur, som den afspejler sig i dagligdagens situationer. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med spansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Spanien og Latinamerika. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for spansk efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 75.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogfærdighed , der sætter dem i stand til at 1) forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner, 2) deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer, 3) læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster, 4) skrive enkle, korte meddelelser, 5) udtale spansk, så det er forståeligt, 6) anvende et elementært ordforråd i mødet med spansktalende, 7) anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer, 8) anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til, 9) finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper, 10) foretage ord til ord opslag og 11) udnytte ligheder mellem spansk og andre sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at 1) udnytte en basisviden om livet i Spanien, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer og 2) udnytte de muligheder, der er for at anvende spansk uden for skolen. Formål for indvandrersprog

§ 76.§-link ↗

Formålet med undervisningen er, at eleverne videreudvikler en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i kultur og samfundsforhold i de lande, hvor sproget tales.

Stk. 2. Undervisningen skal styrke elevernes internationale forståelse og forståelse af sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne viden om mulighederne for sprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for indvandrersprog efter 8., 9. og 10. - klassetrin

§ 77.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogfærdighed , der sætter dem i stand til at 1) forstå hovedindholdet af talt sprog, lyd- og billedmedier om centrale emner, 2) deltage i samtaler om personlige og samfundsmæssige forhold, 3) læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner, 4) udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog, 5) anvende et centralt ordforråd inden for erhvervsrelaterede og kendte emner, 6) oversætte tekster med genkendeligt indhold, 7) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation, 8) anvende ordbøger hensigtsmæssigt, 9) drage sammenligninger mellem sprogene og 10) udnytte tosprogethedens muligheder og begrunde valg af sprog i forskellige situationer.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog, kultur og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at 1) anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i målsprogets lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier, 2) anvende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk, 3) drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslandene og 4) give eksempler på erhverv, i hvilke tosproget kompetence er særlig anvendelig. Formål for modersmålsundervisning

§ 78.§-link ↗

Formålet med modersmålsundervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed.

Stk. 2. Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur fremmes.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i hjemlandets kultur, blandt andet for at lette børnenes eventuelle tilbagevenden til dette land, samt styrke den internationale forståelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for modersmålsundervisning efter 9. klassetrin

§ 79.§-link ↗

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at 1) forstå modersmålet i forskellige regionale og sociale varianter, 2) indgå i såvel hverdagssamtaler som diskussioner, 3) anvende sproget præcist og nuanceret i længere mundtlige fremstillinger, 4) anvende kendskab til en række genrer inden for såvel skøn- som faglitteratur, 5) følge med i spillefilm og nyhedsudsendelser, 6) søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier og 7) anvende skriftsproget præcist og nuanceret i længere sammenhængende tekster.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sproglig refleksion der sætter dem i stand til at 1) anvende sproglig bevidsthed i relation til egne sproglige udtryk og til analyse af andres udtryk, 2) vide, hvordan man bedst tilegner sig sproget, 3) udnytte viden om grammatiske områder, der har betydning for, at kommunikationen lykkes, 4) anvende et centralt ordforråd, herunder synonymer, faste vendinger og kulturbundne udtryk, 5) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation og 6) anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at 1) anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i målsprogets lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier og 2) drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslandene.

§ 80.§-link ↗

I bilag 1 er der, for de fag som er nævnt i §§ 1 – 17, 28 – 49, 78 og 79 fastsat trinmål efter bestemte klassetrin.

§ 81.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.

Stk. 2. Indtil 1. august 2005 er bestemmelserne i §§ 8 og 35, for fagene historie og biologi udtryk for slutmål efter 8. klassetrin.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 482 af 6. juni 1994 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder ophæves.