§ 1.§-link ↗
Ved forordningen forstås: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 782/03 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe. Kompetent myndighed i Danmark i henhold til forordningen
§ 2.§-link ↗
Miljøstyrelsen udfører de syn og udsteder de AFS-certifikater, der er fastsat i forordningens artikel 6 og bilag I, jf. bilag II.
Stk. 2. Såfremt et skib skal underkastes de i forordningens artikel 6 og bilag I fastsatte syn, skal skibet i rimelig tid forud anmeldes til syn til Miljøstyrelsen. Fornøden dokumentation, for at skibets antibegroningssystem opfylder forordningens artikel 4 og 5, jf. bilag I, skal vedlægges anmeldelsen til syn eller foreligge for Miljøstyrelsen senest samme dag, som synet afholdes. Pligt til at medføre et AFS-certifikat
§ 3.§-link ↗
Skibe, som er omfattet af forordningens bilag I, punkt 1.1, skal medføre et AFS-certifikat, der er udstedt i overensstemmelse med forordningens bilag I, punkt. 2.1. Tilsyn
§ 4.§-link ↗
Miljøstyrelsen, bistået af Søfartsstyrelsen, fører tilsyn med, at reglerne fastsat i denne bekendtgørelse og forordningen overholdes.
§ 5.§-link ↗
Afgørelser efter forordningen og bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Straf
§ 6.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der 1) undlader at anmelde et skib til syn efter § 2, stk. 2, 2) undlader at indsende den nødvendige dokumentation efter § 2, stk. 2, eller 3) undlader at medføre et AFS-certifikat efter § 3.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsikret en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel
§ 7.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.